ER20 - Marcus
Tomas Bertelsen

Ny indsigt i at være ung under coronakrisen

21.08.2020

Ny rapport viser, at de unge ikke har haft én samlet reaktion på krisen. For nogle har nedlukningen i foråret været god og for andre skidt. Når vi skal leve med krisen fremover, skal vi lære af disse erfaringer, så vi bedst muligt kan støtte dem, mener Egmont Fonden.

For hver fjerde ung i 8. klasse har coronakrisen været en stor omvæltning. Det viser en ny undersøgelse, som Rambøll har udarbejdet til Egmont Rapporten 2020: ”Ungdom på pause – unges liv og læring i en coronatid”.

Fra midt i marts og frem til slutningen af maj foregik al undervisning hjemmefra, og de unge var afskåret fra næsten alle deres udadvendte, sociale aktiviteter. Nogle fik det bedre, fordi samfundets nedlukning gav dem et frirum fra skolens eller kammeraternes krav. Andre havde lettere ved at koncentrere sig, og mange trivedes med at lære i eget tempo.

”Man kan ikke tale om én samlet reaktion på krisen. Noget har været godt, andet har været skidt. De fleste unge har klaret sig, og nogle har endda fået det bedre. Men der er også et stort mindretal, der har overvejende negative erfaringer med krisen. Særligt bekymrende er det, at det er de unge, som i forvejen var fagligt udfordret før krisen, som har oplevet øget tvivl på egen læring”, siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden.

I tvivl om egen læring
14-årige Vera Agis Larsen er én af de unge, som har haft svært ved hjemmeundervisningen. Hun havde bl.a. svært ved at strukturere sin tid og spørge om hjælp.

”Det sværeste var nok, at man selv skulle være sin egen lærer. At man selv skulle bestemme, hvornår man skulle gå i gang, og hvornår man måtte holde pauser. Jeg synes, at det var svært at være overladt til sig selv”, siger hun.

Vera Agis Larsen er ikke den eneste, der er i tvivl om egen læring i perioden med nød- og fjernundervisning. Tal fra Rambølls undersøgelse viser, at hver sjette ung tvivler på, om de har lært nok til at kunne følge med i 9. klasse, som de netop er startet i – og hver tredje er bekymret for, om de består folkeskolens afgangseksamen. Dem, der tvivler på deres egen læring, er især unge, der inden nedlukningen var udfordret fagligt, havde lav skoleglæde og kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Dem, der er bekymrede for deres afgangsprøve, især er piger og unge, der har været glade for en pause fra skolens krav.

”Vi skal og bør som samfund i den kommende tid være særligt opmærksomme på at identificere og støtte de unge, der har fået et knæk af coronakrisen. Vi skal tage risikoen for øget udsathed blandt unge alvorligt, men hverken male alt i mørke farver eller underkende de unges evne til selv at tackle modgang og få noget godt ud af en svær situation. Når vi skal leve med krisen fremover, skal vi lære af de unges erfaringer, så vi bedst muligt kan støtte dem”, siger Henriette Christiansen.

Øget eftertanke og samfundssind
På trods af at nogle unge har haft det svært, har andre som 14-årige Mathias Nybro Laursen oplevet en øget koncentration og fået appetit på læring under fjernundervisning.

”Jeg kunne koncentrere mig anderledes, end jeg gør i skolen. Nedlukningen har ændret mit liv positivt på den måde, at jeg har fundet ud af, hvad jeg vil efter 9. klasse. Det vidste jeg ikke før. Jeg har fundet ud af, at jeg skal på gymnasiet. Jeg er begyndt at tage skolen seriøst”, siger han.

Udover at flere unge trivedes godt med nød- og fjernundervisningen, har coronakrisen også fået mange unge til at se lyst på fremtiden. Nogle føler, at de er blevet mere modne og har lært sig selv bedre at kende. Andre vil gerne bevare mange af de gode ting, de har oplevet under nedlukningen, fx mere fritid og tid med familien.

Fakta:
Egmont Fonden har fået udarbejdet en undersøgelse fra Rambøll og fire forskningsnotater til brug for Egmont Rapporten 2020 ”Ungdom på pause – unges liv og læring i en coronatid”:

  • Rambøll har gennemført en undersøgelse af, hvordan elever i 8. klasse (årgang 2005) og deres forældre har oplevet hverdagen under og efter corona-nedlukningen. Spørgeskemadata er indsamlet i perioden 8. juni til 1. juli, dvs. efter den (delvise) genåbning af skolerne for de ældste klasser. I alt har 502 elever og 652 forældre deltaget.
  • Karen Wistoft, Lars Qvortrup, Jacob Christensen, alle Aarhus Universitet, og Ane Qvortrup, Syddansk Universitet: “Nødundervisning under corona-krisen – et elev- og forældreperspektiv”, Nationalt Center for Skoleforskning, 2020.
  • Dorte Marie Søndergaard, Frederikke Skaaning Knage, Helle Rabøl Hansen og Penille Rasmussen, DPU, Aarhus Universitet: ” Ung i Coronaens Tid”, 2020.
  • Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet: ”Ung i en corona-tid”, 2020.
  • Andreas Roepstorff, Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet: ”Usikkerhed og handlemuligheder i coronaens skygge”, 2020.

Hent Egmont Rapporten 2020: "Ungdom på pause - unges liv og læring i en coronatid" her.

For mere information
Marie Andergren, kommunikationschef i Egmont Fonden, maa@egmontfonden.dk, tlf. 2491 5652
Jane Bruun Elkjær, kommunikationskonsulent i Egmont Fonden, jbe@egmontfonden.dk, tlf. 5158 0611