Færre børn fra fattige familier tager en ungdomsuddannelse

Et barn, der bliver født ind i en fattig familie, har betydeligt ringere chancer for at klare sig godt igennem skole- og uddannelseslivet end børn fra ikke-fattige familier. Relativt flere af dem klarer sig dårligt ved de nationale test, færre gennemfører grundskolen, og andelen, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger 12-14 procentpoint lavere end i familier, hvor forældrene ikke var fattige, da barnet blev født.

Det viser en ny undersøgelse, som Rambøll har gennemført til Egmont Rapporten 2021. Den omfatter samtlige børn, der er født i Danmark siden 1989. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring sammenholdes forældrenes sociale og økonomiske forhold under børnenes opvækst med blandt andet, hvordan børnene senere klarer sig i grundskole og på ungdomsuddannelse. Det er første gang i Danmark, at betydningen af specifikt at være født i en fattig familie bliver belyst statistisk. Se faktaboks nederst.

Undersøgelsen anvender følgende definition af relativ fattigdom: Familier med en disponibel husstandsindkomst, der er mindre end 50 pct. af medianindkomsten i Danmark. Se også faktaboksen Definition af fattigdom. Med den valgte definition var der i 2018 ca. 68.000 børn under 18 år i fattige familier, svarende til 6 pct. af alle børn. I 2018 blev cirka 4.000 børn født ind i fattigdom. Hent undersøgelsen her.

INDKOMST OG UDDANNELSE FØLGES AD
Undersøgelsen viser, at børn i fattige familier har en lavere sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse end andre børn. Det gælder både børn, der er født ind i fattigdom, og børn, der har oplevet fattigdom i mindst ét år, før de fyldte 15 år.

Blandt børn født ind i fattigdom har halvdelen (50 pct.) påbegyndt en ungdomsuddannelse som 17-årige, mens det gælder to ud af tre børn (64 pct.), der ikke er født ind i fattigdom. En forskel på 14 procentpoint. Se figur 1.

Samme forskel ses, når det gælder om at have gennemført ungdomsuddannelsen som 25-årig. Det har 70 pct. af de børn, der blev født ind i fattig- dom, men 82 pct. af deres ikke-fattige jævnaldrende.

Figur 1 viser også, hvordan sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse stiger med forældrenes indkomst – hele vejen op ad indkomstskalaen. Det viser, at økonomiens betydning for børns uddannelseschancer ikke kun angår det lille mindretal af børnene, der er under den valgte fattigdomsgrænse. Jo højere indkomst forældrene har, jo større er chancen for at klare sig godt i uddannelsessystemet.

Figur 2 viser, at forskellen mellem børn født i og uden for fattigdom gælder hele vejen op igennem uddannelsessystemet.

LÆRINGSULIGHEDEN ER IKKE MINDSKET
Trods mange års fokus på social mobilitet i uddannelse er læringsuligheden for børn født ind i fattigdom ikke mindsket, viser undersøgelsen. Et barn født ind i fattigdom i 1998 har ganske

vist større sandsynlighed for at have påbegyndt en ungdomsuddannelse (som 17-årig) end et barn født ind i fattigdom ti år tidligere, fordi uddannelsesniveauet generelt er stigende. Men denne udvikling er gået endnu stærkere for børn fra ikke-fattige familier, så forskellen mellem de to grupper er øget en smule. Se figur 3. Også når det gælder gennemførelse af ungdomsuddannelsen (som 20-årig), er forskellene på børn født i og uden fattigdom øget over en tiårig periode.

"Tallene bekræfter en udvikling, vi også kender fra andre undersøgelser. Man kan tolke det positivt som et tegn på, at vi i Danmark faktisk er lykkedes med at hjælpe flere af de fattigste til at få en ungdomsuddannelse. Men den uændrede sociale kløft tyder også på nogle sejlivede forskelle, som ikke bliver udjævnet af fx gratis uddannelse og høj SU. Det handler formentlig også om kultur og opdragelse, herunder forskelle på de uddannelsesmæssige ressourcer og ambitioner i familierne", siger professor Simon Calmar Andersen, der er leder af TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen viser også, at børn og unge, der er født ind i fattigdom, klarer sig signifikant dårligere allerede i grundskolen: 40 pct. af disse børn ligger i den fjerdedel af eleverne, der klarer sig dårligst i de nationale test i både dansk og matematik. I 8. klasse oplever lidt flere af dem lav trivsel i forhold til børn, der ikke er født ind i fattigdom (28 pct. mod 23 pct.). De har også 6 procentpoint højere risiko for ikke at gennemføre grundskolen (15 pct. mod 9 pct.).

