Ny undersøgelse: Trivselsproblemer ved skolestart trækker lange spor

Ny undersøgelse: Trivselsproblemer ved skolestart trækker lange spor

13.08.2019

Børn, der har trivselsproblemer eller er sårbare, når de starter i skole, klarer sig generelt dårligere senere i deres uddannelsesforløb. Det viser en ny analyse af 5.000 børns trivsel ved skolestarten.

Børn, der har flere trivselsudfordringer i forbindelse med deres skolestart, har betydelig større risiko for at klare sig dårligt senere i uddannelsessystemet. Jo flere udfordringer, børnene har i 7-årsalderen, desto højere er risikoen for, at de klarer sig dårligt til folkeskolens afgangsprøve, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og hverken er i job eller uddannelse som 22-årige.

Det viser den første undersøgelse af skolestarten for knap 5.000 børn, der er født i efteråret 1995, og som kan følges frem til i dag.

Det er velkendt fra anden forskning, at faktorer tidligt i børns liv har betydning for deres trivsel ved skolestart og senere uddannelsesresultater. Det bekræfter den nye undersøgelse. Men seniorforsker i VIVE Mette Lausten, der har været med til at gennemføre undersøgelsen for Egmont Fonden, kalder det ”opsigtsvækkende”, at udfordringer ved skolestart er en særlig risikofaktor på den lange bane.

"Selv når man tager højde for forskelle i uddannelse, indtægt og arbejde, skilsmisse og psykisk sygdom hos forældrene og for handicap og tidlige trivselsudfordringer hos barnet, er der stadig en signifikant forskel på børn med og uden trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart. En forskel, der ser ud til at have betydning for, hvordan de klarer sig videre i skolen og i livet", siger hun.

figur 1

Figur 1 viser udbredelsen af de enkelte udfordringer, og hvor mange samtidige udfordringer børnene havde. 

Undersøgelsen viser, at hver sjette 7-årige barn (16,1 pct.) havde sammensatte udfordringer ved skolestart, dvs. oplevede to eller flere af følgende seks udfordringer:

  • Psykiske udfordringer (at være ked af det, at mangle selvtillid, at være alt for tilbagetrukken)
  • Koncentrationsmæssige udfordringer (ikke at ville lave lektier, at have koncentrationsproblemer i klassen)
  • Konflikter med kammeraterne
  • Tale-og sprogproblemer (talebesvær, stammen, sprogforståelse, kommunikationsbesvær)
  • Konflikter med læreren
  • Andre problemer, fx utryghed, mobning eller forældrekonflikt.

Hvert femte barn oplevede én af disse udfordringer i forbindelse med skolestart. To ud af tre børn (63,6 pct.) oplevede ingen af dem.

Undersøgelsen viser, at jo flere udfordringer børnene havde ved skolestart, jo større er risikoen alt andet lige for, at de klarer sig dårligere end deres jævnaldrende senere i uddannelsesforløbet.

Figur 2 viser, at for hver ekstra udfordring ved skolestart svækkes de fremtidige uddannelsesresultater. Tallene er renset for forskelle i relevante baggrundsvariable, og alle resultater er statistisk signifikante.

figur 2

Figuren viser, at mens en gennemsnitlig 7-årig uden skolestartsudfordringer havde 81,7 pct. sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig, er tallet kun 62 pct. for syvårige med tre eller flere udfordringer i forbindelse med skolestarten.

Samme mønster ses for de to andre indikatorer: At få under karakteren 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samt hverken at være under uddannelse eller i job som 22-årig.

"Når mødrene tilkendegiver, at deres barn har sammensatte udfordringer ved skolestart, er det altså ikke ubegrundede bekymringer, der kun handler om barnets aktuelle trivsel i skolen. De børn, som har mange udfordringer, er ekstra hårdt ramt på de langsigtede resultater, vi har undersøgt", siger Mette Lausten.

Sårbarhed forstærker risici
Børn kan have generelle socioemotionelle vanskeligheder, dvs. en sårbarhed, der ikke knytter sig specifikt til skolestarten. VIVE har derfor set på resultaterne af sårbarhedsmålinger for de samme ca. 5.000 7-årige børn, der indgår i Børneforløbsundersøgelsen. Ifølge undersøgelsen har hvert femte barn (20,6 pct.) i 7-årsalderen en generel sårbarhed.

Undersøgelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være et sårbart barn og have trivselsudfordringer i skolestarten. Således er det hvert tredje af de sårbare børn, der har sammensatte trivselsudfordringer i skolestarten, mens det blandt ikke-sårbare børn kun er cirka hvert ottende (11,8 pct.).  Se figur 3.

figur 3

En mindre gruppe af børn – knap 7 pct. af alle børn – har både generel sårbarhed og sammensatte trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart. Denne gruppe viser sig i undersøgelsen at have ekstra høj risiko for at klare sig dårligt videre i skole- og uddannelsesforløbet. Se venstre side af figur 4.

Når det fx gælder chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger de sårbare børn med sammensatte udfordringer 25 procentpoint under de ikke-sårbare uden sammensatte udfordringer. Se højre side af figur 4.

Skærmbillede

Denne gruppe har samtidig mere end fem gange så høj risiko for at havne i gruppen, der hverken er i uddannelse eller job som 22-årige. Også disse tal er renset for forskelle i social baggrund mv.

"Samlet set viser resultaterne, at sammensatte udfordringer ved skolestart er en særlig risikofaktor for uddannelse og beskæftigelse på den lange bane – ikke mindst i kombination med sårbarhed hos barnet", siger Mette Lausten.

Ifølge hende viser undersøgelsens resultater, hvor vigtigt det er at have fokus på at sikre alle en god og tryg skolestart. Hun anbefaler at sætte særlig fokus på de sårbare børn samt børn, der oplever psykiske udfordringer, koncentrationsproblemer og konflikter med kammeraterne, da det er de tre hyppigste trivselsudfordringer i skolestarten.

"Undersøgelsen bekræfter, at en række sociale forhold i familien har betydning for, hvordan børn klarer sig igennem skolelivet og videre i uddannelse og beskæftigelse. Men det er nyt, at vi så tydeligt kan se, at trivselsproblemer i skolestarten kan trække lange spor i børns liv – uanset deres familiebaggrund".

Mette Lausten understreger, at undersøgelsen ikke påviser nogen sikker årsagssammenhæng mellem børnenes trivselsproblemer i skolestarten og deres senere uddannelsesforløb. Der er således mange forhold forud for skolestarten, der kan påvirke sandsynligheden for skolestartsudfordringer og barnets senere uddannelses- og beskæftigelsessituation. Og selv om analysen justerer for en række af disse forhold, kan der være andre faktorer tidligt i barnets liv, som den ikke tager højde for.

Men de signifikante statistiske sammenhænge i analysen betyder ifølge Mette Lausten, at man må betragte en dårlig skolestart som en særlig risikofaktor i barnets videre liv. De præcise årsager til, at nogle børn mistrives i forbindelse med skolestarten, bør ifølge hende undersøges grundigere:

"Vi er nødt til at vide mere om, hvornår og hvordan problemerne opstår for at vide, hvor i barnets liv det er mest frugtbart at sætte ind med hjælpende indsatser".

Hele rapporten Trivselsudfordringer ved skolestart – et langtidsperspektiv kan læses på vive.dk.