ER20 - Noemi&Ulrik
Tomas Bertelsen

Ungdomsforskere: Krisen påvirker unge meget forskelligt

21.08.2020

Coronatiden har vendt op og ned på næsten alt, hvad der definerer et ungdomsliv. For nogle unge opleves situationen som en parentes og et pusterum, for andre en kilde til dyb usikkerhed om fremtiden. Center for Ungdomsforskning drager her seks foreløbige konklusioner om, hvordan coronasituationen påvirker de unge.

Med corona og nedlukningen af Danmark blev der skubbet til de tre bærende søjler i unges liv. Familien, som de pludselig skulle bruge meget mere tid sammen med. Skolen, som fra den ene dag til den anden blev digital. Og det sociale liv, hvor tredimensionelle krammere for mange med et fingerknips blev afløst af digitale vink via mobilskærmen.

– Skolen, socialiteten og familiens rolle blev vendt på hovedet. På samme tid. Vi har været ude i et samfundsmæssigt eksperiment, og det er først nu, vi så småt kan begynde at forstå, hvad det betyder for unges liv, siger Niels Ulrik Sørensen, der er forskningsleder og souschef på Center for Ungdomsforskning.

For eksempel ved vi endnu ikke præcist, hvilke grupper af unge der er grund til at være bekymrede for som følge af coronakrisen, forklarer Noemi Katznelson, der er professor og centerleder samme sted:

– Lige da krisen brød ud, mente mange, at alle udsatte unge var i klemme. Men det har vist sig at være et meget mere komplekst og mudret billede. Vi kan se, at det ikke automatisk er alle med en bestemt social baggrund eller psykisk sårbarhed, som er udsatte under sådan en krise, siger Noemi Katznelson.

Hun understreger, at der endnu ikke er noget entydigt billede af, hvilket samspil af faktorer der gør, at coronakrisen rammer nogle unge hårdt, mens andre synes mere upåvirkede eller ligefrem får gavn af krisen.

– Lige nu er vores bedste bud, at coronatiden har forstærket den eksisterende polarisering og ulighed blandt unge, siger hun.

De to forskere har til Egmont Rapporten samlet eksisterende viden og undersøgelser om unge og corona og sammenholdt det med den nyeste ungdomssociologiske forskning. På den baggrund drager de følgende seks foreløbige konklusioner om at være ung i en coronatid. Forskerne uddyber deres nedslag i et notat, der ligger på Egmont Fondens hjemmeside.

1. UNGE HAR UDVIST SAMFUNDSSIND
Unge har udvist en høj grad af samfundssind og socialt ansvar under corona. De har sat omsorgen for de ældre højt og har i begyndelsen af krisen ovenikøbet i lidt højere grad end andre samfundsgrupper afstået fra at se deres venner. Det står i kontrast til det billede, der er skabt af unge i medierne, som nogen, der bare ville feste, og som brød forsamlingsforbuddet. Tværtimod har de unge været spændt ud mellem på den ene side et ønske om at handle ansvarligt og på den anden side at finde kreative måder at være sammen på.

– Netop de unges samfundssind og ansvarlighed under corona peger i retning af, at de i stigende grad vender blikket mod det fælles, det sociale og det samfundsmæssige, pointerer Noemi Katznelson.

Så måske kan coronakrisen bidrage til en nuancering af det klassiske billede – også inden for ungdomsforskningen – af unge som individualister:

– Der er en mulig kobling mellem de unges reaktioner på coronatiden og en tendens, vi så allerede inden, særligt på klimaområdet. De unge er ved at træde tydeligere frem som en generation med særlige budskaber, krav og frustrationer rettet mod voksengenerationen. Det kan være, at coronakrisen kommer til at skubbe yderligere til den tendens, siger Niels Ulrik Sørensen.

2. UNGE SAVNEDE FYSISKE FÆLLESSKABER
Unge har savnet og vist stor interesse for fysiske fællesskaber. Mange unge bliver ellers ofte beskyldt for at være helt opslugt af den digitale verden, men under corona har de savnet deres venner og skole, og flertallet giver udtryk for, at de har følt sig mere ensomme i perioden. Undersøgelser peger på, at den sociale kontakt på digitale medier har været ude af stand til at kompensere for savnet af det fysiske samvær.