ØKONOMISKE AFSAVN HAR BETYDNING
At børn, der har oplevet fattigdom i løbet af opvæksten, klarer sig dårligere uddannelsesmæssigt, skyldes også andre forhold end forældrenes indkomst. Det er velkendt, at ikke mindst forældrenes uddannelse, alder og civilstand ved barnets fødsel samt deres etniske baggrund kan have betydning. Derfor renser Rambøll tallene for forskelle på disse fire områder og konkluderer i rapporten:

”Når vi tager højde for forældres baggrundskarakteristika, er der fortsat substantielle og signifikante forskelle i sandsynligheden for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse mellem børn født ind i fattigdom og andre børn, om end forskellene reduceres. Der er altså forskelle på fattige og ikke-fattige børns muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet, som ikke kan forklares med forskelle i fx forældrenes uddannelsesniveau og etniske oprindelse.” Figur 4 viser både de rene og de korrigerede tal for tre tidspunkter i de unges uddannelsesforløb: ved gennemført grundskole, påbegyndt ungdomsuddannelse som 17-årig og gennemført ungdomsuddannelse som 25-årig. For alle tre nedslag er der en uforklaret forskel på 3-4 procentpoint, der blandt andet afspejler selve økonomiens betydning.

"Undersøgelsen peger på, at de økonomiske afsavn har en selvstændig og substantiel betydning. Vi er vant til at fokusere meget på forældrenes uddannelse og kulturelle kapital, og det er nok stadig den vigtigste forklaring på chanceuligheden. Men det er vigtigt også at have fokus på det økonomiske. Der er en tendens hos mange til at tænke, at dét er nok ikke noget problem i Danmark, fordi vi har så mange forskellige former for ydelser og økonomisk hjælp", siger seniorforsker i VIVE Jens-Peter Thomsen, der i mange år har beskæftiget sig med social ulighed i uddannelse.

Han peger på især to mulige forklaringer på, at selve den økonomiske fattigdom kan have negative konsekvenser for børn og unges læring og uddannelse. For det første er der stadig mange ting, som generelt påvirker barnets kognitive og socioemotionelle udvikling positivt, der koster penge.

"Kommer de ikke med på hytteturen, fordi forældrene ikke kan lægge de 200 kr.? Kan de ikke deltage i de samme aktiviteter som andre børn, fx tage med vennerne i biffen? Har forældrene ikke råd til nogle af de fælles oplevelser, som er vigtige for at stimulere børnene, og som ikke allesammen er gratis?", eksemplificerer han.

Men endnu vigtigere er det ifølge Jens-Peter Thomsen, at den økonomiske fattigdom typisk vil være en slags stressfaktor i familien:

"Barnet vil alt andet lige vokse op i en familie, hvor forældrene hele tiden er lidt småpressede på grund af økonomien. Det vil typisk have negativ betydning for barnets udvikling. Mindre tryghed. Mindre nærvær. Barnet bliver måske ikke stimuleret på samme måde som børn, der vokser op i familier, hvor penge ikke er noget problem, siger han.

Hertil kommer ifølge Simon Calmar Andersen pengenes betydning i nogle af de større beslutninger, der kan få konsekvenser for barnets opvækst og skolegang:

"Har forældrene fx råd til at tage en lang barselsorlov? Og hvis barnet ikke trives i skolen, er der så råd til at sende det i en friskole eller privatskole?".

INGEN SIMPLE FORKLARINGER
Både Rambøll og de to forskere understreger, at denne type undersøgelse ikke kan bevise, at forældrenes fattigdom er den direkte årsag til de unges relativt dårligere uddannelses- resultater.

For det første kan der som nævnt være andre faktorer på spil, som også påvirker de unges resultater, fx forældrenes arbejdsløshed eller psykiske sygdom. For mange af disse sociale udfordringer gælder, at det kan være svært at afgøre, hvad der er kerneårsager, og hvad der er afledte effekter.

For det andet kan der være bag- grundsvariable, som undersøgelsen ikke tager højde for, fx fordi der ikke findes tilgængelige registerdata. Det gælder fx boligforhold, socialt netværk eller arvelige dispositioner.

Blandt de faktorer, som er omfattet af undersøgelsen, analyserer Rambøll sig frem til en række særlige risikofaktorer. Det vil sige forhold – enten ved fødslen eller i løbet af opvæksten – som er særligt hyppige blandt de børn, der uddannelsesmæssigt rammes hårdest af fattigdommen.

RISIKOFAKTORER VED FØDSLEN
Når det gælder situationen ved barnets fødsel, har fattigdommen især relativt stor negativ betydning for barnets sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (som 25-årig), hvis:

• far er under 25 år

• mor har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse.

Også fars uddannelse og mors alder har betydning, men dog noget mindre. Endelig er det en risikofaktor, hvis forældrene er ugifte, når barnet bliver født. Risikofaktorerne er vist i figur 5.

p>

RISIKOFAKTORER UNDER OPVÆKSTEN
For at vurdere betydningen af andre udfordringer, barnet måtte opleve under opvæksten, zoomer Rambøll ind på den fjerdedel af børnene, der vil opleve de største negative uddannelsesmæssige konsekvenser af at være født ind i fattigdom, og sammenligner dem med de øvrige børn.

