Logo

RSS Print

Lærere skal kunne hjælpe ordblinde elever bedre

Lærere i grundskolen har den ubestridte hovedrolle i ordblindeindsatsen, og der er brug for, at alle lærere bliver bedre rustet til opgaven – både på læreruddannelsen og via efteruddannelse. Det vurderer ordblinde elever, eksperter og formanden for Danske Professionshøjskolers rektorer.

  • Lærer Lise Markfoged og Mikkel. Lærere skal være klædt godt på til at kunne støtte ordblinde elever rigtigt. Lise er en af de lærere, der er særligt uddannet til indsatsen over for elever i læsevanskeligheder.

    Lærer Lise Markfoged og Mikkel. Lærere skal være klædt godt på til at kunne støtte ordblinde elever rigtigt. Lise er en af de lærere, der er særligt uddannet til indsatsen over for elever i læsevanskeligheder.

Den gode lærer, der har en ordblind elev i sin klasse, undersøger forud for timen, om det undervisnings- materiale, eleven skal bruge, er tilgængeligt i et ordblindevenligt format. Den slags er guld værd for børn og unge med ordblindhed, lyder meldingen fra både Egmont Fondens børnepanel og børnetopmøde.

I begge fora er lærerrollen blevet drøftet indgående, og deltagerne er ikke i tvivl: Deres lærere spiller en central rolle i deres hverdag og i håndteringen af deres ordblindhed. Lærerne kan ved at tilrettelægge undervisningen på den rette måde eller give lidt ekstra støtte gøre en stor forskel.

De ordblinde børn og unge anbefaler, at lærerne opkvalificeres med mere viden om ordblindhed og ordblindehjælpemidler. Ordblindhed skal gøres til en fast del af lærernes pensum på læreruddannelsen, og lærere skal på et obligatorisk kursus i brugen af IT-hjælpemidlerne. Det gælder ikke kun dansklærere, men alle, der underviser ordblinde, lyder anbefalingen.

Børnene og de unge giver også udtryk for, at det er vigtigt, at lærere i alle fag, der involverer læsning, samarbejder og har dialog om at undervise skolens ordblinde elever. Det vil forebygge, at ordblinde elever skal forklare deres brug af hjælpemidler, hver gang de har en vikar eller en ny lærer. Deltagerne ønsker sig også adgang til ekstra undervisning eller en hjælpelærer i lige præcis de fag, hvor de har brug for det.

"Man er ikke kun ordblind i dansktimerne – det er man også i matematik og andre fag. At tro det er en klassisk fejl, mange lærere laver", siger 16-årige Mikkel Petersen fra Sønderborg, som har bidraget med gode råd under Egmont Fondens børnetopmøde.

Behov for basal viden
At der er behov for at styrke lærernes kompetencer i ordblindhed, giver landets førende forsker på området de unge ret i. Lærerne skal vide, hvordan de opdager ordblinde elever tidligt i deres skoleforløb, og hvordan de sikrer dem en undervisning og støtte, der sætter dem i stand til at håndtere deres læsevanskelighed. Især de mest udsatte ordblinde elever har brug for lærere med viden om god undervisning af ordblinde, fortæller professor Carsten Elbro.

"Det vil markant hjælpe ordblinde børn, hvis underviserne i grundskolen får bedre uddannelse og efteruddannelse i ordblindhed. Både lærere, læsevej- ledere og læsekonsulenter skal vide mere", siger han.

Han anbefaler, at ordblindhed bliver et element på læreruddannelsen. Ikke i form af mange timers undervisning i ordblindhed, men at alle kommende lærere skal vide nok om ordblindhed til, at de ikke kommer til at tro, at en ordblind elev bare er doven eller ikke får sin nattesøvn. Han ser også et stort behov for et kursus i ordblindhed for læsevejledere:

"En del læsevejledere ved ikke ret meget om ordblindhed. I en årrække blev kommende læsevejledere slet ikke undervist i ordblindhed. Det er der rettet op på nu, men der er brug for et kursus til de læsevejledere, som ikke er undervist i ordblindhed. Ellers kan de ikke fungere som centrale ressourcepersoner i en skoles ordblindeindsats".

