Logo

RSS Print

Ordblinde børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet

Ordblindhed er en barriere, når det handler om at tage en uddannelse. Det viser to nye Epinion-undersøgelser, som er udarbejdet til Egmont Rapporten 2018.

  • Egmont Fonden vil gerne tage et medansvar for at støtte de ordblinde børn og unge, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

    Egmont Fonden vil gerne tage et medansvar for at støtte de ordblinde børn og unge, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Børn og unge med ordblindhed klarer sig dårligere i skolen end deres ikkeordblinde jævnaldrende.

Det viser to nye undersøgelser fra Epinion til brug for Egmont Rapporten 2018 'Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge'. Survey- og registerundersøgelserne giver for første gang viden om, hvordan ordblinde klarer sig i uddannelsessystemet henholdsvis 5, 10 og 15 år efter, at de har forladt grundskolen.

"Egmont Fonden arbejder for, at alle unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men vi kan se, at det ikke lykkes for knap en tredjedel af de ordblinde. Vi opfordrer til at lette vejen til uddannelse for denne gruppe unge gennem et bredt og langsigtet samarbejde", siger Henriette Christiansen, der er direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Ifølge de nye Epinion-undersøgelser står særligt tre ting i vejen for, at ordblinde unge får en uddannelse.

Betydning af social baggrund og lavere karakterer
Ordblindhed er en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren for at tage en ungdomsuddannelse er ekstra høj for unge med en svag social baggrund, som er overrepræsenteret blandt de ordblinde. Det viser registerundersøgelsen. 

Ikke alene får kun 46 procent af de ordblinde med den svageste sociale baggrund en uddannelse, mod 88 procent af ordblinde med den stærkeste sociale baggrund. Deres ordblindhed bliver også opdaget senere, de får færre støttetilbud, og de modtager mindre hjælp fra deres forældre.

Men det er ikke kun ordblindes sociale baggrund, der har betydning for, hvor godt de klarer sig i uddannelsessystemet. En anden forhindring afspejler sig også tydeligt i ordblindes afsluttende eksamenskarakterer i grundskolen. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen.

Opsporing sker ikke tidligt nok
Den tredje forhindring handler om, at ordblindhed ofte opspores sent i børnenes liv. I surveyundersøgelsen fra Epinion svarer 62 procent af de adspurgte unge, at deres ordblindhed blev opdaget for sent, og en lige så stor procentdel svarer, at "det var en lettelse at finde ud af, at jeg er ordblind".

Også på Egmont Fondens børnetopmøde tidligere i år, hvor 30 ordblinde børn og unge deltog, lød konklusionen, at ordblindhed skal opspores så tidligt som muligt. For som en af deltager fortæller:

"Hvis det skal være nemmere at være ordblind i Danmark, skal man testes så tidligt som muligt, fordi det er så nederen at blive testet så sent. For du får så lidt tid til at gøre dig klar, før det virkelig gælder til eksamenerne. Jo tidligere du opdager det, jo nemmere har du ved at lære noget", siger 14-årige Noah fra Søllested, som først blev testet ordblind i 5. klasse og én af de syv procent - svarende til 50.000 børn og unge - i grundskolen, der formodes at være ordblinde.

I dag har forældre retskrav på udredning af, om deres barn er ordblindt. Retskravet blev indført i august 2017, men allerede fra slutningen af børnehaveklassen er det muligt at teste, om elever har forhøjet risiko for ordblindhed. Egmont Fonden vil - i tråd med Undervisningsministeriets anbefaling - opfordre til, at alle børn screenes på denne måde.

Læsevanskeligheder kan afhjælpes
Carsten Elbro, der er professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, anbefaler også, at opsporing af ordblindhed startes tidligt - og helst allerede i børnehaveklassen.

For hvis ordblinde elever opspores tidligt, og de fra starten af deres skoleforløb får kombineret deres klasseundervisning med tilstrækkelig undervisning enten individuelt eller på små hold, vil de fleste ordblinde ifølge Carsten Elbro kunne blive lige så gode til at læse og stave som deres jævnaldrende. Men det kræver dog, at ordblindeindsatsen bliver fulgt op gennem hele deres skoleforløb.

Henriette Christiansen er enig i, at en styrket indsats er nødvendig:

"Når vi ser på de tre forhindringer, som ordblinde møder på deres vej til uddannelse, skylder vi børn og unge med ordblindhed at sætte fokus på området. Vi bør have høje forventninger til dem i udgangspunktet, da forventningsfattigdom i sig selv kan mindske børnenes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i Egmont Fonden gerne tage et medansvar for at sikre, at alle ordblinde unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse i 2030".

Egmont Fonden har øremærket 20 millioner kroner til ordblinde børn og unge i perioden 2018-2021 og har bidraget til netværksdannelse og tilvejebringelse af ny viden på området.