– Selvom unge har været i nær kontakt med deres jævnaldrende og holdt det sociale ved lige digitalt, så oplever de, at det ikke kan stå alene. Der er brug for at være sammen i det fysiske. Mange unge har følt sig ensomme under nedlukningen, siger Niels Ulrik Sørensen.

Forskerne vurderer, at de unges følelse af at være ensomme før corona også kan handle om oplevelsen af at stikke ud fra mængden, være anderledes og på den måde befinde sig på kanten af et normalt ungdomsliv.

– Det kan være en del af forklaringen på, at de unge, der følte sig ensomme før coronakrisen, tilsyneladende rammes mindre på deres trivsel, fordi ensomheden nu ikke længere er et minoritetsproblem, og savnet af venner er en udbredt følelse i store dele af ungdommen, siger Noemi Katznelson.

3. MERE FAMILIETID SKABTE BÅDE HYGGE OG KONFLIKTER 
Selvom ungdom er lig med løsrivelse fra forældrene og større orientering mod jævnaldrende, har flertallet af unge haft det godt med deres forældre; nogle oplever endda, at deres forholdet er blevet forbedret under corona.

Anderledes ser det ud for unge, der vokser op i familier i krise, familier præget af svære sociale omstændigheder eller familier med et højt konfliktniveau. For dem har coronaperioden været stærkt udfordrende på hjemmefronten.

Der er altså stor forskel på unges opvækstvilkår. Men den brede gruppe af unge oplever det overvejende som positivt at bruge tid og være sammen med forældrene. Nutidens familier er ifølge forskerne generelt formet af moderne idealer om nærhed og lighed mellem forældre og børn.

– De gammeldags forældreautoriteter er i de fleste familier for længst skyllet ud med badevandet. I dag er forældre og børn typisk i øjenhøjde med hinanden, og forældre forsøger så vidt muligt at forstå deres børns perspektiver og skabe optimale betingelser for, at de kan udvikle sig og folde deres potentialer ud, siger Noemi Katznelson.

Men selvom nærhed og lighed er idealet, lever mange familier et travlt og opsplittet liv, hvor de tilbringer det meste af hverdagen i hver deres forskellige arenaer.

– Måske fortæller coronatiden os også, at gabet mellem idealer og realiteter indimellem bliver for stort, og at børn og unge faktisk savner nærværet og det at være sammen i familien, siger Niels Ulrik Sørensen.

4. TRADITIONER OG OVERGANGSRITER ER VIGTIGE FOR DE UNGE 
Coronaforåret har vist, at de fejringer og traditioner, der er knyttet til overgangene i unges liv og skolegang, tillægges stor betydning. Udsigten til at miste alt fra karamelkast og dimissioner til hestevognsture og hueceremonier har fyldt mange unge med sorg.

– Overgangene i uddannelsessystemet har karakter af en slags riter med stor betydning for overgangen fra barndom til ungdom og voksendom. Disse riter får en særlig karakter i et ellers flimrende og individualiseret ungdomsliv. Så når der er udsigt til at gå glip af dem, er der for de unge langt mere på spil end et aflyst arrangement eller én fest mindre, fortæller Niels Ulrik Sørensen.

– På én måde er en translokation i dag mindst lige så vigtig som en konfirmation. Så ved udsigten til at miste markeringen af vigtige overgange i livet har nogle unge følt, at det er selve deres ret til at være unge, som har været truet, uddyber Noemi Katznelson.

5. DIGITAL UNDERVISNING ÆNDRER LÆRINGSRUMMET 
Den digitale undervisning under coronakrisen har svinget i kvalitet. Den digitale skole har motiveret nogle unge, men med tiden blev det svært for mange at opretholde motivation og sikre et stort læringsudbytte.

– Mange unge har oplevet den digitale undervisning som ensformig. Før corona blev det teknologiske ofte set som en velkommen afveksling fra den traditionelle røv-til-bænk-undervisning, men under corona er der faktisk sket det modsatte. Nu bliver digital undervisning af mange snarere forbundet med noget trivielt, siger Noemi Katznelson.

