ER2021 udenfor
Illustration: Rasmus Meisler

Ny undersøgelse: Fattigdom i familien påvirker børns og unges hverdag

12.12.2021

At vokse op i økonomisk fattigdom kan gøre det sværere for børn og unge at blive en del af vigtige børnefællesskaber i både skole og fritid. Mange savner aktiviteter i hverdagen og bekymrer sig om familiens økonomi. Det viser en ny undersøgelse, der går tæt på, hvordan børn og unge selv oplever en opvækst i økonomisk fattigdom.

Når kammeraterne hygger sig med hinanden, går til sport og drama eller tager på ture og ferier med familien, må mange børn og unge fra økonomisk fattige familier ofte følge med fra sidelinjen. De lever et relativt isoleret hjemmeliv og er afskåret fra at deltage i mange af de skole- og fritidsaktiviteter, der koster penge.

Det fremgår af en ny etnografisk undersøgelse, der giver et unikt indblik i hverdagen og drømmene hos børn og unge i familier, der lever i økonomisk fattigdom. Find undersøgelsen her.

Undersøgelsens indsigter er samlet i rapporten ”En opvækst i økonomisk fattigdom”, der blandt andet kaster nyt lys over, hvor ekskluderende det kan være for et barn at vokse op i en familie, der ikke har de samme økonomiske muligheder som hovedparten af befolkningen. Det forklarer Maples direktør, etnolog Johanne Staugaard Johansen, der sammen med antropolog Thea Refsgaard har stået i spidsen for undersøgelsen:

"I undersøgelsen kommer vi tæt på børn, der bekymrer sig om familiens økonomi og samtidig føler en stærk loyalitet over for forældrene og derfor ofte lægger bånd på egne ønsker og behov. Børnene drømmer om gode oplevelser med familien og at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med andre børn. Men det tillader familiens økonomi sjældent", siger hun.

Undersøgelsen viser, at den økonomiske fattigdom griber ind i børnenes liv på mange måder. Først og fremmest oplever mange af børnene at stå udenfor og være afskåret fra fællesskaber og oplevelser, som andre jævnaldrende har. For selvom forældrene gør sig umage for at forebygge udenforskabet, viser det sig på utallige måder i børnenes hverdag.

DYRT AT GÅ TIL NOGET
Både børn og deres forældre forklarer, at de anser det for meget vigtigt, at børnene kan deltage i fællesskaber uden for hjemmet med venner og kammerater. Familierne forsøger at prioritere gratis aktiviteter i hverdagen, men det er svært at finde råd til oplevelser som en tur i biografen eller svømmehallen – inkl. transport og lidt mad og drikke undervejs.

Familierne fortæller, at de også meget gerne vil give deres børn mulighed for at gå til spejder, musikundervisning, sport eller andre fritidsaktiviteter, men at det er svært at finde pengene til såvel kontingentet som de ekstra omkostninger til fx transport, sportstøj, spejderuniform eller et musikinstrument.

Flere børn i undersøgelsen drømmer om fritidsaktiviteter, som de godt ved, at familien ikke har råd til. Én vil gerne gå til ridning, men det er alt for dyrt, forklarer hun. En anden pige forklarer, at hun frivilligt har fravalgt at gå til drama, fordi det ville belaste familiens budget for meget.

Maple fastslår i undersøgelsen, at det har stor værdi for familierne at kunne søge om økonomisk støtte til aktiviteter og oplevelser, men peger på, at familierne ofte ikke har råd til alle følgeudgifterne, fx transport, udstyr og mad.

MANGLER PENGE PÅ LOMMEN
Børnene i undersøgelsen giver også udtryk for, at det er nødvendigt selv at have lidt ”penge på lommen”, så de på lige fod med deres kammerater kan deltage i nogle af de oplevelser i hverdagen, der ikke er gratis. Det kan fx være at tage med klassekammerater på shoppetur eller købe noget at spise eller drikke i en kiosk sammen med andre.

Mange af de interviewede har følt sig udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke havde nogen penge selv. En pige på 16 år oplever det fx på sin efterskole, når de andre elever bestiller pizza i weekenden. Det har hendes mor ikke råd til at betale for, så datteren bliver inde på sit værelse imens:

”Så kan jeg føle mig sådan udenfor, hvis man kan sige det på den måde ... Fordi man kan høre, at der sidder en kæmpe flok, som sidder og spiser pizza og hygger sig.”

