Spire­programmet

Om Spireprogrammet

Gennem Spireprogrammet støtter Egmont Fonden nye og mindre organisationer, der har potentiale til at gøre en markant forskel i forhold til at sikre, at flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi støtter både enkeltpersoner, der har en god idé, som skal afprøves, og organisationer, der har behov for hjælp til professionalisering og skalering af deres indsatser.  

Vi er særligt interesseret i at støtte organisationer, som gør en forskel ift. et af vores strategiske indsatsområder. Vi støtter både frivillige foreninger og socialøkonomiske virksomheder, og du kan også søge som enkeltperson, hvis du endnu ikke har fundet din organiseringsform. Et spireforløb kan vare fra seks måneder til flere år.

Mød nogle af vores spirer nederst på siden, hvor du også kan finde en samlet oversigt over alle de personer og organisationer, der har modtaget støtte under Spireprogrammet (søg på ’spirebevilling’ under bevillingstype).

Udvikling og bæredygtighed

Vi har fokus på at udvikle, afprøve og udbrede indsatser og på at opbygge bæredygtige organisationer

Tæt sparring

Vi har fokus på tæt og løbende sparring om alle væsentlige dele af organisationens udvikling

Økonomisk støtte og netværk

Du får økonomisk støtte og rådgivning og adgang til netværk og viden efter dit behov

Ofte stillede spørgsmål

Er Spireprogrammet kun for helt nye organisationer?
Kan jeg søge støtte til løn?
Kan vi søge som privat virksomhed?
Hvordan søger jeg om deltagelse i Spireprogrammet?

Spireprogrammet er både for enkeltpersoner og organisationer, som har et stort potentiale. I praksis optager vi oftest organisationer, som er relativt nyetablerede, men send os gerne en forespørgsel, så vurderer vi, om spireprogrammet kan være relevant for jer.

Du kan søge om støtte til det, du har brug for til at realisere din ide eller jeres potentiale. Det kan både være løn, konsulentbistand og andre udgifter, som det normalt kan være vanskeligt at få støtte til.

Vi støtter som udgangspunkt ikke private virksomheder gennem Spireprogrammet, men socialøkonomiske virksomheder er velkommen til at søge om optagelse.

Se alle spirebevillinger her.

Du indsender en forespørgsel via vores almindelige forespørgselsformular. Anfør gerne, at du er særligt interesseret i Spireprogrammet. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er tvivl, om Spireprogrammet er relevant for dig.

Skolens venner

Skolens Venner

Skolens Venner er den del af Spireprogrammet. Skolens Venner er en forening af frivillige, som arbejder for at øge elevers trivsel og styrke deres personlige, sociale og faglige udvikling. Gennem Spireprogrammet hjælper Egmont Fonden Skolens Venner med at udvikle deres koncept og opbygge en effektiv organisation.

Gå til Skolens Venner

læs for livet

Læs for Livet

Læs for Livet er en del af Spireprogrammet. Læs for Livet donerer gratis, skræddersyede biblioteker til institutioner for udsatte børn og unge. Læs for Livet bruger bøgerne til at skabe en social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Gennem Spireprogrammet hjælper Egmont Fonden Læs for Livet med at udbrede deres arbejde til hele landet.

Gå til Læs for Livet

Se alle vores spirebevillinger siden 2005

Gå til Bevillingsoversigt

Gå i dialog

Portrætbillede

Mads Espersen Lyager (på barsel)

Programchef

Email:
Telefon:
23 84 33 76