Logo

RSS Print

Folkemødet: Skilsmisser er ikke for børn

Egmont Fonden og Børns Vilkår samlede flere hundrede mennesker til debat om børn i skilsmisse til Folkemødet på Bornholm.

Skilsmisser er ikke for børn – og slet ikke, hvis den udvikler sig til en konflikt mellem forældrene. Det stod klart efter Egmont Fondens og Børns Vilkårs fælles skilsmissedebat på Folkemødet. Her diskuterede Karen Ellemann (V), Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, forfatter og medlem af Etisk Råd Signe Wenneberg og Mai Heide Ottosen fra SFI, hvordan man bedst sikrer børnenes tarv, når forældrene går fra hinanden.

Skilsmisse er normalt, men ikke for børnene
Over halvdelen af alle danske par går fra hinanden, og man kan altså derfor godt kalde skilsmisser for noget, der er ’normalt’ – men det er det ikke for børnene, startede Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, debatten med at sige på Folkemødet: ”Der er intet normalt i forældres skilsmisser for børn. For dem er det en livskrise, som de har brug for støtte til at komme igennem”. 

Behov for at se på lovgivning om delt forældreansvar
Chefredaktøren fra Vores Børn, Mette Hovmand-Stilling, var ordstyrer i debatten, og hun lagde ud med at give ordet til en dreng fra Børns Vilkårs børnetelefon. Drengen fortalte i et lydklip om sine forældres krig og om, hvordan han gerne ville bo hos sin far, men ikke turde, fordi han frygtede, at moren ville blive vred på ham. Hvordan skal man hjælpe drengen i denne situation? lød det første spørgsmål til paneldeltagerne.

Karen Ellemann bragte her loven om delt forældreansvar op og pegede på, at den i konfliktfyldte forhold kan virke negativt for barnet: ”Det ser fint ud i lovgivningen, men når man ser på konsekvenserne for børnene, må man tænke: Hold da op, hvad har vi dog gjort?”

Lad være med at skrive ”Fuck dig, kærlig hilsen”
Paneldeltagerne var enige om, at forældrene har et stort ansvar for, at konflikten ikke eskalerer. Signe Wenneberg påpegede i den forbindelse, at kommunikationen blandt forældrene er helt afgørende for at undgå en eskalering: ”Forældrene må lave nogle regler og aftaler fra starten – fx om altid at slutte en sms med at skrive ”kærlig hilsen”. Men så nytter det altså selvfølgelig ikke at skrive ”fuck dig, kærlig hilsen”, understregede hun.

Danskerne: Mere forebyggelse
Men forældrene skal også have hjælp til at forbygge de konfliktfyldte skilsmisser. En ny undersøgelse fra Gallup viser, at over halvdelen af danskerne mener, at staten bør bruge flere ressourcer på konfliktforebyggende tiltag. Rasmus Kjeldahl mente i den forbindelse på, at man bør gentænke systemet: ”Det er nødvendigt at tænke forfra, sådan at børn ikke mødes af generelle regler, men får den hjælp, de har brug for i netop deres situation”, sagde han og pegede desuden på, at det er vigtigt at sætte ind hurtigt for at undgå eskalering: ”Konflikter eskalerer med tid, så der bør være tilbud om hjælp og rådgivning til forældrene inden for rækkevidde”.  Signe Wenneberg forslog at indrette de tomme kirker og meningshuse til forældrehuse, hvor man kan få råd og vejledning i at blive skilt.

En skov af hænder
Fra den fyldte sal var der mange kommentarer, spørgsmål og forslag – blandt andet et forslag om, at lærere og pædagoger børn involveres langt mere, når et barns forældre bliver skilt. Samtidig blev det diskuteret, hvordan man generelt kan aktivere netværket omkring et barn, som kan træde til og hjælpe barnet gennem livskrisen. Og Karen Ellemann så et potentiale i tanken om at indrette forældrehuse i de tomme kirker.

Da debatten sluttede, var der stadig en skov af hænder i salen, som vidnede om, at der fortsat er behov for at fokusere på skilsmisser og konsekvenserne for de børn, der er involveret i dem.