Sæt tidlig opsporing endnu bedre i system

At få at vide at man er ordblind, er ofte en stor lettelse, for derefter bliver både hverdagen og skolegangen lettere. Det fortalte mange af deltagerne ved Egmont Fondens børnetopmøde 2018, hvor ordblinde børn og unge formulerede en fælles anbefaling om, at alle børn får opdaget en eventuel ordblindhed så tidligt som muligt.

En af deltagerne var 14-årige Noah Svensson, der selv blev testet ordblind i 7. klasse:

"Hvis det skal være nemmere at være ordblind i Danmark, skal man testes så tidligt som muligt, fordi det er så nederen at blive testet så sent. For du får så lidt tid til at gøre dig klar, før det virkelig gælder til eksamenerne. Jo tidligere du opdager det, jo nemmere har du ved at lære noget".

Og tidligere fik mange ordblinde først sent forklaringen på, hvorfor de havde vanskeligheder med at læse, skrive og stave. I dag kan en test fra 3. klasse med stor sikkerhed påvise, om et barn er ordblind, og allerede i børnehaveklassen kan en såkaldt risikotest udpege de børn, der har en forhøjet risiko for at udvikle ordblindhed.

Det er et kæmpe fremskridt, vurderer læringskonsulent i Undervisningsministeriet Trine Nobelius, som formidler viden til kommuner og lærere om, hvordan de sikrer ordblinde en god undervisning.

"Der er sket utroligt meget godt på feltet de senere år. Især er det blevet meget lettere at afklare, om børn er ordblinde, fordi der nu er udviklet forskningsbaserede og standardiserede test, som skolerne gratis kan bruge".

Undervisningsministeriets nyeste opgørelse viser, at ved afslutningen af skoleåret 2017/2018 havde i alt 10 pct. af eleverne i 3.-10. klasse gennemført Ordblindetesten. Det er en stigning på to procent- point fra året før. Tallene viser:

• At tre ud af fem af de testede viser sig at være ordblinde, hver fjerde ligger i en mellemgruppe, og hver tiende bliver helt ”frikendt”
• At i 3. klasse, hvor det bliver muligt at diagnosticere ordblindhed, har fire pct. taget testen.
• Godt halvdelen (52 pct.) af de elever, der er konstateret ordblinde, tog testen, inden de kom i 7. klasse. Resten er blevet testet i 7. klasse eller senere.
• At der er meget stor forskel mellem landets kommuner på, hvor mange elever der tager Ordblindetesten. I en del kommuner i Hovedstadsregio- nen er andelen under fem pct.

Kommunerne bestemmer selv, hvordan de udreder folkeskoleelever for ordblindhed og kan også anvende andre test. Derfor kan andelen af såvel testede som ordblinde elever være højere end i ministeriets opgørelse.

Den nationale ordblindetest er det første alment anvendelige diagnoseværktøj med verificerede grænseværdier. Den nye testmulighed har betydet stor fremgang i forhold til at forstå og anerkende ordblindhed som en specifik funktionsnedsættelse, som kan afdækkes, vurderer Trine Nobelius:

"Der er stadig skrækkelige historier om ordblinde, som omgivelserne tror er dovne eller dumme, men det er mit helt klare indtryk, at den slags bliver sjældnere. De nye testmuligheder har en stor del af æren for den positive udvikling.

Hun vurderer, at Ordblindetesten fra 2015 og Ordblinderisikotesten fra 2016 har givet mange af landets kommuner større bevågenhed om ordblindhed, så der generelt i kommunerne i dag bliver arbejdet mere systematisk med udredning af ordblinde børn og unge

"Tidligere var der stor forskel på, hvordan kommunerne så på og tilgik ordblindhed. I dag har de et mere ensartet syn på opgaven takket være Ordblindetesten og Ordblinderisikotesten. At forældre i dag har retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt fra 4. klasse, har også bidraget til et generelt større fokus på området i hele landet".

Hun tilføjer, at bedre og tidligere opsporing gør det meget vigtigt, hvordan skolerne følger op på opsporingen.

