Usikre unge: Lærte vi nok under nedlukningen?

Idet meste af foråret 2020 stod klasselokalerne tomme, og fjernundervisning på digitale platforme som Microsoft Teams, Zoom, Skype og Google Meet var hverdag for de fleste elever.

Men selvom dét har været et vilkår for alle elever, viser Rambølls undersøgelse blandt unge i 8. klasse en stor variation i både, hvordan nødundervisningen er foregået, og hvad de unge syntes om den.

De fleste af de interviewede unge giver udtryk for, at de har haft ret få undervisningstimer og dermed begrænset kontakt med såvel lærere som andre elever. De fleste beretter samtidig om en stor mængde lektier, typisk i form af individuelle opgaver. Men der er også enkelte unge, som fortæller, at de nærmest har fulgt deres normale skema blot med virtuel undervisning.

Når eleverne selv angiver, hvor meget tid de har brugt på skolearbejdet, ligger niveauet et stykke under en normal skolehverdag. Kun hver tiende elev har brugt mere end seks timer om dagen, og over halvdelen af eleverne har brugt mindre end fire timer.

I TVIVL OM EGEN LÆRING
Undersøgelsen kan ikke sige noget entydigt om, hvad månederne med nødundervisning har betydet for de unges læringsudbytte. Når man spørger dem selv, mener seks ud af ti, at de har lært nok under nedlukningen til at følge med i næste skoleår. Men hver sjette (17 pct.) mener ikke at have lært nok, og hver fjerde (24 pct.) er i tvivl. 

Blandt dem, der ikke selv synes, de har lært nok til at klare sig i 9. klasse, finder man en overvægt af unge fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, hvor den forælder, der har svaret på spørgeskemaet, ikke har taget nogen uddannelse ud over grundskolen. På en skala fra 1 til 5 ligger deres vurdering af egen læring et helt trin lavere end resten af de unge. Et lignende mønster gør sig gældende for unge i familier, hvor forældrene har skældt mere ud i perioden.

Piger føler sig langt mindre sikre end drengene på, at de har lært nok under nedlukningen. Det er generelt de unge med lav skoletrivsel, der er mest bange for, om de har lært nok. Det gælder fx unge, der i forvejen ikke var glade for at gå i skole, og unge, der har brugt relativt lidt tid på skolearbejdet under nedlukningen.

UDBREDT BEKYMRING FOR AFGANGSPRØVEN
De unge er også blevet bedt om at tænke på det kommende år – altså 9. klasse – og angive, om der er noget, de er bekymrede for. Her er topscorerne: “Om jeg lærer nok i skolen” (38 pct.) og “Om jeg består folkeskolens afgangsprøve” (33 pct.). Det sidste tal er bemærkelsesværdigt højt, da syv ud af otte (87,8 pct.) under normale omstændigheder ender med at bestå prøven.

”Det var også en bekymring før corona, men jeg har tænkt mere over det under corona. Jeg er bekymret for, at jeg ikke har kunnet lave de samme opgaver og bestå 9. klasse og komme i gymnasiet. Altså om vi når at lære det, vi skal, inden vi går ud,” siger en af de bekymrede unge.

Blandt dem, der er bekymrede for deres afgangseksamen, er der

• næsten dobbelt så mange piger som drenge

• relativt flere, der har været glade for en pause fra skolens krav

• en overvægt af elever, der har brugt mere end fire timer om dagen på skolearbejde under nedlukningen.

Forældrene er markant mindre bekymrede for, om deres barn består folkeskolens afgangsprøve, end eleverne selv er. Det kunne tyde på, at forældrene har stor tiltro til, at deres børn nok skal klare den, men det kan også skyldes, at de ikke har tilstrækkelig føling med, hvordan deres børn faktisk har det og klarer sig i skolen.

FOR MEGET SOLOLÆRING
Undersøgelsen viser, at det langt fra er alle, der har trivedes med fjernundervisning og følelsen af at skulle tage et stort ansvar for deres egen læring. Selvom de fleste har brugt færre timer på skolearbejdet end normalt, har et stort mindretal alligevel oplevet det som mere stressende.

