ER20 - Vera
Tomas Bertelsen

Nedlukningen påvirkede mange unges trivsel

21.08.2020

Hver fjerde af de unge i 8. klasse oplevede en mærkbar ændring i livstilfredshed i perioden, hvor samfundet var lukket ned – og for cirka halvdelen af dem var ændringen til det bedre. Selvom nedlukningen for mange var et kærkomment pusterum, skabte den også afsavn og ensomhed, viser ny undersøgelse.

For elever i udskolingen sluttede skoleåret helt anderledes, end nogen af dem kunne have forestillet sig. Fra midt i marts og frem til slutningen af maj foregik al undervisning hjemmefra, og de unge var afskåret fra næsten alle deres udadvendte, sociale aktiviteter. Fra den ene dag til den anden forsvandt mange af hverdagens rutiner og faste holdepunkter, og de unge og deres familier var tvunget til at finde sig til rette på nye måder.

Det forløb har unge i 8. klasse oplevet på meget forskellige måder: 

”Det var dejligt at være hjemme for at være i skole. Så behøvede man ikke at skulle stå ud af sengen. Man kunne have undervisning, mens man lå i sengen, og så kunne man ligge og spille imens,” siger en af de unge.

”Under corona vågnede du bare op derhjemme. Så havde du et morgenmøde, og så skulle man bare lave lektier. Det var virkelig forfærdeligt,” fortæller en anden.

De unge er med i en ny undersøgelse, Rambøll har gennemført til Egmont Rapporten – for at få de unges egne perspektiver og fortællinger med ind i debatten om, hvad vi kan lære af coronakrisen.

EN SÆRLIG TID – PÅ GODT OG ONDT
De unge giver i undersøgelsen udtryk for, at der har været både gode og dårlige ting ved perioden med nedlukningen.

Det store flertal af de unge synes, at de trivedes godt – både inden og efter nedlukningen. De har vurderet deres samlede livstilfredshed på en skala fra 0 til 10, og både før og efter ligger cirka 70 pct. af de unge mellem 7 og 9 på skalaen.

Se figur 1 nedenfor.

For trefjerdedele af de unge har de gode og de dårlige ting i perioden nogenlunde opvejet hinanden, så deres samlede tilfredshed er uændret eller blot har flyttet sig ét nøk op eller ned.

Men hver fjerde af de unge har rykket sig to eller flere trin på skalaen, så deres livstilfredshed må betegnes som mærkbart forandret – heraf cirka halvdelen i positiv og halvdelen i negativ retning. Se figur 1.

figur 1

Undersøgelsen viser ikke noget klart mønster i, hvilke unge der henholdsvis har fået øget og mindsket deres livstilfredshed i coronaperioden. Flere sammenhænge er dog signifikante for de grupper, hvor tilfredsheden er mærkbart forandret: En øget livstilfredshed finder man især hos de unge, som siger, at de har sat pris på en pause fra kravene i skolen. I den gruppe, der har det sådan, er andelen med en øget livstilfredshed cirka dobbelt så stor (15 pct. mod 9 pct.). Der er også næsten dobbelt så mange piger som drenge, der har oplevet en øget livstilfredshed (16 pct. mod 9 pct.).

En mindre livstilfredshed præger især gruppen af unge, der er usikre på, om de har lært nok under krisen til at kunne følge med næste skoleår. Blandt dem er det 29 pct., der melder om lavere livstilfredshed. Hos dem, der er sikre på egen læring, er andelen kun 10 pct. 

EN PAUSE FRA HVERDAGENS KRAV
Noget af det, mange unge fremhæver som positivt ved tiden med nedlukning, er at få et frirum fra de krav og forventninger, de normalt skal leve op til.

Næsten halvdelen af de unge har oplevet det som positivt, at de har fået en pause fra de krav, de møder i skolen.

Se figur 2.

figur 1

En lidt mindre gruppe – hver tredje af de unge – peger på, at en pause fra de krav, de møder blandt deres jævnaldrende, har været en positiv følgevirkning af den fysiske adskillelse i hverdagen.

”Det var rigtig befriende ikke at skulle hen i skolen og skulle dømmes igen – bare kunne få lov til at sidde derhjemme og slappe af og få lavet tingene,” forklarer en af de unge i undersøgelsen.

Flere giver på samme måde udtryk for, at pausen fra samværet med jævnaldrende har været et frirum fra forventninger, som det kan være svært at leve op til, fx i forhold til udseende, adfærd eller faglige præstationer.

”Jeg har ikke fået de samme karakterer, som de andre i skolen. Så det har været rart, at jeg ikke skulle dele det med nogen. Der er ingen pres på, hvad de andre havde fået af karakter. Der var ingen konkurrence ...,” fortæller en af de unge.

