Logo

RSS Print

Frejas historie: Mit frirum er uden ord

Når Freja dykker ned under vandet, er hun fri. Fri for bogstaver og ord, der driller. Et enkelt ord, hvor bogstaverne ikke giver mening, kan suge al Frejas energi. Men hun ved, hun kan, for hun har gjort meget sejere ting end det. 

Som bare 12-årig fik Freja sit dykkercertifikat i første hug. For Freja vil bare dykke. For havet er hendes frirum uden ord. Så selv ikke dykkercertifikatets tykke og tunge lærebog skulle stoppe hende i drømmen om livet under vand.  

Den hårde kamp mod det lette liv under vand giver Freja den selvtillid, hun har brug for, til at tro på, at hun nok skal vinde over de bøvlede bogstaver i skolen. For hun ved, hun kan. For hun er sej under vand. 

Se hele filmen om Freja og hendes sejre over bogstaverne. 

Frejas råd til andre unge med ordblindhed: 

-      Fortæl om, hvordan det er at være ordblind.
       Der er mange, der ikke forstår, hvad det er for noget. 

-      Du er ikke dum eller doven, bare fordi du ikke kan læse. Det er bare ordblindheden.

-      Lav dine fremlæggelser og oplæg i skolen med færre ord.
       Jeg laver mine i Powerpoint eller videoer. Og det er jeg den bedste i klassen til.