En del af de interviewede forklarer det med, at en uvant stor del af arbejdet har været og føltes som individuel opgaveløsning og lektielæsning.

”Det var stressende, der var rigtig mange lektier. Jeg kunne ikke finde overskud og motivation til at lave lektier. Det gjorde ikke noget godt for mig,” fortæller en af de unge.

Når det gælder undervisning og læring, er en del af de unge også kritiske over:

• at der var for lidt undervisning og for meget individuel opgaveløsning

• at der var meget lidt gruppearbejde og begrænset mulighed for dialog med de andre i klassen

• at det kunne være svært at få kontakt til og hjælp af lærerne

• at forældrene ikke havde tid til eller mulighed for at hjælpe.

”Jeg føler, at det har været svært at lære, fordi man selv skulle være sin egen lærer,” fortæller en af de unge.

MANGEL PÅ STRUKTUR OG RUTINER
Uden en fast struktureret skoledag øges de unges ansvar for selv at tilrettelægge deres arbejde og deres tid. Den opgave har nogle af de interviewede unge haft svært ved at løse. Også fraværet af tydelige forventninger har været vanskeligt at håndtere:

“Vi sad jo i Teammøder nogle gange, og ellers blev lektier bare lagt ud på Aula, hvor vi selv skulle gå ind og finde det. Der var det nemt ikke rigtigt at lave noget, for der skete jo ikke noget, hvis du ikke lavede det. Og når der var møder, så kunne man bare mute sig selv og tage kameraet af og så lave noget andet eller sove videre. Og det gjorde jeg også rigtig meget,” fortæller en af de unge.

Den udfordring har ifølge nogle unges udsagn været særlig udtalt i de tilfælde, hvor eleverne ikke har haft tæt og løbende kontakt med og adgang til lærerne. Nogle af de unge har kunnet bruge deres forældre til at få skik på hverdagen, mens andre ikke har haft eller brugt denne mulighed.

”Jeg kan bare lide, at man har noget at stå op til, og at vi nu skal i skole igen. Så har man lidt mere struktur i hverdagen. Under corona skulle man stå op og lave nogle lektier, ens lærer havde givet en for,” siger en af de unge.

LÆRING PÅ EGNE PRÆMISSER
Flere unge peger i undersøgelsen på, at de trivedes godt med den særlige form for læring, der kendetegnede nød- og fjernundervisningen, hvor de typisk arbejdede mere selvstændigt.

De fremhæver blandt andet, at der var mere tid til den enkelte opgave, så de lettere kunne fordybe sig. Flere var glade for, at det var muligt at tage tingene i eget tempo og holde de pauser, man havde brug for, og at der var færre afbrydelser og krav at leve op til fra andre elever. Desuden angiver enkelte, at det var lettere at få hjælp og stille spørgsmål, uden at hele klassen lytter med.

”Jeg føler, at jeg har lært mere. Jeg kunne bedre koncentrere mig hjemme, end jeg kan i skolen, for der snakker folk til én ... Det var også nemmere at få hjælp ved at skrive eller ringe til lærerne end at sidde med hånden oppe – og de var gode til at svare,” fortæller en af de unge.

GLÆDEN VED VENNER, HVERDAG OG LÆRING
De unge blev spurgt direkte til, hvad der var godt ved at starte i skole igen – efter nedlukningen og inden sommerferien.

Her fremhæver ni ud af ti gensynet med vennerne. En af de interviewede forklarer, at netop udsigten til gensyn med kammeraterne også var med til at give lyst til at komme i skole igen:

“Det at være fysisk sammen i stedet for at sidde derhjemme – det giver et eller andet ... Hvis man har gode venner, gør det også, at man gider at komme i skole og få lavet noget.”

Seks ud af ti unge lægger vægt på betydningen af igen at have en normal hverdag med struktur og skema. Der er også en tredjedel af de unge, som fremhæver det som positivt at komme i gang med ”at lære noget mere”.