freja fonden ny
Tomas Bertelsen

Analyse: Udsatte børn og unge er blevet mere udsatte under coronakrisen, men der er også et lyspunkt

12.06.2020

Coronakrisen virker som en katalysator for udsatte børn og unges udfordringer både på kort- og mellemlagt sigt. Men krisen har også haft positive konsekvenser for nogle børn og unge. Det viser en rundringning blandt en række rådgivningsorganisationer, kommuner og børnemedier.

Coronakrisen gør udsatte børn og unge mere udsatte. Men nogle børn og unge har også oplevet, at det har øge deres koncentration og givet en tiltrængt pause fra sociale krav.

Det er nogle af hovedpointerne efter en rundringning blandt en række rådgivningsorganisationer, kommuner og børnemedier, som Egmont Fonden har foretaget for at få indsigt i, hvordan især udsatte børn og unge har oplevet nedlukningen.

Interviewene fandt sted i krisens første fase, hvor Danmark var lukket ned. Blandt de adspurgte er 19 rådgivningstjenester, fire kommuner, fire børnemedier og en ungdomsorganisation.

”Vi håber, at viden fra vores rundringninger kan bidrage til en drøftelse af, hvad vi kan lære af krisen, og hvordan vi kan støtte udsatte børn og unge, så de kommer bedst muligt gennem krisen og dens konsekvenser”, siger Heidi Sørensen, analysechef i Egmont Fonden.

Ifølge aktørerne er krisen kompleks, og de tegner ikke et entydigt eller statisk billede af konsekvenserne for børnene. Deres viden om og vurderinger af krisens betydning for børn unge bygger på deres faglige vurderinger. På den baggrund giver de bredt set udtryk for en bekymring for krisens betydning for børn og unge – både under nedlukningen og under den gradvise genåbning. Aktørerne peger samlet set tre punkter, som kan have negative konsekvenser for børn og unge under nedlukningen samt på kort- og mellemlang sigt. Men de har også peget på forhold under krisen, som kan være positive for nogle børn og unge:

  1. Coronakrisen gør udsatte børn og unge mere udsatte. Krisen virker som en katalysator, så fx ensomme børn bliver mere ensomme, børn med læringsvanskeligheder kommer læringsmæssigt endnu mere bagud, børn, der havde en svær skolestart, får svært ved at komme godt tilbage i skolen, og ressourcesvage familier blive endnu mere udsatte.
  2. Coronakrisen skaber en ny udsathed, hvor børn og unge, der ikke var udsatte før krisen, risikerer at blive udsatte ved at opleve social og psykisk mistrivsel.
  3. Coronakrisen får omfattende negative konsekvenser på længere sigt på særligt tre områder:
    1. Psykisk og social mistrivsel: En del børn i udsatte positioner vil blive mere udsatte, da de er ”gået under radaren” og ikke har fået den fornødne hjælp i tide.
    2. Læringstab og stigning i ”drop-out”: Færre unge vil bestå folkeskolens afgangsprøve, og færre unge vil gennemføre ungdomsuddannelse grundet læringstab.
    3. Materielle afsavn: Flere børn og unge vil opleve materielle afsavn grundet evt. recession eller øget ledighed.
  4. Der er også positive konsekvenser fra coronakrisen: Nedlukningen af samfundet har fx givet bedre tid til det enkelte barn i skoler og dagtilbud, mens det for nogle børn og unge har givet en tiltrængt pause fra de sociale krav, som de oplever i hverdagen, hvilket har resulteret i øget koncentrationen til indlæring.

Aktørerne er RådgivningsDanmark og deres medlemmer, Red Barnet Ungdom, DR Ultra, Altinget Spektrum, TV 2 Echo, Børneavisen, Bornholms Regionskommune, Esbjerg Kommune, Aarhus Kommune og Lolland Kommune.

Hent ”Analysenotat om coronakrisens betydning for udsatte børn og unge” her.

For yderligere informationer
Heidi Sørensen, analysechef i Egmont Fonden, hs@egmontfonden.dk, 5371 2405