ER20 - Carla
Tomas Bertelsen

Carla: Jeg gik socialt i stå og fagligt frem

21.08.2020

Carla Landors liv er fuld af håndbold og venner, mens skolearbejdet fylder så lidt som muligt. Men nedlukningen lærte hende, at hun kan mere fagligt, end hun troede.

På en normal uge spiller Carla Landor håndbold tre eller fire gange, og de øvrige dage er hun sammen med venner, som hun har mange af. Hun er glad for at gå i skole på grund af kammeraterne, men føler sig skoletræt og får ikke altid hørt efter, hvad læreren siger:

– Jeg er meget social og har venner i hele Aalborg, og de betyder meget for mig. Skole interesser mig til gengæld ikke. Jeg falder hurtigt ind i min egen verden, når læreren står ved tavlen og taler, og selvom jeg laver mine lektier, så bruger jeg nok ikke den tid på dem, jeg burde. Jeg laver det meste henne i skolen.

Men nedlukningen har rokket lidt ved skoletrætheden, forklarer hun:

– Det var rart med en pause fra skolen og den konkurrence om karakterer, der er dér, fordi alle taler om dem. Under nedlukningen skulle jeg ikke høre på alle dem, der får 10- og 12-taller. Jeg kan bedre sidde med mine 4-taller og faktisk være lidt stolt af dem.

NYE MÅL
Hun oplevede også, at nogle af de fag, hun har svært ved, ikke er så svære, når hun kan få ting forklaret flere gange. Og dén mulighed havde hun derhjemme, hvor både hendes far og storebror hjalp hende en del.

– I skolen føler jeg ikke, at læreren har tid til at forklare noget ti gange til mig, når de andre er klar til at gå videre, så jeg undlader at spørge, når der er noget, jeg ikke forstår. Men min far og bror kunne jeg godt spørge, og de tog sig god tid. Det fik mig til at forstå opgaverne bedre. Især i matematik. Det føles ret fedt endelig at forstå noget af det.

Et par gange skrev hun også spørgsmål til sin dansklærer og oplevede at få god hjælp. Til gengæld var hun ikke imponeret over det gruppearbejde, klassen havde online, og hun fandt de opgaver, skolen stillede, mere og mere kedelige, som ugerne gik:

–Gruppearbejdet online var ret akavet, fordi man ikke kunne se hinanden i øjnene, når man sagde noget. Og opgaverne, vi fik, var meget ensformige, så det blev virkelig kedeligt og svært at tage sig sammen til i længden.

Alligevel tager Carla noget værdifuldt med sig tilbage i skolen og videre i uddannelsessystemet:

– Jeg ved jo egentlig godt, at jeg udmærket kan, hvis jeg gider, og det fik jeg bevist over for mig selv under coronaen. Så nu er jeg blevet sikker på, at jeg vil i gymnasiet efter 10. klasse, for gymnasiet giver mulighed for at blive cirka alt. Før var min plan at tage så kort en ungdomsuddannelse som muligt, men nu vil jeg gerne have mange muligheder.

SOV HELE DAGEN
Hun er også blevet mere opmærksom på, at hun har stor gavn af at bruge skolens lektiecafé, og hun ville ønske, at den var åben oftere:

– Det ville hjælpe mig, hvis jeg kunne komme mere i lektiecaféen, for der er nogen at spørge, og når jeg er dér, arbejder jeg hårdt.

Socialt var coronaen ret forfærdelig for Carla. At blive berøvet sit sociale liv var virkeligt svært for hende. En stor del af tiden lå hun i sin seng og sov:

– Jeg trænede lidt derhjemme for at få tiden til at gå, løb nogle ture og gik tur med et par venner, men jeg var virkelig træt hele tiden. Hvis jeg ikke lavede noget skolerelateret, lå jeg tit bare i min seng hele dagen og sov. Det var virkelig nederen ikke at kunne ses med mine venner.