Logo

RSS Print

Skoler skal kende udsatte børn længe før skolestart

Det er sværere end tidligere for udsatte børn at starte i skole, vurderer PPR-chef og efterlyser bedre koordinering – gerne med PPR i en central rolle. Tidlig videndeling gavner de udsatte børn, men der skal mere til, viser undersøgelse. 

ddSom chef for PPR og Specialpædagogik i landets næststørste kommune har Jan Sejersdahl Kirkegaard et vågent øje på udsathed i forbindelse med skolestart, og han ser en tendens, der bekymrer ham:

"De udsatte børn ved skolestart har det sværere end for bare 5-10 år siden. Afstanden mellem de børn, som trives, og dem, som ikke gør, stiger og stiger. Det samme gør læringsuligheden. Udsatte børn har i dag virkelig svært ved at komme ind i en god udviklingsrytme i skolen", siger han og nævner som et eksempel på udviklingen, at antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose de seneste fem år er steget med mere end 25 pct.

Ud fra trivselsundersøgelser i både Aarhus og på landsplan vurderer PPR-chefen, at flertallet af børn trives i overgangen til skole og klarer skolestarten godt, mens et stort mindretal i varierende grad er udfor- dret. Det kan fx være socialt udsatte, børn med diagnoser eller psykisk sårbarhed og børn, der af andre grunde har svært ved at finde fodfæste i skolens hverdag.

Behov for fælles tilgang 
Tendensen kalder på handling, mener Jan Sejersdahl Kirkegaard. For selv om næsten alle landets kommuner har erkendt vigtigheden af at sikre alle børn en god skolestart, arbejder de meget forskelligt med opgaven:

"En god skolestart er uendelig vigtig for det enkelte barn og dets familie. Det burde derfor være en højt prioriteret opgave i alle kommuner. Men det er også en svær opgave, hvor der er brug for en mere fælles tilgang, stærkere evidens og en bedre struktur på samarbejdet".

For opgaven er kompleks. Kommuner, dagtilbud og skoler har hver deres strukturer, kulturer og børnegrupper. Derfor foreslår Jan Sejersdahl Kierkegaard, at PPR spiller en mere central rolle i arbejdet med de børn, der kan opleve udsathed i skolestarten.

"Vi kommer både i dagtilbud og i skolen. Vi har kompetencerne til at beskrive skolen nogle bud på, hvad der kan og bør gøres for det enkelte barn", siger Jan Sejersdahl Kierkegaard.

Han peger desuden på, at PPR kan bidrage til at professionalisere arbejdet med den gode overgang til skole for de udsatte børn, herunder præcisere, hvordan der bedst deles informationer om det enkelte barn, og hvad skolen især skal være opmærksom på.

At PPR skal bringes bedre i spil i overgangen til skole, vurderer også Lisbeth Aggerholm, der er chef i område Amager i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Som øverste chef for PPR, der her kaldes Tværfaglig Support, leder Lisbeth Aggerholm de psykologer, talehørekonsulenter, læsevejledere, støttepædagoger og andre faggrupper, som støtter udsatte børn og familier i område Amagers 13 folkeskoler og cirka 135 dagtilbud.

"Kommunernes system med en tværfaglig støtteenhed er unikt og rummer en stor og vigtig viden om udsatte børn i dagtilbud, som ikke må gå tabt, når de børn starter i skole".

I Københavns Kommune er der krav om en skriftlig overdragelse af viden om alle børn fra dagtilbud til skole. Og hvis der er eller har været særlige tiltag for et barn, holdes der også et egentligt overleveringsmøde.

Mange steder vil man med en endnu mere systematisk og grundig overlevering af viden til skolerne formentlig kunne hjælpe udsatte børn og familier tidligere i skolelivet – og måske også på andre og flere måder, end det sker i dag, vurderer hun.

Eksempelvis har det betydning, at skolen kender de konkrete indsatser og strategier, som er anvendt i det pædagogiske arbejde med barnet i børnehaven, så skole og SFO har et ordentligt udgangspunkt for at beslutte, hvordan de kan støtte barnets videre udvikling. Samtidig vil familien og barnet opleve en bedre sammenhæng i de understøttende indsatser.

