31.05.2017
Vi glæder os til at deltage i Folkemødet 2017 på Bornholm. I år sætter Egmont Fonden fokus på børne- og ungeinddragelse, faciliterer debatter mellem politikere og anbragte børn og unge og spørger en række eksperter, hvordan vi sikrer flere børn en bedre start på livet.
Hvilket ansvar har politikere og forældre i forhold til at mindske uligheden i læring og livsduelighed hos de allermindste? Hvad drømmer anbragte børn og unge om, når det gælder uddannelse og job? Og hvad kan vi som samfund gøre for at støtte dem i at realisere deres drømme?
Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive diskuteret til Egmont Fondens debatarrangementer på årets folkemøde. Det vil vi gøre sammen med blandt andre Børne- og socialminister Mai Mercado, erhvervsmanden Alfred Josefsen, Børnerådets Per Larsen og initiativtager til Christiansborgs børnenetværk, Lotte Rod (R).
Det hele kommer til at foregå fredag d. 17. juni i Egmonts Telt.
Se programmet her.