En gruppe unge har dog oplevet det digitale klasserum med færre forstyrrelser og et andet socialt hierarki som fremmende for deres læring.

– Corona har forandret læringsrummet, og det har medført ændringer i elevernes position i undervisningen. Mere stille og tilbageholdende elever har indtaget mere fremtrædende positioner, konkluderer forskerne.

De mener, at der er grund til at overveje, hvordan skolerne kan holde fast i den mulighed for at afveksle og variere undervisningen:

– Der kan godt være brug for at nuancere forståelsen i megen pædagogisk tænkning om, at ”jo mere socialitet
i skolen, jo mere læring”. Det gælder ikke nødvendigvis for alle elever, siger Noemi Katznelson.

6. CORONA GAV ET PUSTERUM, MEN GJORDE FREMTIDEN USIKKER
Unge har på én gang oplevet coronatiden som en lettelse og et pres. For en tid var nedlukningen med til at hugge bremsen i bund på det, sociologen Hartmut Rosa kalder accelerationssamfundet, hvor vi er i konstant bevægelse mod nye mål. Det lettede presset på de unge i hverdagen her og nu. Til gengæld oplever en del af de unge, der står midt i et uddannelsesforløb, et øget pres i det større livsperspektiv: De frygter fx, at manglende eksaminer og praktikforløb i det lange løb vil slå dem ud af kurs i deres uddannelses- og livsbane.

– I modsætning til mange voksne, som kan komme tilbage på arbejdet og fortsætte, hvor de slap, så har mange unge oplevet øget bekymring for deres fremtid, fortæller Noemi Katznelson.

– Ungdomslivet er en transitionsfase, hvor man bevæger sig fra a til b og videre til c. Så når vejen fra a til b pludselig bliver ændret eller spærret, kan det give en utryg fornemmelse af, at fremtiden er usikker. Unge kan jo ikke bare vende tilbage til arbejdet, som voksne kan, for de skal jo typisk videre til noget andet efter sommerferien, supplerer Niels Ulrik Sørensen.

TAL DE UNGES LIVSDUELIGHED OP
Ifølge forskerne giver alle de seks punkter både forældre og alle, der arbejder professionelt med unge, vigtige pejlemærker til at forstå, hvordan coronakrisen påvirker vores unge, og hvad vi kan gøre for at støtte dem bedre.

De peger på, at på den ene side manifesterer de unge sig i stigende grad som en selvstændig samfundsgruppe med deres eget perspektiv, men på den anden side er ”unge” ikke én homogen gruppe med samme vilkår, værdier og interesser. Derfor skal vi ifølge forskerne være opmærksomme på, at alle unge ikke påvirkes af eller reagerer på coronakrisen på samme måde.

De to ungdomsforskere mener, at der er grund til at være særligt opmærksomme på konsekvenserne
af coronatiden for de grupper af unge, som i forvejen er i socialt og psykisk udsatte positioner. Men samtidig opfordrer de ”de voksne” til at tænke over, hvordan de kommunikerer med og om den brede gruppe af unge.

I begyndelsen af coronakrisen var et af de stærke budskaber i den offentlige debat, at krisen kunne få uoprettelige konsekvenser for trivslen hos næsten alle unge. Det var sårbarheden og skrøbeligheden hos de unge, der var i fokus. Men hvorfor egentlig det, spørger forskerne.

– Vi kunne jo også sende et signal til unge om, at vi tror på, at de er livsduelige nok til at komme igennem svære ting, og at de kan lære af dem. Vi må vise unge, at der er forskel på at føle sig alene, savne sin hverdag og opleve usikkerhed og være bekymret for fremtiden i perioder – og så at være ensom, socialt udsat eller i psykisk mistrivsel. Ellers kan vi være med til at forstærke opfattelsen af, at det er synd for alle, der ikke lever et gnidningsfrit og sorgløst ungdomsliv. I værste fald risikerer vi på den måde at bidrage til at skabe mere udsathed i stedet for øget livsduelighed, siger Noemi Katznelson.