Logo

RSS Print

Hjælp ordblinde rigtigt og tidligt

De fleste ordblinde børn kan blive næsten lige så gode til at læse og stave som andre, hvis de fra starten af deres skolegang får den rette undervisning og støtte. Danmarks førende forsker i ordblindhed forklarer, hvad der skal til, for at det lykkes.

  • At det nytter at hjælpe de ordblinde, er veldokumenteret forskning i både dansk og i international forskning.

    At det nytter at hjælpe de ordblinde, er veldokumenteret forskning i både dansk og i international forskning.

At være ordblind og starte i skole er som at få en skarp sten i skoen. Først prikker det i foden, når man træder ned, til sidst har man ondt i hele kroppen. Vanskeligheder med læsning er en smerte, der let breder sig. Eleven risikerer at ”få ondt” i hele danskfaget, føler sig måske dum, og mange får det skidt med at gå i skole, halter bagefter fagligt og ender med at vælge en uddannelse ”fra de nederste hylder”.

Men sådan behøver det ikke at gå, siger professor i læsevanskeligheder og ordblindhed ved Københavns Universitet, Carsten Elbro. Ordblinde har en afgrænset vanskelighed med at lære at læse og stave. Den vanskelighed kan stort set afhjælpes, viser forskningen, og både for den enkelte og samfundet er der store gevinster ved at yde ordblinde børn den rette indsats i tide, forklarer han.

At det nytter at hjælpe de ordblinde, er veldokumenteret i både dansk og international forskning: Med en intensiv og individuelt tilpasset sprog-, læse- og staveundervisning, der indledes fra starten af skoleforløbet og vedligeholdes undervejs, kan de fleste lære at blive næsten lige så gode til at læse og stave som andre.

Start så tidligt som muligt
Der er solid evidens for, at indsatsen bør starte tidligt, helst allerede i børnehaveklassen, fastslår Carsten Elbro. Han peger på undersøgelser fra Danmark og en række andre lande, der viser, at lege med sproglyde og bogstaver i børnehaveklassen til en vis grad kan forebygge ordblindes senere læsevanskeligheder.

I dansk praksis kan ordblindhed først med sikkerhed påvises fra 3. klasse. Men der vil typisk være tegn på ordblindhed langt tidligere, eksempelvis at barnet lærer at tale sent og er uinteresseret i rim og remser. Og for at fremme tidlig indsats er der udviklet en national ordblinderisikotest, som kan anvendes allerede fra slutningen af børnehaveklassen, og som viser, om barnet er i særlig risiko for ordblindhed.

Den metode opfordrer Carsten Elbro skolerne til at bruge for at sikre, at der allerede fra børnehaveklassen er særlig opmærksomhed på børn med en høj risiko for at få læsevanskeligheder. Den rette, tidlige indsats kan nemlig reducere risikoen for læsevanskeligheder. Forskningen viser også, at den tidlige indsats bør fortsætte i 1. og 2. klasse.

"De fleste ordblinde elever har brug for en længerevarende og intensiv indsats, inden de kommer langt bagud i forhold til klassekammeraterne i stavning, læsning og skrivning, forklarer han med henvisning til flere undersøgelser", siger Carsten Elbro.

Behov for intensive tilbud 
Undervisningsministeriet anbefaler, at Ordblinderisikotesten anvendes som et screeningsværktøj til samtlige elever, så alle elever, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, bliver fundet tidligt og kan få tilbudt den nødvendige hjælp. Ordblinderisikotesten består af tre deltest, hvoraf det kun er den første deltest, som alle elever skal gennemføre. De næste to deltest gennemføres kun af de elever, der har vist vanskeligheder i den forudgående test.

Anbefalingen om tidlig opsporing har flere kommuner valgt at følge. Én af dem er Fredensborg Kommune, hvor elever i læsevanskeligheder og med risiko for ordblindhed allerede fra børnehaveklassen får intensiv undervisning i mange timer. Det forklarer Marianne Aaen Thorsen, læsekonsulent og faglig koordinator for Fredensborg Kommunes tilbud til ord- blinde elever og andre elever i læsevanskeligheder:

"Vi tilstræber, at vores tilbud til ordblinde elever er så forskningsbaseret som muligt, så vi sætter ind med systematiske og intensive indsatser allerede fra børnehaveklassen med det indhold, forskningen siger, at der er brug for".

