Forældrenes tryghed smitter af på børnene

Forældrenes tryghed smitter af på børnene

19.08.2019

Tæt forældresamarbejde og pædagoger, der følger børnene i den første skoletid, har lettet skolestarten for udsatte børn og deres forældre i et af Holbæks skoledistrikter.

Der var ingen nervøsitet hjemme hos familien Nilsson, da Marius Nilsson for et år siden startede i børnehaveklasse på Skovvejens Skole i Holbæk Kommune. Det skyldtes i høj grad god forældreinddragelse, vurderer Marius’ mor, Karen Marie Nilsson:

"Overgangen til skole havde været så fremragende, at det næsten kostede spændingen på første skoledag. Hverken Marius eller jeg havde sommerfugle i maven, og det skyldtes i høj grad, at skole og børnehave har været gode til at få os forældre til at føle os trygge".

Forud for sønnens skolestart har Karen Marie Nilsson og hendes mand været i tæt dialog med den pædagog i børnehaven, som havde ansvar for de skoleforberedende aktiviteter, og netop den pædagog var også med på første skoledag og de næste seks uger i børnehaveklassen.

Det gav en tryg skolestart for hele familien, vurderer Karen Marie Nilsson.

"Det er vigtigt at sikre, at forældre er trygge i skolestarten, for så formidler vi den tryghed videre til vores børn", siger hun.

Takket være Marius’ gode start på skolelivet forventer hun, at hans overgang til 1. klasse også bliver nem – selv om der er hele 29 elever i den 1. klasse, som sønnen begynder i efter sommerferien 2019.

"Det er en stor, men også rigtig god klasse, og det er i høj grad, fordi, sko- lestarten har været god for både elever og forældre. Det har grundlagt et robust børne- og forældrefællesskab, som vi bærer med os videre i skolelivet".

Pædagogen, som har fulgt Marius og hans klasse ind i skolen, er én af fire såkaldte samskabende pædagoger i Holbæk Kommune. En ordning, som Karen Marie Nilsson er meget begejstret for – både som mor og som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skovvejens Skole. 

Gavner forældre til udsatte børn 

Hun er overbevist om, at grundig overlevering i skolestarten gavner alle børn og i særdeleshed børn, som er udsatte i sko- lestarten. Sådan et barn var hendes mellemste barn, Anton, Magnus’ storebror. Anton er startet i 4. klasse efter sommerferien 2019, og da han startede i skole, var en dygtig pædagog fra børnehaven, som Anton var tryg ved, med ham de første uger i børnehaveklassen. Det betød alverden for både Anton og resten af familien, husker Karen Marie Nilsson:

"Anton har nogle autistiske træk uden diagnose og er dermed et af de børn, der er lidt sprøde i det og oplever ændringer som potentielt lidt farlige, eksempelvis at få nye lærere. For ham var det trygt, at der den første tid i børnehaveklassen var en kendt pædagog fra børnehaven bag ham, hvis ting blev svære. Pædagogen var også god for de andre børn i klassen, for hvem overgangen til skole var svær", siger hun.

Gør forældre mere trygge 

Dorthe Hansen er leder for områdets dagtilbud og en af arkitekterne bag ordningen med de samskabende pædagoger. Det er hendes erfaring, at det giver sårbare børn en bedre skolestart, at en pædagog følger med ind i skolen og har tæt dialog med forældrene før, under og efter skolestarten:

"Det giver en kæmpe tryghed for både børn og deres forældre, især er det godt for sårbare børn og familier, fordi der er et net under dem med det samme, når skolelivet starter".

Bo Pedersen er enig. Han er skoleleder på Skovvejens Skole og områdeleder for alle skolerne i område Skovvejen. Han ser gerne, at flere af kommunens skoledistrikter lader pædagoger følge børn ind i skolen.

"Den største fordel er ubetinget, at det skaber trygge forældre og dermed børn, som er rolige ved at starte i skole".