Det kan også påvirke børnenes følelse af at være udenfor og anderledes, at der ikke er råd til at gå i ”det rigtige tøj”. Forældrene i undersøgelsen fortæller, at de gør sig store anstrengelser for at sikre, at deres børn så vidt muligt ligner de andre børn i tøjet. Der må ikke være huller i tøjet, fortæl- ler en mor, som finder tøj til hele familien i genbrugsbutikker. Men der er typisk ikke råd til at købe tøj i stil med det, kammeraterne går i, og som mange af børnene selv ønsker sig.

DOBBELT EKSKLUSION
Børnene tilbringer generelt meget tid derhjemme i fritiden. De har sjældent venner med hjem, blandt andet fordi familierne generelt bor meget småt. Flere af de interviewede børn deler værelse med søskende, og især teenagerne fortæller, at de drømmer om eget værelse.

Hverdagen i hjemmet er ifølge undersøgelsen præget af at være isoleret og lukket fra omverdenen og uden den store afveksling. Familierne tager sjældent på ferie eller på andre ture ud af hjemmet. Både børn og forældre drømmer om at kunne gøre det oftere, men økonomien er ofte en begrænsning.

”Jeg savner det at tage ud med min mor og bare have en hende-og-mig-dag. Det er noget, vi har talt om, men vi venter, til min mor har penge,” forklarer en pige på 16 år.

Et af børnene siger: ”Jeg synes, det er irriterende, at alle altid skal steder hen, når min familie altid ingen steder kommer i sommerferien”.

I undersøgelsen genkender en dagtilbudsleder godt de børn, der ikke har været nogen steder i ferien med familien:

”Den der gruppe af børn, som sjældent skal noget ud over den almindelige hverdag, de stråler ikke allermest i ugen efter sommerferien. Så hænger de måske lidt mere i skuldrene eller er lidt mere voksensøgende, ’Øv, det ville jeg også gerne’.”

Det konkluderes i undersøgelsen, at børnene ofte bliver dobbelt ramt, når de er afskåret fra oplevelser, som andre har: De går både glip af selve oplevelsen og er bagefter også udelukket fra at deltage i fællesskabet, når kammeraterne fortæller hinanden, hvad de har oplevet i ferien eller weekenden.

DE VIGTIGE DIGITALE FÆLLESSKABER
En del af børnene siger, at de bruger rigtig meget tid foran computeren derhjemme – også som en måde at være i kontakt med kammerater på. Men antropologerne mødte også mange børn, der ikke har adgang til det udstyr, det kræver at deltage i de digitale fællesskaber, fordi forældrene ikke har råd til det.

En pige forklarer, at hun ønsker sig en computer, så hun kan være med på Google Meet, som er klassekammeraternes foretrukne mødested på nettet. En anden pige forklarer, at hun var uden for fællesskabet i sin gamle klasse, fordi hendes iPad ikke kan bruges til de spil, de andre spillede med hinanden online:

”I min gamle klasse var det de fleste, som bare spillede computer, og der er mange af de spil, som de spiller, jeg ikke kan spille på en iPad. Eller de spiller på en Playstation eller sådan noget, og det kan jeg ikke spille på min iPad.”

Man er nødt til at have en smartphone og en computer for at kunne være med i de digitale fællesskaber, forklarer mange af de unge i undersøgelsen. Ellers er man udenfor, når vennerne spiller Minecraft og GTA, eller når resten af klassen sender billeder til hinanden via Snapchat eller mø- des i forskellige onlinefora.

Maple fastslår, at digitale fællesskaber spiller en stor rolle for børn, og uden den adgang bliver børnene let tilskuere til de andres fællesskaber.

”Nogle børn, der hverken har adgang til digitale fællesskaber eller har mulighed for at deltage i andre aktiviteter, trækker sig fra samtalerne. Andre holdes udenfor,” hedder det i Maples undersøgelse.

BEKYMRINGER KAN HÆMME LÆRING
Undersøgelsen viser, at usikkerheden om, hvad der er råd til, fylder meget hos både børn og forældre – selvom forældrene ofte gør, hvad de kan for at få enderne til at mødes og skærme børnene fra afsavn.

Maple konstaterer, at børnene generelt er meget opmærksomme på både familiernes økonomiske situation og andre problematikker i familien, og at det i forskellig grad vækker bekymring hos børnene.