Fra efteråret i børnehaveklassen gives en særlig indsats til de elever, som får lav score i den sprogvurdering, som alle elever skal igennem i starten af børnehaveklassen. Den gruppe elever kan være ordblinde, viser erfaringerne, og de bliver derfor undervist i mindre grupper uden for klassen fire timer om ugen i 12 uger. Undervisningen er baseret på udvidet dialogisk læsning for at styrke deres sproglige forudsætninger for skriftsprog og tidlige færdigheder i at sætte bogstavlyde sammen til ord.

Kommunen har også intensive forløb til læseudfordrede elever på alle klassetrin. Et korps af specialuddannede lærere tager ud på skolerne og gennemfører de intensive forløb, som kommunen kalder ”Sprogpilot Fredensborg”. 

En kvantitativ og kvalitativ evaluering af udbyttet hos eleverne i Sprogpilot viser, at eleverne på alle klassetrin bliver markant bedre til at læse og stave og til at anvende læse-skrive-støttende teknologier. I Sprogpilot får eleverne også støtte til at forstå deres ordblindhed, og derfor får de fleste af eleverne et bedre selvværd og bliver mere motiverede for at læse og skrive, fortæller Marianne Aaen Thorsen.

Hun understreger, at det er vigtigt at starte indsatsen i begyndelsen af skolelivet:

"De børn, som kommer i gang med intensiv undervisning allerede i indskolingen, bliver hurtigt markant bedre".

Derfor har kommunen en strategi for både at afdække ordblindhed og risiko for ordblindhed. I slutningen af børnehaveklassen og 1. klasse anvendes Ordblinderisikotesten. Derefter er der et stort hul i mulighederne for at bruge de nye validerede værktøjer. I stedet anvendes i slutningen af 2. klasse en tidligere udviklet procedure (DVO-testen) til at screene alle elever for ordblindhed.


Små hold og mange timer
Forskningen viser, at ordblinde har brug for en undervisning, der går frem med mange, små skridt, rummer varierede gentagelser og præcist udpeger elevens fremskridt. Den kan organiseres på mange måder, og det er i princippet ikke afgørende, om den intensive undervisning foregår i eller uden for klassen, men ofte er et tilbud uden for klassen nødvendigt for at sikre den fornødne effekt, vurderer både Carsten Elbro og Undervisningsministeriet.

Ifølge forskningen bør den intensive undervisning have et omfang på mindst 60 timer om året, så længe forløbet kører. Hertil kommer opfølgning senere i skoleforløbet, der er vigtig for, at indsatsen får maksimal effekt. At gennemføre den intensive undervisning stiller særlige krav til underviseren, som dels skal have den nødvendige viden om ordblindhed og læseundervisning, dels kunne levere en varieret undervisning med et klart sigte og en individuelt tilpasset progression; det er vigtigt, at selv små fremskridt markeres, så eleven bevarer troen på, at et ambitiøst mål kan nås. For det er også vigtigt for motivationen, at de voksne ikke nedtoner forventningerne til den ordblinde elevs præstation og muligheder, påpeger Carsten Elbro.

Der findes ingen samlede, aktuelle opgørelser over, hvilke tilbud kommunerne giver ordblinde elever i grundskolen. Men ifølge Epinions nye spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet til Egmont Rapporten, har hver anden ordblind slet ikke modtaget særlige og/eller individuelle tilbud som én-til-én- undervisning, deltaget i særlige forløb eller kurser uden for klassen eller fået særlig professionel hjælp i klassen. 

Flere veje til en billigere løsning 
Mange timers særlig undervisning af ordblinde elever kan måske få kommunale chefer og skoleledere til at tøve. Men det behøver ikke at blive en stor udskrivning at give ordblinde børn den hjælp, de har behov for, vurderer professoren.

"Der kan udvikles metoder, materialer og tekno- logier, som betyder, at skolerne kan tilbyde den relevante særundervisning til ordblinde uden at dræne ressourcerne til andre elever og kvaliteten af det almene undervisningstilbud. Desuden kan ordblindeindsatsen tilrettelægges, så den også gavner ikke- ordblinde elever", siger Carsten Elbro.

