Sundhedsplejen skal også være fars

Både jordemoder og sundhedsplejerske mødes med de kommende og nybagte forældre for at give dem og barnet en god start på forældrelivet. Men langt fra alle fædre føler, at møderne med de sundhedsprofessionelle også er til for dem, og en del fædre deltager slet ikke eller kun i begyndelsen af forløbet.

Det viser en survey blandt over 1.000 fædre til børn under 6 år.

Flertallet af fædrene oplyser selv, at de har deltaget i alle eller de fleste møder med hhv. sundhedsplejersken og jordemoderen. Men for begge typer af møder er der et stor mindretal på 28-30 pct. af fædrene, som siger, at de enten ”slet ikke” har deltaget eller kun har været med ”ved det første besøg” eller ”få gange”. Se figur 1.

Som årsag til slet ikke at deltage ved møder med sundhedsplejersken angiver hver tredje far, at der ikke var behov for deres tilstedeværelse. 23 pct. svarer, at de ikke ville tage fri fra arbejde, 14 pct. at de ikke kunne få fri. Blandt de fædre, som har været med til et eller flere møder, mener flertallet, at de bliver inddraget på linje med moren. Det gælder i høj eller meget høj grad for 59 pct. af fædrene i mødet med sundhedsplejersken og for 46 pct. i mødet med jordemoderen. Men der er et mindretal på hhv. 14 pct. og 24 pct., som i mindre grad eller slet ikke føler sig ligeværdigt behandlet. Se figur 2.

Det kan hænge sammen med, i hvor høj grad fædrene oplever, at ”farspecifikke emner” er på dagsordenen ved disse møder. Fx mener kun cirka hver tredje far i høj eller meget høj grad, at der på møderne med sundhedsplejersken er blevet talt om ”relationen mellem dit barn og dig” eller ”din rolle som far”. Meget få (hver sjette) mindes, at fordelingen af barsel i høj eller meget høj grad har været et tema på møderne.

Og selvom det anslås, at næsten hver tiende far oplever en efterfødselsreaktion, mener kun én ud af fire fædre, at der i høj eller meget høj grad har været talt om den slags med sundhedsplejersken. Se figur 3.

Endnu færre fædre oplever, at disse spørgsmål har været på dagsordenen til møderne med jordemoderen.

FAR ER LIGE SÅ VIGTIG
I en ny rundspørge bekræfter sundhedsplejerskerne billedet af, at fædrene bliver sjældnere deltagere ved møderne, efterhånden som barnet bliver større. Næsten alle fædre deltager ved mødet i den første uge efter fødslen. Men derfra falder tilslutningen, og når barnet er over to måneder, hvor mange fædre er tilbage på arbejde, bliver der længere og længere mellem de besøg, hvor far deltager.

Til gengæld kan næsten ingen af sundhedsplejerskerne i rundspørgen genkende, at de skulle fokusere mere på mor og overse far og hans betydning.

De er fuldstændig enige om, at de ved besøgene er meget opmærksomme på at inddrage far og også tale om hans rolle, samt at de fokuserer lige meget på mor og far, når de kommer i hjemmet.

Sundhedsplejerskerne er heller ikke i tvivl om, at far er lige så vigtig som mor for babys udvikling i de første år, eller at de som sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle i at understøtte en nær relation mellem far og baby. De fleste sundhedsplejersker vurderer, at fædrene er engagerede, men hver femte svarer, at fædrene ”gerne måtte deltage mere aktivt”. Der er da også en stor gruppe fædre, der selv tilkendegiver, at de enten ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller kun ”i nogen grad” tog aktivt del i samtalen med sundhedsplejersken (38 pct.) .

MERE ORLOV PÅ DAGSORDENEN
Sundhedsplejerskerne føler sig generelt godt fagligt rustet til, at flere fædre forventeligt går på barsel med de nye orlovsregler, men det er kun godt en tredjedel af dem, der erklærer sig ”helt enig” i dette.

Hidtil har en femtedel af sundhedsplejerskerne ”altid” talt med forældrene om fordelingen af barselsorloven. Men med de nye regler forventer over dobbelt så mange, at det bliver et fast punkt på programmet. Cirka halvdelen af sundhedsplejerskerne vurderer, at de endnu ikke har tilstrækkelig viden om de nye orlovsregler.

BEHOV FOR BEDRE TIDLIG KONTAKT TIL FAR
At en del fædre ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget, bør mane til eftertanke i sundhedsplejen, vurderer formand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke:

– Vi må tage alvorligt, at ikke alle fædre føler sig ligestillede og vigtige i dialogen med sundhedsplejersken. Det er ikke nok, at vi som fagpersoner gør os umage for at tale lige meget til far og mor. Vi skal også i tidlig, direkte dialog med hver enkelt kommende far om, hvor vigtig han er for sit barn, og spørge til, hvad han har brug for fra os, og hvad vi forventer af ham.

Hun opfordrer alle kommuner til at prioritere et besøg allerede under graviditeten. Her skal det være en vigtig opgave for sundhedsplejersken at gå i dialog med fædrene om deres store betydning for det kommende barn.

– Det er desværre ikke alle kommuner, der investerer i graviditetsbesøg, og det er en mærkesag for os at få det indført i hele landet. Sundhedsplejen skal så tidligt som muligt bygge en relation direkte til far for at understøtte, at både han og familien fra starten forstår, at far og mor er lige vigtige for det lille barn, siger Susanne Rank Lücke.

BRUG FOR TYDELIGE SIGNALER
Hun vurderer, at sundhedsplejerskerne er fagligt klædt godt på til den opgave, at de allerede i dag gør sig umage i kontakten med far, og at de farambassadører, som findes nu i mange kommuner, hjælper godt til med at få far på dagsordenen i sundhedsplejens daglige arbejde.

Men der er også brug for, at lederne i sundhedsplejen tydeligt signalerer, at far skal prioriteres på linje med mor:

– Budskabet om, at en tæt og tidlig relation til far er af enorm betydning for det lille barn, skal både ledere og fagpersoner tæt på familierne i de kommende år være meget vedholdende med at formidle.

Hun peger blandt andet på, at sundhedsplejen skal være meget tydelig i sine forventninger til både fædre og mødre: At far naturligvis også skal deltage i besøgene. At det er vigtigt, at begge forældre screenes for fødselsreaktioner. Og at fædrebarsel er en værdifuld mulighed for at styrke tilknytningen mellem far og barn.

Samtidig er det ifølge Susanne Rank Lücke vigtigt, at alle kommuner etablerer behandlingstilbud til de fædre, som i en screening viser tegn på fødselsdepression.

Om surveyen
Surveyen er gennemført af analysebureauet Moos-Bjerre for Egmont Fonden. Den bygger på svar fra 1.082 fædre til børn i alderen 0-5 år, heraf 27 vordende fædre og 371 fædre til børn under 1 år. Svarene er indsamlet via spørgeskema i perioden 24. marts til 2. april 2022.

Stikprøvens repræsentativitet er ikke afgjort. Men der er flere fædre med lang uddannelse og færre med kort uddannelse blandt svarpersonerne end i den mandlige befolkning i samme aldersgruppe. Vi ved fra forskning og andre undersøgelser, at netop uddannelsesniveau har betydning for både holdning og adfærd, når det gælder farrollen, ligestilling i hjemmet og andel af barselsorloven. Derfor skal resultaterne tolkes med forsigtighed.

En række af de udfordringer, surveyen peger på, må således forventes at være endnu mere udbredte i den samlede gruppe af småbørnsfædre.