Logo

RSS Print

Forsker får støtte til sprogindsats i vuggestuer

Lektor og ph.d. Mette Skovgaard Væver har modtaget 322.350 kroner i støtte fra Egmont Fonden til forskning i, hvordan en tidlig sprogindsats i børns liv kan mindske betydningen af negativ social arv.

Mette Væver er leder af BabyLab på Københavns Universitet, og det støttede forskningsprojekt ”Effekten af systematisk sanse- og sprogindsats i vuggestuer” skal afdække international forskning i sprogindsatser, der forener leg og læring og mulighederne for at prøve dem af i danske vuggestuer. 

Tidlig indsats forebygger læringsvanskeligheder
I Danmark har der hidtil været begrænset fokus på tidlige indsatser og sprogtræning blandt helt små børn. Men international forskning viser, at sproglige indsatser tidligt i børns liv ikke blot udvikler deres sprog, men også styrker deres nysgerrighed, deres lyst til at lære og deres sociale og følelsesmæssige udvikling. Derfor kan Mette Skovgaard Vævers forskningsprojekt gøre en betydelig forskel for især udsatte børn, siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration.
”Vi ved, at en tidlig indsats kan være helt afgørende for et barns muligheder for at få sig en uddannelse og skabe sig et godt liv. Mette Vævers forskningsprojekt kan være med til at afdække, hvordan vi bedst hjælper de børn, der har særligt brug for støtte,” siger Henriette Christiansen.

Yderligere information:

Kommunikationschef Trine Beckett

Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration

Vognmagergade 9, 5. sal

1148 København K

Tlf.: 26 28 44 30
Mail: tbe@egmontfonden.dk

www.egmontfonden.dk