06.03.2018
Vil du prøve kræfter med pr, kommunikation og eventplanlægning? Har du lyst til at få praktisk erfaring fra en ambitiøs fond, som arbejder for at sikre, at alle unge kan tage en ungdomsuddannelse? Og kan du se dig selv i en til tider travl hverdag, hvor ambitionerne er høje og læringskurven stejl? Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så er du måske Egmont Fondens praktikant i efterårssemestret 2018.
Hos Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration søger vi lige nu en engageret praktikant, som har lyst til at prøve kræfter med blandt andet pr, sociale medier og eventplanlægning. Efteråret byder på en masse spændende, almennyttige aktiviteter i Egmont Fonden, og derfor har vi indledt jagten på vores første praktikant.
Som praktikant i Egmont Fonden får du indsigt og praktisk erfaring med alle de opgaver, som kendetegner arbejdet i en professionel kommunikationsafdeling. Vi er et lille, men effektivt team, som værdsætter godt kollegialt samarbejde. Du får mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, som vil spænde over de daglige driftsopgaver til kreative udviklingsopgaver, bl.a.:
Vi sætter stor pris på selvstændighed og gå-på mod, men sørger selvfølgelig for at klæde dig grundigt på til det hele. Der er indlagt evalueringssamtaler i løbet af praktikperioden for at sikre, at du får det optimale ud af dit praktikforløb.
Hvem er du?
Du er kandidatstuderende på en kommunikationsrelateret uddannelse. Vi er som udgangspunkt mindre optagede af, hvorvidt du fx har læst dansk med journalistik som tilvalg på et universitet, medievidenskab, retorik, kreativ kommunikation på DMJX, digitalt design på ITU eller noget helt syvende – bare du er interesseret i – og godt rustet til – at løfte de ovennævnte opgaver og byde ind med nye indsigter og kreative løsninger.
Du elsker (eller drømmer om) at arbejde med pr, kommunikation og events og har mod på at løse mange forskellige typer af opgaver. Hvis du samtidig ønsker at arbejde for et vigtigt formål, er det måske dig, vi leder efter.
Vi lægger vægt på, at du:
Som praktikant vil du have en 37 timers arbejdsuge i en periode på 4 måneder med mulighed for to ugers ferie undervejs. Det er en fordel, hvis du kan start i slutningen af august eller begyndelsen af september 2018.
Hvem er vi?
Vi er et engageret fondssekretariat på 11 personer – herunder 3 studenter. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed og stor team-ånd.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og dit CV med en udskrift af dine eksamensresultater til Marie Andergren på maa@egmontfonden.dk senest 1. april 2018. Du må meget gerne vedlægge en ikke-akademisk tekst fra egen hånd, en videoproduktion, du er stolt af, eller noget tredje, som viser dine kommunikative evner i praksis.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Marie Andergren på telefon: 24 91 56 52 eller e-mail: maa@egmontfonden.dk.