Han foreslår blandt andet:

  • At specialundervisning af elever med risiko for ordblindhed i de yngste klasser kan foregå i mindre grupper på tværs af klasser – og dermed kræve færre lærerressourcer.
  • At frivillige eller andre kan forestå en del af undervisningen og/eller følge op uden for skoletiden for at sikre de gentagelser, der er så vigtige for disse børn, men som let forsømmes, hvis eleven skal sidde med det selv.
  • At en læsevejleder i så fald kan fungere som supervisor for et antal frivillige, som får ugentlig vejledning om materialevalg og om, hvordan de skal gribe undervisningen med den enkelte elev an.
  • At der udvikles nye it-baserede undervisnings- materialer, som kan gøre det lettere for frivillige, forældre og andre voksne uden specialkompetencer at understøtte læringen.

Marianne Aaen Thorsen, læsekonsulent i Fredens- borg Kommune, vurderer også, at særlige undervisningsforløb for ordblinde kan organiseres på måder, der ikke koster skolerne eller kommunekassen ekstra. I 2017 omlagde Fredensborg Kommune sine tre læseklasser med i alt 27 elever i læsevanskeligheder til Sprogpilot-forløb med plads til 108 elever. I læseklasserne fik eleverne specialundervisning i alle fag og lidt flere dansktimer end normalt.

Nu er disse elever – sammen med alle andre elever med læseudfordringer – inkluderet i almenklasserne og kan samtidig få den langt mere intensive læseskrive-undervisning i Sprogpilot. Eleverne er generelt glade for den kombination, for det betyder meget for dem at bevare tilknytningen til deres klassekammerater, forklarer Marianne Aaen Thorsen.

"Ressourceforbruget er uændret, og fire gange så mange elever deltager i den intensive undervisning i Sprogpilot. Oveni får alle deltagernes lærere kursus i at tilrettelægge ordblindevenlig undervis- ning, og nogle lærere får også tilbud om co-teaching med en lærer fra Sprogpilotkorpset. Desuden har elevernes forældre to kursus-eftermiddage hos os, og de kan få et VUC-kursus, hvis de selv er ordblinde".

Det er hendes vurdering, at intensiv undervisning af ordblinde godt kan organiseres, så det ikke er dyrt.

"Det viser Sprogpilot, men også andre modeller kan anvendes. Eksempelvis kan en skole komme langt ved at lave små læsehold på tværs af klasser. Det stiller krav til skolens skemaplanlægning og om, at alle lærere skal have en vis viden om ordblindhed. Den sidste opgave påhviler både Undervisningsministeriet, kommunen, skoleledelsen og læsekonsulenter som mig", siger hun.

Brug for mere sikker viden
Professor Carsten Elbro glæder sig over, at Fredensborg Kommune tilstræber en ordblindeindsats baseret på forskningsmæssig evidens. Han opfordrer stat, kommuner og fonde til at sikre, at det bliver nemt for alle kommuner og skoler at vælge evidensbaserede løsninger. Det kan sikres ved at skabe mere sikker viden om, hvordan skoler og kommuner helt konkret skal gribe ordblindeundervisningen an ude i praksis for at opnå den effekt, dansk og international forskning viser, at der kan opnås, vurderer professoren.

"Mange kommuner og skoler har udmærkede ordblindeindsatser, og en del af dem inddrager elementer, som ifølge forskningsresultater har effekt. Men der mangler sikker viden om, hvilken effekt det har at bruge elementerne i en dansk kontekst i en given indsats", siger han.

Eksempelvis er de undervisningsmaterialer, som skoler bruger i undervisningen af ordblinde, typisk udenlandske oversatte materialer, hvis effekt måske er undersøgt i udlandet, men ikke i en dansk kontekst. Samspillet mellem intensiv undervisning og klasseundervisning er også forskningsmæssigt underbelyst. Det kan løses med undersøgelser af, hvilke indsatser der virker bedst i dansk sammenhæng, og hvordan sådanne indsatser bedst implementeres. Så vil kommuner og skoler vide, hvordan de tilrettelægger de mest effektive indsatser.

Carsten Elbro anbefaler, at der udvikles en model for ordblindeundervisning i grundskolen. Den skal bygge på den nyeste evidensbaserede viden, og det skal være nemt og økonomisk overkommeligt for skoler at bruge modellen. Derefter skal modellen testes på et tilstrækkeligt stort antal skoler i et kontrolleret forsøg.