Logo

RSS Print

Mange ordblinde når ikke i mål med uddannelse

Ordblinde klarer sig dårligere end andre unge i uddannelsessystemet: De får lavere karakterer i alle fag, og færre gennemfører en uddannelse. Ordblinde med svag social baggrund er dobbelt udfordrede, viser helt nye undersøgelser.

  • Kun 12 pct. af de ordblinde er helt enige i, at de

    Kun 12 pct. af de ordblinde er helt enige i, at de "klarer sig godt i skolen".

Ordblinde børn og unge har præcis samme forventninger om at få sig en uddannelse som deres kammerater, men for mange ordblinde går drømmene ikke i opfyldelse.

Det viser to nye, store undersøgelser af, hvordan ordblinde børn og unge selv oplever deres skolegang, og hvordan det går dem efter grundskolen. Undersøgelserne er gennemført af Epinion til Egmont Rapporten 2018. Samlet tegner undersøgelserne et billede af, at ordblinde klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre unge. Færre gennemfører den ungdomsuddannelse, de starter på, og færre påbegynder og fuldfører en videregående uddannelse.

Selv om de ordblinde elever både afslutter grundskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse i lige så høj grad som andre unge, falder mange fra undervejs. Blandt de ordblinde, der er 25-26 år i dag (årgang ’92), har kun 69 pct. afsluttet en ungdomsuddannelse. Blandt deres jævnaldrende er andelen 81 pct., og det politiske mål er, at 90 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Flertallet af de ordblinde vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor frafaldet generelt er betydeligt højere end på gymnasierne, men også her er de ordblinde elevers frafald højere end andre elevers.


Dårligere karakterer i alle fag
Selv om ordblinde børn og unge klarer sig igennem grundskolen, er der ingen tvivl om, at de må kæmpe hårdere for det end deres klassekammerater. Kun 12 pct. af de ordblinde er helt enige i, at de ”klarer sig godt i skolen”; den følelse har dobbelt så mange ikkeordblinde. Direkte adspurgt vurderer 72 pct. af de ordblinde børn og unge, at de har vanskeligere ved at læse end andre på deres alder.

Alligevel vurderer de ordblinde i lige så høj grad som andre børn og unge, at det lykkes for dem at lære det, de gerne vil, i skolen samt at klare det, de sætter sig for. Det kan skyldes, at de virkelig kæmper for det, eller at de ikke sætter målene højere, end at de kan indfri dem.

De faglige udfordringer afspejler sig også tydeligt i de ordblinde elevers afsluttende eksamenskarak- terer. De får lavere karakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag. I dansk og engelsk og især i de skriftlige prøver i disse fag er den gennemsnitlige karakterforskel over to point på 12-skalaen. 

En del af forskellene i karakterer kan skyldes, at elever med svagere social baggrund generelt klarer sig dårligere i skolen, og at de ordblinde børn har lidt svagere social baggrund. Når tallene renses for sociale faktorer, mindskes karakterforskellene lidt. De ordblinde elever er dog stadig cirka to karakterpoint bagud i fx skriftlig dansk samt skriftlig og mundtlig engelsk.

Karakterforskellene i undersøgelsen gælder elever, der forlod folkeskolen for henholdsvis fem, ti og femten år siden. Der findes ikke tal for, hvordan de elever, der går i grundskolen i dag, klarer sig.

Sociale skævheder
Registerundersøgelsen viser, at børn og unge med ordblindhed har en lidt svagere social baggrund end deres ikkeordblinde jævnaldrende. Det er fx sjældnere, at en af de ordblinde elevers forældre har en videregående uddannelse, og at begge forældre er i job. Forældrenes gennemsnitlige indkomst er også 10-15 pct. lavere end i andre familier.

Disse forskelle i uddannelse og job kan blandt an- det skyldes, at ordblindhed er delvis arveligt. Relativt flere af de ordblindes forældre er således selv ordblinde: 28 pct. angiver, at mindst en af deres forældre er ordblind, og hver femte har en eller flere ordblinde søskende. Forskning viser da også, at risikoen for ordblindhed er omkring fire gange højere blandt børn, hvor mindst én af forældrene er ordblind.