"Det er ikke nok, at skolerne er gode til tidligt at afdække, hvilke elever der er ordblinde. De skal også handle på afdækningen, men mange skoler er usikre på, hvad det kræver af dem", vurderer Trine Nobelius.

Tidlig opsporing er vigtig
Ordblinderisikotesten er udviklet af lektor Anna Steenberg Gellert i samarbejde med professor Car- sten Elbro ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet – på basis af en forskningsbevilling fra Trygfonden og med økonomisk støtte fra Under- visningsministeriet og Socialstyrelsen. Ordblindetesten er udviklet i et samarbejde mellem Center for Læseforskning og forskere fra Aarhus Universitet.

Carsten Elbro og Anna Steenberg Gellert ser de nye opsporingsmuligheder som ”et vigtigt nyt sikkerhedsnet” under ordblinde børn og unge, fordi de muliggør en indsats, inden et ordblindt barn når at lide nederlag og komme langt bagud fagligt.

De opfordrer kommuner og skoler til tidligt i skoleforløbet at bruge de nye værktøjer ved mistanke om ordblindhed hos en elev. Undervisningsministeriet anbefaler direkte, at Ordblinderisikotesten anvendes som et screeningsværktøj til samtlige børn, så alle ordblinde bliver ”fundet” tidligt og kan få tilbudt den nødvendige hjælp.

Til gengæld giver det ikke mening at sætte en ordblindeindsats i gang før skolealderen. For så tidligt i barnets skriftsproglige udvikling er det endnu alt for usikkert at fastslå, hvem der er i stor risiko for ordblindhed.

Svær opsporing af tosprogede
En særlig udfordring for skolerne er at opspore de elever, der er ordblinde og ikke har dansk som deres modersmål. Denne gruppe ordblinde har ofte andre læsevanskeligheder oveni ordblindheden, forklarer Anna Steenberg Gellert:

"Elever med dansk som andetsprog er dobbelt udfordrede. For hvis man ikke kan dansk så godt, kender man ikke så mange ord og har svært ved at forstå indholdet i en tekst. Som ordblind har man svært ved at afkode ord".

Hun forklarer, at nogle lærere kan være tilbøjelige til at tro, at disse elevers læseudfordringer primært skyldes, at eleven ikke har dansk som modersmål, og at vanskelighederne går over, når elevernes dansk bliver bedre.

"I så fald bliver der ikke gjort noget ved ordblindheden, og det er meget uheldigt, for så får de ikke den hjælp, som for alvor kunne hjælpe dem videre. I stedet får de i bedste fald en indsats med henblik på at stimulere ordforråd og talesprog, ikke en ordblindeindsats".

Når ordblinde elever med dansk som andetsprog er opsporet, skal de, ifølge Anna Steenberg Gellert, have samme ordblindeindsats som andre ordblinde elever. Hvis de også har læsevanskeligheder, der knytter sig til, at dansk er deres andetsprog, skal de samtidig have en indsats, der adresserer de udfordringer.

PPR-chef: Mange tester for lidt
At opsporing af elever med dansk som andetsprog er en særlig problematik, mener også Jan Sejersdahl Kirkegaard, pædagogisk chef for PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune og indtil 2017 formand for Landssamrådet for PPR-chefer:

"Vi kan se, at de af vores skoler, der har mange elever med dansk som andetsprog, ofte ikke tester ret mange af disse elever for ordblindhed".

Det ser han tre mulige forklaringer på: Nogle forældre kan have modstand mod, at deres barn undersøges for ordblindhed. Skolen kan tro, at elevens læsevanskeligheder skyldes manglende sproglige forudsætninger. Og det er komplekst at afdække disse elevers læseudfordringer i test.

"Lærere og læsevejledere kan blive usikre på, om ordblindetest ”fanger” elever med dansk som andetsprog, da de test, som findes, kræver et vist ordforråd – på nær Ordblinderisikotesten".

Efter opsporing har ordblinde elever med dansk som andet sprog brug for systematisk træning af både fonologiske vanskeligheder og eventuelle sproglige udfordringer, påpeger Jan Sejersdahl Kirkegaard.