Logo

RSS Print

Tre skridt på vejen til den gode skolestart

At få alle godt i gang med skolelivet er en indsats, der skal starte allerede i dagtilbud. Den skal sikre, at barnet oplever sammenhæng, og skolen skal være parat til at tage godt imod børn med forskellige behov. Det viser forskning i god skolestart.

Børn, som finder sig godt til rette i den første tid i skolen, har større chance for at få en rigtig god skolegang. Omvendt kan faglige, sociale og følelsesmæssige problemer i skolestarten vare ved langt ind i skoleforløbet og fx påvirke børnenes trivsel, læring, livsduelighed og resultater videre i uddannelsessystemet. Det viser både dansk og international forskning i skolestart, forklarer professor emeritus Stig Broström, der i årtier har fulgt og præget forskningen på området.

"Vi ved fra en lang række undersøgelser, at det for alle børn er en udfordring at gå fra én kultur til en anden – fra børnehavens mere frie struktur med relativt god plads til fri udfoldelse og leg til en mere læringsorienteret struktur. Men for et stort mindretal er den overgang særligt vanskelig", siger han.

Den vurdering understøttes af en ny undersøgelse fra SDU, der er udarbejdet til brug for Egmont Rapporten. Her angiver 11,6 pct. af de 6-7-årige børn selv, at de har lav skoletrivsel. At skulle noget nyt er ikke i sig selv et problem. En undersøgelse, Rambøll har gennemført blandt kommende skolestartere, viser, at 83 pct. af dem glæder sig til at starte i skole.

Også andre undersøgelser viser, at børn forventer og ser frem til, at der skal ske noget nyt ved skolestart; de skuffes, hvis den forventning ikke bliver indfriet. Men skiftet fra børnehave til skole er en markant overgang i børns liv. De går fra at være de store i børnehaven til at være de allermindste i skolen. Fra en ret fri til en langt mere struktureret hverdag. Fra kendte relationer til børn og voksne til helt nye. De fysiske rammer skifter også.

Det skift er en læreproces, som alle børn har brug for hjælp til – nogle mere end andre. Der findes ifølge Stig Broström ingen sikker opskrift på, hvordan den gode skolestart skal tilrettelægges for at få alle godt med over broen til alt det nye. Men både dansk og international forskning har indkredset tre hovedingredienser, der i hvert fald bør indgå: 

  • Tidlig indsats i gode dagtilbud
  • Sammenhæng i barnets forløb
  • Velforberedte skoler, der inddrager forældrene

Gode dagtilbud
Fundamentet for en god skolestart lægges, flere år inden barnet sætter sine ben i skolen første gang. Dét gælder alle børn, og ifølge Stig Broström stiller det særlige krav til kvaliteten i dagtilbud med børn i udsatte positioner:

"Det måske allervigtigste for en god skolestart og et godt skoleliv er, at udsatte børn fra første dag i dagtilbud møder rigtig god dagtilbudspædagogik – dvs. gode rammer for leg og en primær pædagog, der har kompetencer og tid til nærvær og følelsesmæssigt samspil med barnet".     

At forberede børn godt til skolen handler ifølge Stig Broström ikke om at tilegne sig skolefærdigheder i snæver forstand. Det vigtige er, at barnet lærer at skabe sociale relationer, udvikler sit sprog og får en erkendelse af sig selv og sin omverden. Tre ting, som er helt afgørende for at kunne begå sig og trives i skolens miljø.  Det er imidlertid ikke nok, at dagtilbuddet generelt er af høj kvalitet, og at der sættes tidligt ind med støtte til de særligt udsatte.

Ifølge Broström skal dagtilbud også have et systematisk fokus på de udsatte børns overgang til skolelivet, og det kan mange dagtilbud blive meget bedre til og samarbejde bedre med skoler om. At det samarbejde er godt, skal begge parter tage ansvar for. 

Sammenhæng i barnets forløb
International forskning peger i retning af, at det er vigtigt for børnenes trivsel og læring, at der i overgangen til skole bliver etableret et vist mål af sammenhæng, kontinuitet og samspil mellem de arenaer, hvor børnene lever deres liv.

"En række kvalitative studier konklude- rer, at det gavner børns skolestart, at der er elementer i skolen, som de genkender fra børnehaven og fra besøg på skolen. Det er trygt og kan bidrage til, at de får en oplevelse af at være gode til noget i skolen, fordi de kender det og har prøvet det før", siger Stig Broström.

Den viden har gjort, at mange kommuner er optaget af at skabe sammenhæng og tilrettelægge forskellige former for overgangsaktiviteter. Mange sørger for, at børnene møder deres kommende børnehaveklasseleder, og det er også almindeligt at trække forløb og artefakter fra børnehaven med ind i børnehaveklassen, hvor de bliver brugt på nye måder, som børnene oplever at mestre. Det kan også have værdi, at børn og pædagoger besøger skolen på forhånd, og at storegruppen i børnehaven får besøg dér af deres kommende børnehaveklasselærer. Kendskab til den virkelighed, der venter inde i skolen, kan have værdi for især de børn, som er bange eller bekymrede for at starte i skole, påpeger Stig Broström:

"En dreng med krudt bagi har måske i den bedste mening fået at vide i børnehaven, at ”du er en god og frisk dreng, men når du skal i skole, skal du lære at sidde stille”. Mangler drengen godt selvværd, kan han få det indtryk, at ”i skolen må man ikke være, som jeg er”".

