Logo

RSS Print

Skolestart gør store børn små igen

At hjælpe børn godt i gang med skolelivet kræver forståelse af, hvad børnene i den alder især er optaget af: gode lege med andre børn og nysgerrige samtaler med voksne. Begge dele er vigtige forberedelser til skolelivet, fastslår børneforsker. 

Tiden omkring skolestart er en dramatisk epoke i alle børns liv. Ikke alene på det ydre plan med skift fra vante rammer i dagtilbud til skolens nye virkelighed. Barnets indre liv er også fuld af omstilling, og at forstå hvad der sker inde i barnet, er en vigtig forudsætning for at tilrettelægge en god skolestart.

Det vurderer Pernille Hviid, lektor og forsker i børnepsykologi ved Københavns Universitet og del af formandskabet for Rådet for Børns Læring. Hun giver her et indblik i den psykologiske udvikling i det 5-6-årige barn, hvor evnen til at tænke abstrakt er en ny og vigtig kompetence.

"Omkring skolealderen går børn fra at tænke konkret og billedligt til at tænke på en begrebslig måde. Det er på en måde hele perspektivet på sig selv og verden, der ændrer sig for barnet".

 Dertil kommer, at barnet på dette tidspunkt er på vej væk fra den egocen- triske tænkning, som det mindre barn har. Det mindre barn kan ikke forestille sig, at andre kan tænke noget andet, end det selv tænker. Det kan det store børneha- vebarn godt, men det har stadig meget at lære, og hvis evnen til at se verden fra andre perspektiver end barnets eget ikke er tilstrækkeligt udviklet, når barnet starter i skole, vil barnet få det meget svært i skolen, siger Pernille Hviid:

"I skolen kommer man ingen vegne uden evne til abstraktion. Skolen er en verden fuld af abstraktioner og begreber, som børn skal lære at bruge, når de tænker. At vide, at andre kan tænke noget andet end dig, er forudsætnin- gen for at fungere inde i skolen – både fagligt og socialt".

Leg gør børn skoleklar 
Legen er især dér, hvor førskolebørn lærer at tænke abstrakt, forklarer Pernille Hviid:

"Når Peter vifter med en pind i legen, ser hans legekammerat en konkret handling, men skal samtidig lure, om Peter i deres leg lige nu er fårehyrde, ridder eller noget helt tredje. Og hvis Peter er fårehyrde, hvad er legekammeraten så i legen?"

Med støtte fra pinden i hånden skaber Peter et nyt univers, som ikke er der konkret i børnehaven. Barnets store lyst og vilje til at lege betyder, at det får udviklet sin evne til abstraktion og til at prøve at regne ud, hvad der er meningen med det, legekammeraten gør. At forstå den anden er afgørende vigtigt i skolen.

"Via leg erfarer barnet, at der findes en symbolsk verden oveni den fysiske, og i leg lærer barnet også at skelne sin egen person fra den andens. Helt konkret skifter Peter position, fra Peter til fårehyrde og måske til noget tredje, og det fremmer hans fornemmelse for den anden".

At lære via leg i børnehaven forudsætter et læringsmiljø, der understøtter leg nok og tilpas kvalificeret, og Pernille Hviid er derfor glad for, at den nye styrkede pædagogiske læreplan har et markant fokus på leg:

"Legen er værdsat i dagtilbud, og leget bliver der. Men ofte møder jeg blandt pædagoger en vis usikkerhed om, hvordan de bedst understøtter og deltager i legen. Derfor er det rigtig godt, at den styrkede læreplan betoner legen. Det kan forhåbentlig bidrage til, at flere børn får leget nok – og på en måde, så de via legen udvikler det, de behøver for at starte i skole".

Tid til kloge samtaler 
Det kendetegner også de 5-6-årige børn, at de bakser med livets helt store spørgsmål, forklarer Pernille Hviid:

"I takt med at børns verden åbner sig på nye måder, bliver de optagede af eksistentielle, dybe spørgsmål, som er umulige at svare på. De prøver at få deres verdensbillede på plads og gør brug af en slags hverdagsfornuft – en forestilling om, at verden er fornuftigt og logisk indrettet. Det får til tider verden til at fremstå absurd i deres øjne: Hvorfor spiser voksne ikke mere slik, når de har råd til at købe slik? Hvorfor er der krige, når krig gør mange kede af det?"

Det viser sig også i legen, at børn før og under skolestart knokler løs for at begribe og finde svar på de store livstemaer. De ældste børn i dagtilbud knytter egenskaber til deres roller i legen: ”Så var du prinsessen, og prinsessen var ond”. De interesserer sig stærkt for menneskers bevæggrunde. For liv, død, ordentlighed og svigt.

Derfor er det ikke nok at skabe rum for, at de store førskolebørn kan lege med andre børn. Et barn på 5-6 år har også brug for at have voksne omkring sig, som det kan gå rundt og småfilosofere med, fastslår Hviid.

"Barnet kan i den alder ikke tænke godt uden at tale, og dets udvikling sker i relationer. For at forstå den fælles verden har barnet derfor brug for voksne, som gider lytte til det, og som anerkender barnets tanker".

 Der skal derfor være tid til at tale med det snart skolestartende barn – at være til rådighed som samtalepartner. De har brug for nysgerrige samtaler i børnehaven, indskoling og derhjemme, men også med bedsteforældre, pædagogerne i SFO og andre voksne i barnets liv. For opgaven skal løses, mener Pernille Hviid:

"Vi svigter de fem-seksårige, hvis vi ikke sikrer dem nogen at tale med. Gør vi det ikke, går de glip af noget meget vigtigt. De har brug for at opleve at være værd at lytte til, og at voksne er værd at tale med. Dét er alle voksnes ansvar at vise børn det, og heri ligger også en relevant civilsamfundsopgave".

Det er hårdt at blive mindre
Uanset hvor grundigt forberedt barnet er, vil det at træde ind i skolegården første skoledag være en kæmpestor udviklingsudfordring. For alle børn. For mens voksne typisk ser skolestart som et skift, der gør barnet større, vil barnet selv opleve at blive mindre.

"Vanskelighederne ved skolestart knytter sig ikke til at blive større, men til at blive mindre. Børn på vej i skole fortæller, at ”i børnehaven var vi konger til sidst, til næste år er vi de små”.

Udviklingsudfordringen er særlig stor, når et barn kommer i skole uden at have vigtige erfaringer med fra det sidste år i børnehaven om at være sådan én, som kan være med til at beslutte, hvad der skal leges; én der sætter et værdsat aftryk på børnekulturen og på børnehavens aktiviteter og gøremål. Børn uden de erfaringer er ofte udsatte i skolestarten, vurderer Pernille Hviid.

Nogen skal opdage og bevidne, at et barn udvikler sig. Barnet skal erfare større ansvar og indflydelse – at blive set op til og efterabet af de små. De erfaringer bidrager til at give barnet en sikkerhed i, hvem det er, og en tro på, at det kan gøre en forskel. Det er meget vigtigt at erfare, før man starter i skole, forklarer Pernille Hviid.

"Vi skal tilstræbe, at ethvert barn udover skoletasken har den bagage med sig i skole, at det har oplevet at være set og anerkendt som én af de store. Én der nyder respekt og på en toneangivende måde har indflydelse på hverdagskulturen i børnehaven. Så går barnet mere rank ind i den nye skolekultur".