ER20 - Marcus
Tomas Bertelsen

Marcus: Jeg bliver nok aldrig danmarksmester

21.08.2020

Marcus Lyngsgård Fjord Madsen var i sit livs bedste form og klar til det årgangs-DM i svømning, coronaen forpurrede. Oveni gik hans forældre fra hinanden. Alligevel kom han godt igennem krisen. Blandt andet ved at spille computerspil og tale om musik med andre på nettet.

Marcus Lyngsgård Fjord Madsen græd, da det stod klart, at coronaen betød aflysning af Danske Årgangsmesterskaber i svømning, som han havde forberedt sig målrettet på i mange måneder:

– Jeg svømmetrænede fem gange om ugen og styrketrænede to gange ugentligt og havde aldrig været i bedre form, da coronaen satte en stopper for det hele. Da jeg indså det, var jeg helt færdig og begyndte at græde.

I flere måneder under nedlukningen var svømmetræning og samvær med de øvrige svømmere aflyst, og det samme var timerne i øvelokalet med det band, hvor Marcus spiller bas. Pludselig at sidde derhjemme alene uden ret meget at lave var en voldsom omvæltning, forklarer han:

– Jeg går til basundervisning to gange om ugen og spiller i et band, hvor vi er fire, som har udviklet et ret godt forhold til hinanden. Jeg har også rigtig mange venner fra svømning og i skolen. Pludselig var det hele væk, og jeg sad bare derhjemme alene på mit værelse uden at skulle noget. Jeg følte mig egentlig ikke ensom, men savnede ret meget det hele, og det var ikke særligt sjovt.

For at få tiden til at gå og være sammen med nogen spillede Marcus en del computerspil og delte ”halvdårlig” musik med andre unge, han har mødt på nettet. Nogle gange i så mange timer, at hans far kom ind og krævede, at han slukkede computeren og kom ud fra sit værelse:

– Så gik jeg lidt udenfor og satte mig, men der var ikke rigtig så meget at lave, så jeg sneg mig ofte ind og spillede videre, hvis jeg kunne slippe afsted med det, siger han med et grin.

At mødes med andre online kan dog på ingen måde måle sig med at mødes i virkeligheden, mener Marcus.

– Man er kun halvt sammen, for vi taler ikke om, hvordan vi har det. Vi taler mest om det, vi spiller. Men vi har det sjovt.

Det digitale samvær har bidraget til, at han på intet tidspunkt har følt sig ensom eller meget trist. Heller ikke selvom hans forældre under nedlukningen besluttede at gå fra hinanden:

– Jeg havde tænkt tanken tidligere, men skudt den fra mig, for det kunne ikke ske, så det var ikke en bekymring, jeg havde inden corona. Nu er det bare, som det er, og det fungerer fint. Vi bor stadig tæt på hinanden.

Han og hans søskende bor nu hver anden uge hos deres far, som er blevet boende i huset, og hver anden uge hos deres mor, der er flyttet et par kilometer væk.

FRYGTER NY BØLGE
At skulle lave skolearbejdet hjemmefra voldte ikke Marcus de store kvaler. På nær i de første uger, hvor han kom bagud med afleveringer:

– Jeg var lidt sløv, og pludselig sad jeg med tre store afleveringer i samme uge. Det blev en pænt stresset uge, hvor jeg næsten ikke forlod mit værelse, men derefter fik jeg godtstyr på onlineundervisningen. Især i matematik, som jeg godt kan lide.

Marcus tvivler på, om han kan nå at komme i god nok form til at deltage i næste svømme-DM, men lever fint med det.

– Jeg var nok aldrig blevet den hurtigste svømmer på min årgang alligevel, og nu må jeg nok sætte mig andre mål. Jeg kan fx finde motivation i at slå mine egne rekorder.

Han prøver at lade være med at tænke på, om der kommer en anden eller tredje bølge af coronasmitte.

– Selvom det også var rart at være hjemme fra skole og slappe meget af under coronaen, så er tanken om en ny omgang tvungen hjemmeundervisning og ny nedlukning af fritidsinteresser så ubehagelig, at det gider jeg slet ikke tænke på.