Det er veldokumenteret, at unges sociale baggrund generelt har betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Det kan forklare noget af de ordblindes dårligere uddannelsesresultater, men ikke det hele. Også når man renser tallene for social baggrund, klarer ordblinde unge sig dårligere end ikkeordblinde, fx gennemfører færre en ungdomsuddannelse.

O
rdblindhed er altså en selvstændig barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og barrieren er ekstra høj for unge med den svageste sociale baggrund. Her er forskellen mellem ordblinde og ikkeordblinde 12-14 procentpoint; blandt unge med stærkere social baggrund er den 8-9 pct.

Dette kan indikere, at unge med ordblindhed, som har en stærk social baggrund, er lidt bedre til at kompensere for deres ordblindhed; eksempelvis får de i højere grad hjælp af deres forældre. Børn og unge med en stærk social baggrund får næsten dobbelt så ofte hjælp fra forældre eller familie end børn og unge med en svag social baggrund: 46 pct. mod 24 pct.

Der er også sociale forskelle på, hvornår ordblindhed bliver opdaget. 72 pct. med en svag social baggrund siger, at deres ordblindhed blev opdaget for sent. For gruppen med en stærk social baggrund er andelen 60 pct. Blandt dem med en stærk social baggrund er det også omtrent halvdelen, som bliver testet for ordblindhed senest som 12-årige, mens det for gruppen med svag social baggrund er 40 pct.

Det vides ikke, om disse sociale forskelle i opsporingen også findes i dag, hvor alle forældre si- den 2017 har haft et retskrav på at få testet deres barn for ordblindhed fra 4. klasse.

Endelig er der en social skævhed i antallet af forskellige tilbud, de ordblinde elever har modtaget. Børn og unge med en stærk social baggrund har i gennemsnit modtaget 3,6 forskellige indsatser; blandt elever med svag social baggrund er antallet 2,8.

Den nødvendige hjælp?
Hver fjerde ordblinde ung svarer, at det samlede omfang af den hjælp, de har modtaget, har været ”helt tilstrækkelig”; yderligere 38 pct. betegner den som ”tilstrækkelig”.

Når man zoomer ind på tilbuddene til de 0 ordblinde elever, springer især to slags hjælp i øjnene: digitale hjælpemidler, fordi de er meget udbredte, og intensiv/individuel støtte, fordi forskning viser, at individuel støtte er helt afgørende for, at man som ordblind kan overvinde sine læsevanskeligheder.

Digitale hjælpemidler som fx it-rygsækken og for- skellige former for software anerkender 71 pct. som ”en god hjælp i undervisningen”. Men tilfredsheden er mindre med introduktionen til disse hjælpemidler samt den support, lærere og forældre kan yde til at bruge dem. 

De unge er også blevet spurgt om, hvorvidt de har modtaget et eller flere særlige og/eller in- dividuelle tilbud. 29 pct. har modtaget én-til-én-undervisning med en læsevejleder, 14 pct. med deres dansklærer. 22 pct. har deltaget i særlige forløb eller kurser uden for klassen, 8 pct. har fået særlig professionel hjælp i klassen. Men halvdelen af de ordblinde elever har slet ikke fået nogen af disse former for særlig/individuel hjælp med deres ordblindhed.

En kamp - i trygge rammer
Surveyundersøgelsen rummer en del opmuntrende resultater, når det gælder de ordblinde børn og unges trivsel i skolen. De ordblinde 14-24-årige føler sig lige så accepterede, som andre børn gør, og oplever i lige så høj grad, at de hører til i skolen. De er generelt glade for deres skole og klasse og oplever sig heller ikke mere mobbet, til grin eller ensomme i skolen end andre børn og vurderer deres klassekammerater som venlige og hjælpsomme.

Men samtidig siger halvdelen af de ordblinde unge, at det ”ofte er en kamp at være ordblind”. Kampen kan både referere til faglige og følel- sesmæssige udfordringer. Over 20 pct. af de ordblinde børn og unge har på grund af deres ordblindhed tit eller meget tit: følt sig usikker, følt sig dum, følt sig misforstået og haft længere perioder, hvor de ikke havde lyst til at komme i skole.