ER20 - Dorte
Tomas Bertelsen

Professor: Unge balancerer sig vej gennem krisen

21.08.2020

Under coronanedlukningen har de unge skullet navigere mellem forældrenes krav, samfundets regler og offentlig kritik. De unge er langt mere ansvarlige end deres rygte, og mange voksne har ikke forstået, hvor udfordret ungdomslivet er, siger forsker bag en ny undersøgelse med mere end 200 danske unge.

For de fleste unge har coronatiden med lukkede skoler og fritidsaktiviteter været noget af en balanceakt. De har forsøgt at opfylde deres naturlige behov for at være en del af et ungdomsfællesskab. Men samtidig har de været omgivet af pres, formaninger og regler fra forældre, politikere og myndigheder, der i vid udstrækning har behandlet eller omtalt dem som uansvarlige børn. Det er en af de skarpe konklusioner i undersøgelsen ”Ung i Coronaens Tid”, som professor i socialpsykologi Dorte Marie Søndergaard har lavet sammen med tre andre forskere. 

– De unge har forsøgt at finde en balance mellem mange hensyn og forsøg på indflydelse mange forskellige steder fra. De refleksioner, tanker og bestræbelser, vi ser og hører hos de unge i undersøgelsen, står i stærk kontrast til det billede, der især i starten af foråret blev skabt i pressen og offentligheden af de unge som uansvarlige, siger Dorte Marie Søndergaard.

En del af undersøgelsen har været at se på voksnes perspektiv på de unge i den offentlige debat. Og her bar tonen ikke altid præg af nogen stor forståelse for det særlige ved ungdomslivet, påpeger hun:

– Vi var tæt på en kollektiv udskamning af de unge, som blev leveret af en bred palette af voksne – fra sundhedsmyndigheder, statsminister og andre autoriteter. De blev fremstillet som en ensartet gruppe, der alle sammen gjorde noget forkert og uansvarligt.

Undersøgelsen tegner et billede af en meget mere sammensat gruppe, og i den fylder de ansvarlige og reflekterede unge mest. De unge forsøger at holde en balance mellem forældrenes og samfundets krav og så deres naturlige trang til at være ung sammen med andre unge. Og den balance falder forskelligt ud for forskellige unge.

– Vi skal huske, at unge ikke bare er brikker i de voksnes liv. De har deres egne liv med en masse hensyn, de må tage. De har loyalitet over for deres sociale netværk og familier. De har fællesskaber, venskaber og kærester, de skal pleje. Og de har et skoleliv, et arbejdsliv, fritidsliv og sportsliv. Og de har, som alle andre, en selvstændig forståelse af situationens alvor og de nødvendige hensyn, den kræver. Alle de forskellige loyaliteter skal de balancere imellem, forklarer Dorte Marie Søndergaard.

DEN SOCIALE NEDLUKNING
Ifølge forskerne kan man let undervurdere, hvor meget skolenedlukningen udfordrer hele ungdomslivet. For når døren til den fysiske skole er lukket i månedsvis, mangler unge ikke bare skolen som et fagligt sted, men også rygraden af deres sociale liv i hverdagen.

– Skolens betydning for de sociale relationer – både til andre elever og fagligsociale relationer til lærerne – er meget tydelig. Faglighed og socialitet er sammenfiltrede størrelser; de er hinandens forudsætninger i en god skoledag og dermed i et godt ungdomsliv, konkluderer Dorte Marie Søndergaard og hendes kolleger.

Derfor mener de, at kontakten – eller den manglende kontakt – med lærere under nedlukningen har haft en betydning for børn og unge, der rækker langt ud over det faglige og læringsmæssige.

– Det sociale og det faglige hænger tæt sammen, så som lærer er det ikke nok at læsse opgaver af på eleverne. En stor del af interaktionen med lærerne er også socialt bærende. Det ved vi godt, men coronakrisen har været en prisme, som har gjort det meget tydeligere, siger Dorte Marie Søndergaard.

MEGET FORSKELLIGE FORÆLDREROLLER 
Nedlukningen af skolerne har betydet, at mange unge har tilbragt mere tid hjemme og haft tættere kontakt med forældrene. Det har ikke altid gjort balanceakten lettere, forklarer Dorte Marie Søndergaard.

Forskerne har i undersøgelsen konstateret, at de mange forskellige måder at være forældre på, træder endnu tydeligere frem under krisen. Det skaber store forskelle i de unges muligheder for at udfolde sig.

Nogle af de unge fortæller som Mattias fx om autoritære forældre, der i lyset af coronasituationen opstiller meget skrappe restriktioner:

”Min mor har været sådan helt vildt bekymret, så når jeg har været hos hende, har hun nægtet mig at gå uden for en dør. Jeg blev så træt af det, at jeg over en periode bare var hos min far.”

Andre forældre forsøger at arrangere de unges sociale liv og lave ”legeaftaler” for dem.

Men der er også nogle forældre i undersøgelsen, der slipper eller mister grebet om forældreopgaven. Det gælder fx forældre, der tager på arbejde og lader de unge stå alene med ansvar for både søskende, egne lektier, indkøb og husholdningen derhjemme. Der er også de forældre, der ikke magter opgaven, fordi deres angst, depression eller fysiske skavanker blusser op sammen med pandemien.

– Der er selvfølgelig også en stor gruppe forældre, som har respekteret deres unge og været støttende samtalepartnere, understreger Dorte Marie Søndergaard. Ganske mange af vores unge fortæller faktisk, at de har fået et tættere forhold til deres forældre.

TAG DE UNGE ALVORLIGT
Uanset hvordan forældrene reagerer, udgør forholdet til forældrene en del af det net af anvisninger og behov, som de unge har måttet navigere i under coronakrisen, forklarer Dorte Marie Søndergaard:

– Unge er et sted i deres liv, hvor de er i gang med at finde ud af, hvordan de kan få lov at være unge og selvstændige, samtidig med at de bor sammen med nogle voksne, som engang har skiftet ble på dem, og som derfor på én gang ser dem som små børn og nogen, man kan stille store krav til.

Den forvirring i forældrerollen har krisen gjort endnu tydeligere, vurderer hun:

– Mange voksne ynder at beskrive unge som nogen, der har hovedet under armen, eller som man ikke kan regne med. Men måske er det i lige så høj grad de voksne omkring de unge, som skal lære at forholde sig mere reflekteret til, hvad det vil sige at være ung, siger hun og slutter:

– Jeg håber, at vi alle med os fra coronakrisen – uanset, hvor længe den varer – tager en bedre forståelse af, hvad de unge tumler med, hvordan de kæmper for at holde balancen, og hvor meget ansvar de faktisk tager.