Ifølge flere af de interviewede fagpersoner kan børnenes bekymringer om familiens økonomi også have en pris, når det gælder deres læring. En socialrådgiver vurderer det således:

”Det er børn, der faktisk ikke kan modtage læring i den næste uge, fordi barnet er så bekymret for de her vinterstøvler, der gik i stykker i december måned, og der er stadig tre måneder tilbage af vinteren. Barnet har måske en oplevelse af at skulle komme hjem og have skældud eller i hvert fald vise det her til forældre, der bliver rigtig pressede over, at de skal ud at købe vinterstøvler midt på sæsonen.”

TILSIDESÆTTER EGNE BEHOV
Bekymringerne fylder i børnenes hverdag og præger deres adfærd, fastslår Maple, der ser det fællestræk blandt børnene, at de ”til tider lægger bånd på egne behov og ønsker for at passe på far og mor – og for ikke at belemre dem”. Børnene er generelt både bevidste om familiens økonomi- ske situation, og om at deres mor og far ikke altid ”har det så godt”, skriver Maple.

Børnene er bevidste om, hvad ting koster, og forsøger at undgå at involvere forældrene, hvis ting går i stykker, eller hvis der er noget, barnet ønsker sig eller har brug for at få repareret. En 13-årig dreng blev spurgt om én ting, han ønskede sig, og gav følgende svar:

”Jeg mangler ikke rigtig noget lige nu ... Så skulle det være, at min mor havde et bedre helbred.”

En pige på 11 år fortæller: ”Til min fødselsdag, det var i marts, ville jeg gerne finde på nogle ønsker, men jeg ville heller ikke have, at det skulle være alt, alt for dyrt, fordi jeg har ikke brug for, at det er så dyrt.”

En pige på 16 år fortæller, at hun vil betale sine udgifter selv, når hun får SU:

”Fordi jeg synes i forvejen, at jeg bruger virkelig mange penge af deres, og jeg ved, at de har haft en stram økonomi i lang tid på grund af deres pension. Mange andre folk, de kan arbejde sig til det, hvis der er et eller andet, de har brug for, det kan mine forældre ikke. De kan bare sidde og vente.”

SVÆRT AT OPDAGE BØRNS AFSAVN
Børnenes loyalitet over for deres forældre betyder, at omgivelserne kan have svært ved at lodde dybden af og konsekvenserne af de afsavn, som børn i økonomisk fattigdom lider:

”Børnene ønsker hverken at blive stigmatiseret som fattige eller at sætte deres forældre i et dårligt lys, og derfor undgår mange at fortælle fx lærere eller andre voksne om familiens situation. Det kan gøre det sværere for fagpersoner at give børnene den støtte, de har behov for,” siger Johanne Staugaard Johansen.

En socialrådgiver siger i undersøgelsen, at det er vigtigt for fagprofessionelle at kende til, når et barn lever i en økonomisk fattig familie. Det er hendes erfaring, at fattigdommen påvirker børnene meget – blandt andet fordi de kan mærke på forældrene, at de er pressede økonomisk.

MAN KAN VÆRE RIG PÅ LIVET
Mange af børnene i undersøgelsen er optaget af at se positivt på deres egen situation. En pige på 16 år har haft en opvækst uden at kunne ”kaste rundt med pengene”, som hun forklarer. Det har givet hende særlige værdier, oplever hun:

”Jeg har en masse værdier, der handler om medmenneskelighed og generelt det der med at være en god person og sørge for, at der er plads til andre mennesker end mig selv i den her verden, hvor alle folk er meget hurtige til at være egoistiske.”

Nogle af børnene og de unge giver udtryk for, at de ikke oplever sig selv som ”fattige”. Flere fremhæver, at de har lært noget vigtigt ved at leve for få penge og at tage ansvar for familiens situation. En pige på ti år fortæller:

”... Jeg er ikke på den måde fattig, fordi man kan være fattig på mange måder. Man kan være rig på livet og på den måde, man har det.”

Sådan er undersøgelsen gennemført
Det antropologiske analysebureau Maple har for Egmont Fonden gennemført dybdeinterview, observationer og tegneøvelser med i alt 62 personer: 21 børn mellem 8 og 17 år og 30 forældre (fordelt på 28 familier) samt 11 fagpersoner, der er tæt på fattige børn i hverdagen.

Familierne er udvalgt ud fra, at de lever i relativ fattigdom, defineret som en disponibel indkomst på under halvdelen af medianindkomsten i den danske befolkning.

Undersøgelsen er afrapporteret i publikationen En opvækst i økonomisk fattigdom, der kan findes her.

Hent Egmont Rapporten 2021: "SMÅ KÅR - børn og unges opvækst i økonomisk fattigdom" her.