Det kan også skabe tryghed, hvis de kommende skolebørn kan fastholde nogle af deres relationer, når alt andet forandrer sig. International forskning har således vist, at det er af stor betydning for både læring og trivsel, at børn, der starter i skole, kan ”holde en ven i hånden”. Derfor lægger mange skoler vægt på at danne klasser, så alle kan starte sammen med en god ven. Kontinuiteten i børns overgange kan også styrkes ved at have en kendt voksen, der følger med på rejsen. Det viser både praksiserfaringer og forskning. Især kan det have værdi for socialt udsatte børn, vurderer Stig Broström, der definerer børn som socialt udsatte, når deres familie har begrænset evne til at yde dem effektiv omsorg, beskyttelse og sikre deres langsigtede udvikling og trivsel.

"Især for socialt udsatte børn kan det gøre en vigtig forskel, at der i klasserummet er en person, som kender dem og med bare et lille nik kan signalere, at de har en voksen med sig, som kender dem og tror på, at det her kan de godt", forklarer Stig Broström og foreslår, at det fx kan være en pædagog, som har haft barnet i forårs-SFO.

Det kan dog også have en pris for et barn i skolestarten at blive udpeget som én med særlige behov og særlige problemer. Nogle børn oplever, at den forståelse af dem i skolestarten hænger ved langt ind i skolelivet. Det indikerer en nylig undersøgelse af Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor ved Institut for Psykologi på SDU.Endelig har forskerne opdaget, at der også er brug for, at pædagoger fra dagtilbud støtter børnene i at få taget afsked med dagtilbud og at håndtere den sorg, det også er at forlade børnehavens kendte og trygge rammer og relationer:

"I overgangen mellem børnehave og skole er voksne omkring barnet i praksis typisk orienteret mod fremtiden og alt det nye, barnet skal lære at kende. De er langt mindre opmærksomme på betydningen af afsked og bearbejdning af savn", siger psykolog Inge Schough Larsen, der er forfatter til flere undersøgelser af børns skolestart. 

Velforberedte skoler
Også i ”den modtagende ende” er der ifølge både forskere og praktikere behov for stor opmærksomhed om skolestartens kvalitet. Ligesom børnene forventes at være skoleparate, taler man i stigende grad om, at skolen skal være børneparat. Skoler skal især være parate på tre måder for at sikre en god skolestart for alle børn og især for de børn, der har kendte udfordringer og/eller risikerer at få det vanskeligt i skolen:

  1. Kendskab til de børn, der starter
    Det er dokumenteret, at en grundig og systematisk overlevering af viden inden skolestart gavner udsatte børn. De får en bedre støtte i børnehaveklassen, når skolen kender barnets udfordringer i god tid før skolestart.

    "Jo mere systematik og grundighed i overleveringen af information til skolen før skolestart, desto bedre skolestart får det udsatte barn", siger seniorforsker på VIVE Jill Mehlbye, der står bag en undersøgelse, der dokumenterer, at den type videndeling gavner børn med udfordringer i skolestarten.

  2. Evne til at inkludere børn med forskellige forudsætninger
    Skoler inkluderer nu næsten alle børn i den almindelige undervisning ved skolestart. Derfor er en børnehaveklasse i dag en mere sammensat børnegruppe end tidligere. Det er derfor ikke blevet lettere for skoler at tilrettelægge en skolestart, der sikrer et godt læringsmiljø og gode børnefællesskaber for alle børn. Eleverne i klassen har ret forskellige behov og grader af modenhed. Det vurderer lektor Pernille Hviid, der forsker i børnepsykologi ved Københavns Universitet:

    "Skolen er nødt til at arbejde meget bevidst med, hvordan vidt forskellige børns behov og perspektiv kan rummes, fx når der skal dannes klasser, indrettes klasserum, besluttes aktiviteter, tilrettelægges undervisning og lægges skemaer for lærere og pædagoger i indskolingen".

    At sikre alle børns deltagelse i gode børnefællesskaber kræver, at skolen har et øje for og understøtter børns venskaber, både de venskaber, børn har, når de starter i skole, og nye venskaber, som spirer frem, fastslår Pernille Hviid.Her bakkes hun op af lektor Anja Hvidtfeldt Stanek, som er forfatter til en ph.d.-afhandling, der følger en gruppe børn i børnehaven, børnehaveklassen og 1. klasse:

    "Børnenes sociale relationer og erfaringer har enorm betydning for deres trivsel og evne til at koncentrere sig i skolen, så lærere skal forstå, hvilke relationer der er af betydning set fra det enkelte barns perspektiv", siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

    Den viden, som skoler får fra dagtilbud om nye børnehaveklassebørn før skolestarten, bør derfor også inkludere viden om børnenes sociale liv og fællesskaber, og skolen bør kunne vende tilbage med spørgsmål til børnehaven, når det viser sig relevant at blive klogere på børnene, vurderer hun.

  3. Godt samarbejde med forældrene
    En vigtig opgave for skolerne er at sikre, at dialogen og samarbejdet med forældrene sker på måder, der gør forældre trygge og inddrager dem. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til dem, hvis børn risikerer at få vanskeligheder i skolestarten. Studier viser, at forældre tilgår deres første barns skolestart ud fra deres egne erfaringer med skole og skolestart. Hvis de er dårlige, smitter det let af på barnets forventninger.

    Det er også vigtigt, at skolen forebygger, at forældre i udsatte positioner trækker sig fra forældresamarbejdet; det er der en risiko for, hvis de er usikre på, hvad skolen forventer af dem og/eller er nervøse for, om de kan leve op til dét.