”Med min familie kan jeg være mig selv og behøver ikke at tænke over, hvad andre synes om mig. Jeg blev mere selvsikker af at være sammen med min familie – det var rart, og fx at gå i det tøj, man selv synes,” forklarer en anden.

37 pct. af de unge nævner ”mere tid med min familie” som noget af det gode under nedlukningen, som de gerne vil holde fast i, når samfundet åbner igen.

“Jeg har været mere sammen med familien under corona og ikke så meget inde på værelset for mig selv. Det har været meget dejligt ikke bare at sidde for sig selv. Jeg vil nok være mere sammen med dem fremover,” fortæller en af de unge.

figur 1

AFSAVN OG ENSOMHED
Selvom en tredjedel af de unge har nydt en pause fra andre unges krav og forventninger, har savnet af samvær med kammerater og muligheden for at dyrke sine fritidsaktiviteter været det værste ved hele coronasituationen. Det har for mange bidraget til en hverdag med for lidt indhold og aktivitet, og for nogle har det skabt eller forstærket en følelse af ensomhed.

”At sidde alene hjemme og se film med mine forældre – det er da et trist og kedeligt liv, når man er 15 år,” siger en af de unge.

”Hvis man sidder derhjemme flere aftener i træk, så føler man sig ensom ... Det er mest om aftenen, jeg kan føle mig ensom,” fortæller en anden.

Flere giver udtryk for, at muligheden for at holde digital kontakt med omverdenen har dæmpet ensomhedsfølelsen. Det samme har bevidstheden om, at der ikke skete så meget socialt, man kunne frygte at gå glip af.

MODENHED OG EFTERTANKE
En del af de interviewede unge giver udtryk for, at krisen har fået dem til at reflektere over mange ting. Nogle føler, at de er blevet mere modne og har lært sig selv bedre at kende i perioden.

Flere fortæller, at den manglende fysiske skolegang tvang dem til at lære på en ny måde. Nogle fik faktisk større appetit på skolearbejdet, fordi de fandt ud af, at de godt kan lære ved at sidde selv og fordybe sig i stoffet. Andre beskriver, at forløbet har gjort dem bedre til at tage ansvar for at strukturere deres hverdag:

”Jeg har lært at tage mere ansvar, da man igennem hele karantænen selv stod for sin egen undervisning: Altså også det med at vi fik meget for, at man så skulle lave et skema, og alt det med at man selv skulle få tingene til at køre.”

Flere fortæller, at de har fået et større perspektiv på tilværelsen og har lært at sætte mere pris på det liv og den hverdag og de relationer, de før tog for givet. Enkelte beskriver, at for- løbet har gjort dem bedre til at slappe af og ikke have så travlt med at være en del af alting; at de har lært at sige fra og lytte til sig selv, når de har brug for en pause med afslapning og ro.

Og selvom coronakrisen ikke er ovre, så de unge lige inden sommerferien generelt lyst på fremtiden. Hovedparten af dem vurderer, at deres liv i fremtiden vil ligne tiden før coronakrisen. Tre ud af ti tror, at livet efter krisen bliver bedre end før. Kun hver tiende tror, at det bliver værre end før krisen.

Kort om undersøgelsen
Rambøll har for Egmont Fonden gennemført en undersøgelse af, hvordan elever i 8. klasse (årgang 2005) og deres forældre har oplevet hverdagen under og efter coronanedlukningen. Spørgeskemadata er indsamlet i perioden 8. juni til 1. juli, det vil sige efter den (delvise) genåbning af skolerne for de ældste klasser.

Undersøgelsens første del består af et spørgeskema til elever og forældre. I alt har 502 elever og 652 forældre deltaget, hvilket er svarprocenter på henholdsvis 37 og 29. For undersøgelser af denne størrelse ligger den statistiske usikkerhed på cirka +/- 4-5 procent- point.

I undersøgelsen er forældre med kort uddannelse noget underrepræsenteret. Dette er der taget højde for i vægtningen af resultaterne, og med den korrektion kan stikprøven betragtes som repræsentativ for de undersøgte grupper.

Alle de sammenhænge, der fremhæves i artiklerne, er statistisk signifikante i regressionsanalyser.

Undersøgelsens anden del bygger på opfølgende telefoninterview med 20 udvalgte unge, der har besvaret spørgeskemaet. De er udvalgt, så de dækker et bredt udsnit af de unge, hvad angår køn, bopæl og forældres uddannelsesbaggrund samt forskel- lige erfaringer med coronanedlukningen.

Hent Rambølls rapport ”Corona – i et børne- og ungeperspektiv” her.