Mentorordning mere end blot en ”ekstra skolelærer”

I dag udkommer den femte rapport fra følgeforskningen af læringsprogrammet Lær for Livet, som DPU, Aarhus Universitet, påbegyndte i 2014 med støtte fra Egmont Fonden.

Lær for Livet er et 6-årigt læringsprogram, hvis formål er at styrke anbragte børns muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskerne har fulgt læringsprogrammet med henblik på at tilvejebringe ny viden om, hvordan man bedst styrker anbragte børns læring og livsduelighed. Denne rapport er metodisk kvalitativt anlagt og belyser Lær for Livets tre kerneindsatser, der ud over en frivillig mentorordning også omfatter ”learning camps” og brobygningsindsatser.

Unik mentorordning
Mentorordningen i Lær for Livet er et tilbud til børnene af seks års varighed, hvilket gør den unik, påpeger forskerne. Mentorbørnene tegner generelt et billede af, at de oplever deres mentor som noget andet og mere end en ”ekstra” skolelærer. For en del mentorforløb medfører det en stærk, ofte familiær relation, der strækker sig ud over mentorordningens formelle rammer. Således kan relationen udvikle sig fra én times ugentlig lektiehjælp til familiebesøg og daglige ”godmorgen-sms’er”.

Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag den seneste forskningsrapport, siger:

”Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’,” siger Anna Kathrine Frørup.

Hun peger på, at de fleste forløb har et lektiefagligt udgangspunkt, men over tid tager en drejning i retning mod en mere målrettet træning af sociale kompetencer bl.a. med henblik på at styrke barnets livsduelighed i almindelighed såvel som evner til at kunne indgå i forskellige læringssituationer i særdeleshed. Men Anna Kathrine Frørup peger dog også på, at mentorrollen rummer en række dilemmaer:

”På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktøres domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet.”

Anbragte børn og unge halter markant efter deres jævnaldrende kammerater i skolen. Derfor tog Egmont Fonden initiativ til Lær for Livet. Direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration og bestyrelsesformand i Lær for Livet, Henriette Christiansen, siger:

”Vi ser med denne rapport, at Lær for Livets langvarige mentorordning kan spille en vigtig rolle for børnene i programmet både, når det gælder deres faglige og deres personlige udvikling. Det er glædeligt, da vi ved, at det er afgørende at øge begge typer af kompetencer, hvis børnene skal være i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Men udsatte børns uddannelsesmæssige udfordringer forsvinder ikke med et fingerknips. De har behov for en langsigtet indsats, som man løbende undersøger, evaluerer og tilpasser i forhold til det enkelte barn. Og det er netop tankegangen i Lær for Livet,” siger Henriette Christiansen.

Kun cirka hver anden anbragt ung afslutter i dag 9. klasse med et eksamensbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen har kun hver femte anbragt ung taget en ungdomsuddannelse mod næsten 8 ud af 10 af deres jævnaldrende.

Egmont Fonden, der har finansieret undersøgelsen, ønsker at dele forskningsresultaterne med det faglige felt og håber, at de kan bidrage med nyttig viden til andre aktører, som arbejder med udsatte børn og unges læring. Derfor ser Egmont Fonden med stor interesse frem mod den afsluttende rapport i efteråret 2020, der bl.a. undersøger, om børnene, der har deltaget i Lær for Livet, i højere grad består folkeskolens afgangseksamen sammenlignet med andre anbragte børn.

Læs mere:

• Anna Kathrine Frørup, Charlotte Lange Hald og Søren Langager: ”Lær for Livet – learning camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsatserne”. DPU, Aarhus Universitet 2020
• Download eller læs mere om følgeforskningen og de øvrige rapporter på følgeforskningens hjemmeside: www.projekter.au.dk/laer-for-livet

Fakta:
Egmont Fonden tog initiativ til Lær for Livet i 2013. Til at dokumentere læringsprogrammet indgik Egmont Fonden i 2014 en aftale med DPU, AU, om følgeforskning af programmet frem til 2018, som undervejs forlængedes til 2020. Denne publikation er den femte fra følgeforskningen. Hvor to publikationer fra 2018 og 2019 i vid udstrækning er bygget op om kvantitative data med statistiske analyser indgår i denne rapport først og fremmest empiriske beskrivelser og analyser ud fra et omfattende interviewmateriale af kvalitativt tilsnit. Den afsluttende rapport, som analyserer de deltagende børns chance for at bestå folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med andre anbragte børn, forventes i efteråret 2020.

I dag er Lær for Livet finansieret af kommunernes deltagerbetaling for de anbragte børn samt støtte fra en række fonde og private virksomheder. Der er i dag ca. 475 deltagende børn i programmet fra 46 kommuner.

For yderligere information:
Marie Andergren, kommunikationschef i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, maa@egmontfonden.dk, tlf. 2491 5652
Anna Kathrine Frørup, DPU, Aarhus Universitet, anka@edu.au.dk, tlf. 3066 0094