Logo

RSS Print

Egmont Rapporten 2018 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge'

Egmont Fonden satte i 2018 fokus på, hvad det vil sige at være ordblind, hvilke konsekvenser det kan have, og hvordan man kan styrke ordblinde børn og unges læring og livsduelighed.

”Som ordblind skal man knokle mere end andre for at klare sig godt i skolen og for at få en uddannelse. Det er som at være med i et maratonløb, hvor ordblinde har en ti kilo tung rygsæk på ryggen”. 

Sådan beskriver 13-årige Hera det at være ordblind. Hun er én af de omkring 50.000 børn og unge i grundskolen, der formodes at være ordblinde, og hun er én af de børnestemmer, som – gennem Egmont Fondens børnepanel og børnetopmøde – har rådgivet os i vores arbejde med årstemaet om ordblindhed.

Børnestemmerne har imponeret og overrasket os. Selv om børnene oplever det som en kamp at være ordblind, er mange også gode til at kæmpe den kamp. Børnene finder andre områder end det skolefaglige, som de får styrke fra, og hvor de udvikler en robusthed, der hjælper dem. Det kan være som elevrådsrepræsentanter eller i karate. Heldigvis får de fleste ordblinde en ungdomsuddannelse. Men sammenlignet med andre unge klarer de sig fortsat generelt dårligere i uddannelsessystemet. Det viser to helt nye undersøgelser, som er gennemført af Epinion til brug for Egmont Rapporten 2018.

Ordblinde får markant lavere karakterer i alle grundskolens prøvefag. Tre ud af ti ordblinde gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, hvilket er dobbelt så mange som blandt deres ikkeordblinde jævnaldrende. Halvdelen af de unge ordblinde var ti år eller yngre, da de selv blev opmærksomme på deres læsevanskeligheder, men kun hver fjerde var blevet testet i tiårsalderen. Samtidig kan vi se, at ordblinde med en svag social baggrund er dobbelt udfordret. Denne gruppe klarer sig dårligere end ordblinde fra socialt stærke hjem. De får mindre støtte fra familien, deres ordblindhed opdages senere, og de modtager færre støttetilbud.

Egmont Fonden arbejder for, at alle børn og unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse – selvfølgelig også de ordblinde unge. Derfor har Egmont Fonden øremærket 20 millioner kroner til området og opstillet tre mål, som vi vil invitere til et bredt samarbejde om at nå

  • Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som mulig
  • Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde børn og andre børn skal minimeres
  • Den sociale baggrunds betydning for, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.

Opspor alle tidligst muligt 
”Det er en lettelse at få at vide, at man ikke bare er dum.”

Sådan lød det fra én af deltagerne til Egmont Fondens børnetopmøde, hvor børnene samstemmende fortalte, at det som ordblind er en lettelse at blive diagnosticeret. En lettelse, fordi de dermed fik en forklaring på, hvorfor de havde svært ved at læse og skrive, og fordi opsporingen førte til, at de i højere grad modtog hjælp som eksempelvis it-udstyr og mødte større forståelse og støtte fra lærere, familie og klassekammerater.

Så hermed en appel til politikere og skoleledere: Opspor børnene så tidligt som muligt – gerne allerede i børnehaveklassen – og sæt ind med en målrettet indsats med det samme, hvis et barn er i risiko for at være ordblind. Samtidig opfordrer vi til, at man følger op på, hvordan risikotesten bruges i skolerne, og analyserer betydningen for børnenes læring og trivsel af at blive identificeret tidligt.

Minimér karakterforskellene
”Man er jo ikke bare ordblind i dansktimerne”. 

Denne bemærkning fra 16-årige Mikkel på børnetopmødet åbnede vores øjne for, at ordblinde børn har behov for hjælp i alle timer. Samtidig kan vi se, at langt fra alle ordblinde elever får den kontinuerlige støtte gennem skolegangen, som forskningen anbefaler. Derfor er der behov for faglige fyrtårne på skolerne og i kommunerne, som har særlig ekspertise i, hvordan man bedst muligt støtter børn og unge med ordblindhed. Desuden bør alle lærere – og ikke bare dansklærere – have et vist kendskab til, hvad ordblindhed vil sige, og hvordan det kommer til udtryk. Derfor anbefaler vi, at man i forbindelse med den igangværende evaluering af læreruddannelsen overvejer, hvordan den fremover i højere grad kan ruste lærerne til at støtte og undervise ordblinde elever.

Derudover er it-redskaberne et vigtigt hjælpemiddel for børnene i undervisningen, men en it-rygsæk er ikke i sig selv nok. Det viser vores Epinion-survey blandt godt 1.000 ordblinde børn og unge. Et flertal af de ordblinde unge svarer, at de bruger digitale hjælpemidler og har en it-rygsæk, som de opfatter som en god hjælp. Men et flertal oplever også, at it-redskaberne volder dem kvaler. Kun et mindretal undgår tekniske problemer med deres digitale hjælpemidler, og mange har brug for mere hjælp med deres it-redskaber, end lærere og forældre giver dem. Derfor også en appel til, at it-redskaberne får et kontinuerligt eftersyn, så de bliver udviklet så bruger- og børnevenligt som overhovedet muligt. Samtidig kræver brugen af it-redskaber også støtte fra hjemmet – en støtte ikke alle forældre har mulighed for at give. Derfor bør forældrestøtte sikres også på det område

Minimér betydning af social baggrund
Mange ordblinde ender med at vælge en uddannelse fra ”de nederste hylder”, som professor Carsten Elbro påpeger her i rapporten, og nogle får slet ikke en uddannelse. Det gælder særligt ordblinde børn med en svag social baggrund, der ikke får samme støtte og tilbud som ordblinde børn fra ressourcestærke hjem. Her kan civilsamfundet eksempelvis med træning og hjælp – også til forældrene – styrke de udsatte børn. Samtidig her en appel til, at man i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og på den enkelte skole er særligt opmærksom på de børn, der er ekstra udsat- te. De skal også opspores tidligt og støttes aktivt. Vi skal have forventningen om, at de også skal kunne tage en ungdomsuddannelse uanset deres baggrund og deres læringsudfordringer.

Sammen om at lette vejen
Egmont Fonden har opstillet tre mål, som vi anser for at være nødvendige for, at alle ordblinde unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Men vi hverken kan eller bør arbejde for disse mål alene. Det kræver en langsigtet og bred indsats at nå målene – og set fra vores perspektiv gerne en offentlig-privat indsats.

Ordblindhed forsvinder aldrig, og det er en kon- tinuerlig udfordring for det enkelte barn og den enkelte unge. I arbejdet for at lette vejen til uddannelse for de ordblinde børn og unge er det nødvendigt, at vi lytter til deres budskaber. For som 13-årige Hera siger: ”Ordblindhed er en hård kamp, fordi man ikke starter med at få at vide, hvad man er. Det var en lettelse at få at vide, at jeg ikke er dum, men at det bare er et lille handicap. Så hjælp os, vi findes!”

Læs Egmont Rapporten 2018 om ordblindhed her.