Lav en national strategi
Grundskolens lærere får deres uddannelse på landets professionshøjskoler, og formanden for deres rektorkollegium, Stefan Hermann, er enig i, at der er behov for, at kommende lærere får mere viden om ordblindhed, inden de skal ud og undervise:

"Lærerstuderende møder ordblindhed på dansk som linjefag, de kan nogle steder vælge specialmoduler i ordblindhed, og det indgår i grundforløb, hvor man integrerer specialpædagogikken, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er behov for en stærkere indsats", siger han og anbefaler politikerne at sætte ind på to fronter:

"Ordblindhed skal fylde mere på læreruddannelsen, for det var ikke i fokus, da rammerne om den nuværende læreruddannelse blev defineret. Men der er samtidig behov for, at politikerne tager initiativ til en national strategi for ordblindeindsatsen. Den nuværende indsats til ordblinde børn og unge er for lille og for fragmenteret".

Stefan Hermann vil ikke lægge sig fast på, hvor- dan læreruddannelsen skal ændres for at sikre lærerne tilstrækkelig viden om ordblindhed. Han vur- derer, at det vil tage flere generationer, før sådan en ændring for alvor slår igennem ude på skolerne. Så selv om den indsats er vigtig, må den ikke stå alene, mener han:

"Der kan gå 20-30 år, før det får fuld effekt, hvis man alene satser på at ændre læreruddannelsen, og så længe kan ordblinde elever ikke vente. Derfor er efter- og videreuddannelse helt centralt. Der er brug for, at aktørerne omkring ordblinde elever sammen gennemgår hele værdikæden omkring dem og laver en samlet strategi".

Strategiarbejdet bør blandt andre involvere dem, der laver hjælpemidler til ordblinde elever, udvikler ordblindetest, udbyder uddannelse af lærere og læsevejledere samt skolerne og kommunerne, mener formanden for Danske Professionshøjskoler.

Prioritér kompetenceudvikling
I Aarhus Kommune har politikerne længe priorite- ret at øge læreres viden om ordblindhed, og det er vigtigt, mener Jan Sejersdahl Kirkegaard, der er chef for PPR og Specialpædagogik i Aarhus Kommune og tidligere formand for Landssamrådet for PPR-chefer. Han råder beslutningstagere til at sikre ressourcer til kompetenceudvikling:

"Det vigtigste, beslutningstagerne kan investere i, er kompetenceudvikling. De fleste skoler har en læsevejleder og kender til ordblindetest, og der er bygget en masse kompetence op lokalt de senere år, men den kompetence skal helt ud i klasserummene – ud til lærere og pædagoger. Det er ikke nok, at læsevejlederne og PPR ved, hvad der skal til. Viden om undervisning af ordblinde skal tættere på de børn, det handler om".

Det kan sikres på forskellige måder, mener han. Uddannede lærere og læsevejledere kan blive opkvalificeret via fx rådgivning, supervision og vejledning. At gøre viden om ordblindhed obligatorisk på lærer- uddannelsen vil også være et godt element, vurderer Jan Sejersdahl Kirkegaard.

Aarhus løfter lærerkompetencer
I Aarhus Kommune foregår opkvalificeringen af lærere i ordblindhed blandt andet på Kompetencecenter for Læsning, der er Aarhus Kommunes specialtilbud til elever med svære læse- og skrivevanskeligheder. Et forløb dér varer halvandet år, hvor eleven primært er i egen klasse. Det tilbud modtager cirka 150 ele- ver om året – fra børnehaveklassen til 10. klasse. Det er centralt i indsatsen at kvalificere ledelse og lærerteam på den skole, hvor de ordblinde elever går, forklarer centerets leder, Visti Søvsø Hansen.

Centeret holder sparringsmøder med lærerteamet omkring de børn, som er tilknyttet centeret. Lærerne bliver vejledt og får tilbudt kurser – eksempelvis i at undervise ordblinde i matematik eller engelsk eller i at bruge it-programmer som CD-Ord, der giver eleven staveforslag.

Der er generelt stor vilje blandt skoler, læsevejledere og lærere til at lære mere om at undervise ordblinde elever. Det vurderer læringskonsulent i Undervisningsministeriet, Trine Nobelius. Sammen med sine kollegaer har hun alene i 2018 holdt ti kurser af tre dages varighed for i alt 1.000 læsevejledere. Hun vurderer, at der i dag er langt større viden på skolerne end tidligere, men at der fortsat ligger en udfor- dring i at nå helt ud til lærere og pædagoger.