På den måde identificerer Rambøll især tre risikofaktorer, som disse børn er mere eksponeret for i løbet af deres barndom:

• At mor er på kontanthjælp under barnets opvækst.

• At forældrene har eller får en psykiatrisk lidelse.

• At forældrene dømmes for kriminalitet.

"Et barn kan godt vokse op i en familie, der er under fattigdomsgrænsen, men som er præget af en høj grad af nærvær, tryghed og forudsigelighed, og hvor forældrene evner at stimulere børnene på måder, der ikke nødvendigvis koster en masse penge. Den slags familier findes, men desværre er det typiske, at familier i fattigdom også har en række andre udfordringer, der summer op, hænger sammen og forstærker hinanden", siger seniorforsker hos VIVE Jens-Peter Thomsen.

FLERE PENGE ER IKKE NOK
Om kortlægningen af risikofaktorer siger professor Simon Calmar Andersen fra TrygFondens Børneforskningscenter:

"Det er velkendte sammenhænge, som viser, at der kan være mange forbundne årsager til de påviseligt dårligere uddannelsesresultater hos børn født ind i fattigdom. Derfor er det også svært at pege på én ting, vi som samfund kan og bør gøre for at mindske chanceuligheden. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være godt for de fattige familier at have flere penge, men selv om det vil kunne løsne op for nogle ting, fjerner det jo ikke fx de psykiatriske lidelser. Hvis man alene forsøgte at løse problemet med flere penge, er jeg bange for, at vi vil kunne se præcis den samme undersøgelse om ti år.

Jens-Peter Thomsen er enig i, at økonomiske løsninger ikke kan stå alene. Ud fra sit kendskab til feltet peger han på tre områder, hvor det ville være muligt at gøre en ekstra indsats for at mindske chanceuligheden:

"For det første at prøve at identificere alle de steder, hvor vi som samfund møder børn i fattigdom og undersøge, hvilke effektive muligheder vi har for at styrke deres muligheder for at deltage på lige fod med andre børn, herunder mindske nogle af de økonomiske barrierer for at deltage".

For det andet peger Jens-Peter Thomsen på muligheden for, at andre end forældrene kan levere noget af det fællesskab, den tryghed og det nærvær, der nogle gange er for lidt af i økonomisk pressede familier. Det kan fx være i form af sociale aktiviteter via frivillige organisationer eller attraktive tilbud i ungdomsklub eller boligforeninger.

MANGEL PÅ KONKRETE FORVENTNINGER
For det tredje er der brug for at hjælpe forældrene med at have mere tydelige og konkrete forventninger til deres børn, når det gælder skolegang og ud- dannelse:

"Hvis man har positive forventninger til sine børns uddannelse, smitter det af på både børnenes egne forventninger, og på hvor de rent faktisk ender. Den prægning starter meget tidligt og bliver særlig synlig i de første teenageår, hvor de unge begynder at spore sig ind på tiden efter grundskolen", siger VIVE’s Jens-Peter Thomsen og fortsætter:

"Selvfølgelig vil alle forældre – også kortuddannede og fattige – det bedste for deres barn, herunder hjælpe det
til at få en uddannelse. Men ofte har forældre med få ressourcer så svært ved at overskue ”uddannelsesjunglen”, at de ikke kan understøtte børnene i at danne konkrete forventninger".

Om undersøgelsen
Rambølls undersøgelse "Konsekvenser af en opvækst i fattigdom for børn og unges liv og uddannelsesmuligheder" er en registerundersøgelse, hvor populationen er alle børn, der er født i Danmark siden 1989 og deres familier. Undersøgelsen omfatter kun børn, der har boet i Danmark hele deres barndom (frem til de fylder 15 år). Børn, der er flyttet til Danmark i løbet af deres opvækst, indgår således ikke.

I undersøgelsen har Rambøll sammenkørt en række af Danmarks Statistiks registre, som gør det muligt for hver enkelt husstand med børn at trække data om familiens indkomstforhold, familiestruktur, uddannelses- og arbejdsmarkedssituation, sociale foranstaltninger og forbrug af sundhedsvæsenet og koble det med oplysninger om barnets trivsel og faglige resultater i grundskolen, og om det senere påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

I rapportens analyser sammenlignes disse uddannelsesresultater hos de børn, der oplever fattigdom i familien, med resultaterne for børn i ikke-fattige familier. Forskellen mellem de to grupper kan dog ikke tilskrives fattigdom alene. Med forskellige analysemetoder forsøger Rambøll at tage højde for nogle af de andre faktorer i familien, der kan have betydning for børnenes uddannelsesresultater. Men selvom der er statistisk signifikante sammenhænge mellem indkomst og uddannelseschancer, kan undersøgelsen ikke svare på, om sammenhængene er kausale – altså om fattigdommen er årsag til de ringere uddannelsesresultater.

I undersøgelsen indgår også den kommunale fordeling af børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Undersøgelsen kan findes her.

Hent Egmont Rapporten 2021: "SMÅ KÅR - børn og unges opvækst i økonomisk fattigdom" her.