sk-c3-a6rmbillede-202016-10-11-20kl.-2010.56.27

Ny lejr skal bygge bro mellem uledsagede unge flygtninge og danske unge

14.10.2016

20 frivillige fra Røde Kors byder i morgen 30 uledsagede unge flygtninge velkommen på ferielejr på Klank efterskole i Galten. 

Lejren, som er støttet af Egmont Fonden, giver de unge mulighed for at møde danske efterskoleelever og prøve kræfter med en række aktiviteter, som vil ruste dem til ungdomslivet i Danmark.

Et stigende antal flygtningebørn- og unge kommer til landet uden deres forældre. Mange af dem er ensomme, særligt i ferieperioderne hvor kammerater ofte tager på ferie med deres forældre, mens de selv må blive hjemme.

Det vil vi lave om på. Vi vil som noget helt nyt give de unge uledsagede flygtninge en unik ferieoplevelse i form af en ferielejr i efterårsferien (uge 42). Lejren holdes på Klank efterskole i Galten og vil være et pusterum, hvor de unge får mulighed for at møde danske efterskoleelever. De får mulighed for i fællesskab at afprøve sig selv i nye rammer samt prøve kræfter med en række aktiviteter, som vil ruste dem til ungdomslivet i Danmark.

Se velkomstvideo med efterskoleelever fra Klank Efterskole på Egmont Fondens facebookside.