ER2021 Rose håndbold
Foto: Tomas Bertelsen

Rose: På håndboldbanen er alle lige

12.12.2021

Rose, deltager i Egmont Fondens ungepaneler, fortæller om sine erfaringer med at vokse op i økonomisk fattigdom.

At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.

16-årige Rose fortæller, at det kun var muligt for hende at få råd til at gå til håndbold, fordi hendes mor søgte og fik fritidspas til hende og hendes søster, der går til karate. Moren søgte og fik også økonomisk støtte hos organisationen Broen.

"Det betød, at jeg fik samme slags håndboldtøj, håndboldsko og håndbold som de andre på holdet. Det var virkelig rart for mig at se ud som de andre. Jeg var ikke udenfor. Håndbolden har jeg endnu, selvom jeg er stoppet til håndbold på grund af mit knæ. Jeg har taget bolden med på min efterskole, fordi den betyder meget for mig, og jeg går nogle gange ud og spiller lidt med den for mig selv".

BEDRE TIL AT SIGE FRA
"På min efterskole går eleverne ikke så meget op i mærke- tøj som på min gamle skole, hvor jeg tit måtte høre kommentarer som ”du går ikke i det samme tøj som os”, fordi min familie ikke har råd til mærketøj. Jeg blev ked af det over, at nogen siger sådan, for der er mange, som ikke har så mange penge at gøre godt med".

I dag er Rose blevet bedre til at svare ”Hvad er dit problem?”, hvis nogen taler om hendes families økonomi eller siger, at hendes tøj ”er fra et supermarked”.

"Det har jeg lært af rapperen Tessa. Hende er jeg virkelig fan af".

Rose ville ønske, at skole og fritidstilbud greb ind, når de hører børn og unge blive drillet med, at de ikke har råd til eksempelvis modetøj.

"Voksne burde sige ”Så er det nok. Stop med det pjat.” For det er jo noget pjat at dømme nogen på, om deres tøj er af et bestemt mærke. Men de fleste voksne gør ingenting ved det".

HJÆLP MED AT SKABE PLADS I FÆLLESSKABET
Oplevelser med klassen, der koster penge, har også været en udfordring, som Rose har spekuleret meget over.

"Jeg var nødt til at sige, at jeg ikke kunne komme med og fandt på undskyldninger over for lærere og kammerater. Jeg kunne ikke lide at fortælle, at vi er sådan en familie, der ikke har ret mange penge, og jeg syntes ikke, det kom andre ved. Så jeg løj og sagde, at jeg skulle noget andet, og når kammeraterne så spurgte til dét, føltes det dobbelt ubehageligt".

Hun forklarer, at det kræver tillid til andre at fortælle dem, at man ikke har råd.

"Jeg skal vide, at en lærer ikke buser ud med det til alle. Samtidig ville det have været rart, hvis læreren reagerede med at sige til mig, at ”Det finder vi en løsning på”. I stedet for bare at acceptere mine afbud kunne læreren have spurgt ind og hjulpet til at finde løsninger, så jeg ikke kom uden for fællesskabet. For det gør man jo, når man ikke er med i det, klassen oplever sammen på ture og den slags".

Om Rose

  • 16år.
  • Bor sammen med sin lillesøster og sin mor.

  • Går på efterskole.

  • Deltager i Egmont Fondens ungepanel.

Om Egmont Fondens ungepaneler
Det antropologiske analysebureau Maple har for Egmont Fonden gennemført to workshops a tre timers varighed med i alt 13 unge i alderen 12-17 år, som lever i økonomisk fattigdom. På hver workshop har de unge fortalt om deres liv og givet gode råd til, hvordan man bedst muligt kan støtte og hjælpe andre børn og unge i samme situation. Maple har efterfølgende udarbejdet en rapport fra panelerne, hvor de har analyseret de unges diskussioner og sammenfattet dem i ti gode råd. Find rapporten her.

Hent Egmont Rapporten 2021: "SMÅ KÅR - børn og unges opvækst i økonomisk fattigdom" her