Det er hans erfaring, at det har positive effekter langt ind i et udsat barns skoleliv, når skolen har et godt samarbejde med forældrene. En pædagog, der kender og arbejder i både skole og dagtilbud, har også en unik mulighed for at sikre, at vigtig viden om barnet bliver givet videre fra dagtilbud til skole.

Skolen får ubetinget positiv feedback fra både forældre til udsatte børn og ikke-udsatte, som i nogle tilfælde måske kan være utrygge ved, at der går et udsat barn i deres eget barns klasse, fortæller Bo Pedersen.

En voksen ven i klassen 

Inge Schoug Larsen er psykolog med speciale i udviklingspsykologi, forfatter til flere bøger om læring, pædagogisk udvikling og ledelse og rådgiver for mange kommuner om blandt andet skolestart. Hun har evalueret Holbæks ordning med samskabende pædagoger og betegner det som ”løfterigt”, at pædagoger med en fod i både skole og dagtilbud kan gøre forældre trygge.

"Forældre oplever, at det er let at få information og støtte, især de forældre til børn, som skolestarten er svær for. Samtidig har pædagogerne inde i skolen et særligt blik for børn, som ikke umiddelbart finder sig til rette, og det er også meget betydningsfuldt".

Der er i forskningen belæg for, at en kendt voksen kan være en slags ven i klasserummet, og når den voksne ven har et godt blik for barnet, kan det have kæmpestor betydning for, om et udsat barn finder sig til rette i skolen. Sådan en ven kan en pædagog være, vurderer Inge Schoug Larsen.

Hun forklarer, at adgangen til at dele oplevelser med en betydningsfuld anden ifølge forskning kan forhindre, at et barns problemer i skolestarten udvikler sig i negativ retning med risiko for stigmatisering og eksklusion. I praksis er der tale om små handlinger, men med enorm betydning, forklarer Inge Schoug Larsen:

"En let hånd på et barns skulder i en svær situation kan være præcis dét, som får barnet til at turde gå med de andre børn frem for at trække sig fra børnefællesskabet".

De samskabende pædagoger gavner samtidig alle børn ved at styrke det generelle samarbejde mellem lærere og pædagoger om, at alle børn skal falde til og trives i skolen, vurderer skoleleder Bo Pedersen.

"Det sikrer læringsmiljøer på tværs af dagtilbud og skoler, som bygger på det bedste fra begge verdner, og de samskabende pædagoger har også fjernet en række fordomme på skoler om dagtilbud og omvendt. Det binder faggrupperne sammen. Vi fortæller andre historier om hinanden og får flere ting løst på en nem måde, fordi vi kender hinanden og taler sammen", siger Bo Pedersen.

Tag ikke forældrenes viden for givet 

Antons og Marius’ mor, Karen Marie Nilsson, ser et stort perspektiv i, at skoler generelt arbejder mere grundigt med at informere forældre – især forældre til børn som hendes egen Anton:

"Alle forældre vil så gerne samarbejde med skolen om at give deres barn en god start på skolelivet, men det kan de kun, hvis de kender rammerne, og det er der mange forældre, som ikke gør – især blandt forældre til sprøde børn. Så som forældre skal vi klædes bedre på til skolestarten".

Hun er selv lærer og oplever, at skoler og lærere som faggrup- pe har tendens til at tage for givet, at forældre ved, hvad de skal:

"Lærere kan let komme til at bruge mange ord og tage for givet, at forældre ved ting, som de ikke ved. Der er brug for at forklare meget mere konkret, hvad der skal ske i skolestarten; ting som for skolen måske er banaliteter, men som ikke er spor banale for mange forældre".

Hun forklarer, at det både kan være små praktiske ting, som hvad der skal være i skoletasken, hvordan dagen er struktureret, og hvor man skriver sig ind om morgenen. Men det kan også handle om at forklare indforståede ord som undervisningsdifferentiering, læsestrategi, nationale test og inklusion.

"Det er først og fremmest vigtigt, at vi som forældre og lærere får afstemt forventningerne til hinanden og hurtigt får et fælles fokus på elevernes trivsel og læring", siger hun.