Hun er enig i, at PPR har en vigtig rolle, som kan styrkes:

"Det er væsentligt, at der tidligst muligt skabes et helhedsorienteret blik på de ressourcer og udfordringer hos barn og familie, som er kendt før skolestart. Alle fagprofessionelle omkring barnet skal bidrage til det blik, og det kræver systematik i proces og praksis. Her har PPR en vigtig rolle i forhold til at understøtte både familier, institutioner og skoler".

Grundig videndeling 
Det er tydeligt, at den grundige overlevering af viden om det enkelte barn inden skolestart gavner udsatte børn, forklarer Jill Melbye, seniorforsker VIVE og forskningsleder på en stor undersøgelse af indsatser for de elever, der har vanskeligheder i skolestarten. Undersøgelsen viser, at udsatte børn får en bedre støtte i børnehaveklassen, når skolen kender barnets udfordringer før skolestart.

"Jo mere systematik og grundighed i overleveringen af information til skolen før skolestart, desto bedre skolestart får de udsatte børn. Vi fandt også, at jo mere pædagoger og lærere er enige om, hvad et udsat barn har brug for i overgangen til skole, desto bedre trives barnet. Det vigtige er, at de er sammen om at gennemføre en målrettet indsats med støtte til det enkelte barn".

Samtidig pegede undersøgelsen på, at en indsats under og lige efter skolestarten for mange udsatte børn ikke er nok. Der skal formentlig en mangeårig indsats til, forklarer Jill Melbye:

"Vi kunne ikke påvise nogen effekt af indsatserne på kort sigt for flertallet af de udsatte børn, som vi fulgte fra børnehaveklassen og 1. klasse. De fik ikke færre problemer i løbet af de to år, vi fulgte dem. Det taler for, at de mest udsatte typisk skal have støtte flere år op gennem skoletiden, da de ofte har massive og komplekse problemer, som ikke går over på kort tid".

Den vurdering understøttes af en ny VIVE-undersøgelse, der viser, at børn med trivselsproblemer i skolestarten klarer sig dårligere senere i uddannelsesforløbet, og at børn, der i forvejen er psykisk sårbare, er ekstra udsatte. 

Kom tidligt i gang
At starte forarbejdet tidligt er en kritisk faktor i forhold til at give udsatte børn en god skolestart. Jo før, jo bedre, lyder filosofien i PPR i Aarhus. For jo bedre skolerne kender deres kommende opgave, desto bedre mulighed har de for at forberede sig på den.

"Skolernes modtagelse må ikke starte, når et udsat barn står i skolegården. Skolen skal indrette sig på barnets skolestart længe inden, så den kan nå at kortlægge opgaven og tilrettelægge et godt forløb. Sådan er det desværre langt fra altid. Det her er virkelig noget, skoler og dagtilbud bokser med – også her hos os", siger Jan Sejersdahl Kierkegaard.

Han peger på, at skoler og dagtilbud generelt starter for sent på planlægningen og savner hjælp til at arbejde systematisk nok med forarbejdet til at modtage udsatte børn.

"Det nytter ikke noget, at skolen først et halvt år før skolestart ved, at et udsat barn er på vej. Samarbejdet bør ideelt set snarere starte halvandet år før, for de børn, som får udfordringer, er allerede spottet på det tidspunkt. Både børnehaven og PPR ved udmærket, hvem de er, og bør begynde at kortlægge behovet for støtte. For dels tager det tid at allokere ressourcer til opgaven, dels er det vigtigt tidligt at inddrage forældrene, som ellers let når at blive meget usikre, fordi de frygter, for hvordan det skal gå deres barn i overgangen til skole".

Desuden skal den tidlige planlægning også give skolen tid til at skabe forudsætninger for, at kommende børnehaveklasser bliver ramme om robuste og rummelige børnefællesskaber. Det er noget af det vigtigste for god skolestart, påpeger Jan Sejersdahl Kierkegaard.

"Jeg tror ikke, vi løser uligheden ved alene at se på, hvad vi kan gøre for den gruppe, som er udsat. Vi skal også se på, hvad de børn, som klarer sig godt, kan gøre for de udsatte. Hvordan de bidrager til et rummeligt og robust børnefællesskab i skolen, og her er skolestarten virkelig vigtig"