Ny prognose: De fleste mænd vil tage den øremærkede fædrebarsel

Med reglerne om ni ugers ekstra øremærket barsel til fædre er der udsigt til et betydeligt løft i den andel af familiens samlede orlov, der holdes af mænd. Den er i dag (2020) på 11 pct. – svarende til fem uger (35 dage).

I en ny prognose, udarbejdet for Egmont Fonden, svarer syv ud af ti mænd i alderen 18-40 år, at de regner med at ville benytte sig af de to ekstra måneders barselsorlov specielt til fædre, når eller hvis det bliver aktuelt for dem. I et typisk år med cirka 60.000 fødsler, svarer det til, at godt 40.000 fædre agter at tage den ekstra øremærkede orlov. 

Prognosen er den første, der er lavet, efter at den konkrete model for øremærket barsel til fædre er blevet præsenteret, debatteret og vedtaget. Hent prognosen her.

Ifølge prognosen afviser 17 pct. af mændene at ville tage de to ekstra måneder, og 14 pct. er i tvivl. Ifølge formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, der står bag prognosen, svarer det niveau ret godt både til tidligere undersøgelser på området og erfaringer fra de øvrige nordiske lande.

– På den ene side er det et glædeligt resultat, fordi det betyder, at langt flere børn i fremtiden får længere orlovstid med deres far. På den anden side vil der hvert år være en betydelig gruppe, der vælger denne mulighed fra, og hvor nogle af de øremærkede uger ikke bliver udnyttet – i hvert fald indtil de nye regler er blevet den nye norm, siger han.

STØRST TILSLUTNING HOS VELUDDANNEDE OG I BYERNE
Prognosen viser både geografiske og uddannelsesmæssige forskelle på, hvor mange mænd der forventer at fravælge den ekstra fædrebarsel. Blandt mænd i Hovedstaden er det kun 12 pct., der takker nej, mens andelen i landdistrikter og i mindre byer er cirka dobbelt så høj.

Blandt mænd med lang eller mellemlang videregående uddannelse ville kun 12-13 pct. vælge fædreorloven fra. Andelen blandt mænd, der har grundskole som højeste uddannelse, er 25 pct.

Prognosen viser også, at afvisningen af lang fædrebarsel er betydeligt højere blandt mænd:

• hvis børn ikke er resultat af en planlagt graviditet
• hvis børn er født for tidligt
• hvis parforhold er i opbrud
• der ikke selv har eller kender andre mænd, som har taget eller vil tage orlov i over én måned.

ØKONOMI, LYST OG KØNSROLLER
De 17 pct. af mændene, der ikke forventer at ville gøre brug af de to måneders ekstra, øremærket barsel, er også blevet spurgt om hvorfor. De to hyppigste årsager er økonomi og manglende lyst. Men der er også 26 pct., der svarer, ”at barnet har bedst af at være sammen med sin mor”.

Mændenes hyppigste begrundelser for gerne at ville holde den øremærkede orlov er ønsket om at være sammen med barnet fra starten og at etablere et nært forhold til det. En tredjedel af mændene peger også på, at familien mister disse 11 ugers orlov, hvis de ikke udnytter den.

ØREMÆRKNING ØGER MÆNDS ORLOVSPERIODE
De fleste andre nordiske lande er tidligere end Danmark begyndt at reservere en større del af den samlede barselsorlov til far. Derfor kan erfaringerne fra især Sverige, Norge og Island give et fingerpeg om, hvordan fædrenes udnyttelse af barselsorloven vil udvikle sig.

Fælles for disse tre lande er, at fædrenes brug af orloven er steget, i takt med at en stadig større del af den samlede orlov er blevet reserveret til dem. Der er en tydelig tendens til, at fædres typiske orlovslængde med tiden kommer til at svare til den øremærkede periode. Forskning fra Norge viser da også, at det netop er øremærkningen, der har fået mændenes orlovsandel i vejret. 71 pct. af de norske fædre tog i 2018 alle de 15 ugers barsel, der er reserveret til dem; ti år tidligere var andelen 60 pct.

I Island og Sverige tager mænd cirka 30 pct. af den samlede orlov, i Norge er tallet 20 pct., mens andelen i Danmark og Finland er på godt 10 pct.

Både Danmark og Finland har med virkning fra august 2022 øget den andel af den samlede orlovsperiode, der er reserveret til far.

Om prognosen
Prognosen bygger på svar fra 1.006 mænd i alderen 18-40 år. Stikprøven er repræsentativ for hele befolkningen i denne aldersgruppe. 35 pct. af svarpersonerne har børn i forvejen, 6 pct. har børn på vej, og 61 pct. har ingen børn. Udvælgelse af personer og dataindsamling er foretaget af Norstat Danmark A/S ultimo marts og primo april 2022.

Hovedspørgsmålene har været:

• ”Tror du, at du vil benytte dig af de to måneders barselsorlov specielt til fædre, som nu er vedtaget i Danmark? Hvis du ikke har barn/børn, så bedes du forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du fik et barn?”.
• "Hvorfor tror du (ikke), at du vil benytte dig af de to måneders barselsorlov specielt til fædre, som nu er vedtaget i Danmark?”.

Prognosen er bestilt af Egmont Fonden og gennemført af Svend Aage Madsen og Tobias Siiger Prentow fra Forum for Mænds Sundhed. Et notat om prognosen er tilgængelig på Egmont Fondens hjemmeside. Notatet rummer også en kort gennemgang af erfaringerne med fædreorlov i Sverige, Norge og Island.