Logo

RSS Print

En it-rygsæk er ikke nok

Ordblinde elever er glade for deres it-redskaber, men teknik og programmer driller, så sørg for, at skolerne hjælper deres ordblinde elever med at bruge deres it, anbefaler ordblinde elever og eksperter.

  • Tobias og Tobias fra Smidstrup- Skærup Skole er to af de ordblinde elever, der nyder godt af it-redskaber til læsning – og som nogle gange har brug for en hjælpende hånd til at få teknikken til at fungere rigtigt.

    Tobias og Tobias fra Smidstrup- Skærup Skole er to af de ordblinde elever, der nyder godt af it-redskaber til læsning – og som nogle gange har brug for en hjælpende hånd til at få teknikken til at fungere rigtigt.

Mange kommuner investerer i it-rygsække til deres ordblinde elever, men investeringen er spild af penge og gør ordblinde børn en bjørne- tjeneste, hvis ikke kommunerne samtidig sørger for, at it-rygsækken rummer gode it- programmer, og at den faktisk bliver åbnet og brugt på den rigtige måde.

Det vurderer Elisabeth Arnbak, der forsker i it-støtte til ordblinde på DPU, Aarhus Universitet. Hun har sammen med DPU-lektor Dorthe Klint Petersen undersøgt brug af kompenserende it blandt ordblinde elever i danske kommuner.

"Vores undersøgelser viser, at det kræver omhu at sikre, at ordblinde elever får nok ud af deres it-redskaber. De kan være så besværlige at bruge, at en del foretrækker at klare sig uden".

Forskning viser, at it-redskaber kan være en god ressource. De kan styrke elevens stave-læse-skrivefærdigheder, og de kan hjælpe eleven til at løse opgaver, uden at deres læsevanskeligheder står i vejen. Men Elisabeth Arnbak og Dorthe Klint Petersens undersøgelse peger på, at mange skoler ikke i dag sikrer ordblinde elever den gavn af it-redskaber, som de kan få.

For lidt hjælp
Det er ikke nogen helt lille opgave. Skolen skal sikre, at it-rygsækkens programmer bliver installeret og indstillet til den ordblinde elevs individuelle behov. Eleven og lærerne skal også lære at betjene programmerne, og elevens lærere skal sørge for, at de tekster, som klassen skal arbejde med, er gjort tilgængelige elektronisk for den ordblinde – de skal ”puttes i it-rygsækken”. Der skal også være nem og hurtig adgang til it-support, når soft- og hardware driller, for det sker tit. Og både skole og hjem skal bakke op om, at den ordblinde elev bruger it-redskaberne.

Alt det kniber det gevaldigt med på mange skoler, viser de to DPU-forskeres undersøgelse. Og et tilsvarende indtryk giver Epinions survey-undersøgelse blandt godt 1.000 ordblinde børn og unge. Her svarer et flertal af ordblinde elever, at de bruger digitale hjælpemidler og har en it-rygsæk og anser det for at være en god hjælp. Men et flertal oplever også, at it-redskaberne volder dem kvaler: Kun et mindretal undgår tekniske problemer med digitale hjælpemidler, og mange oplever at have brug for mere hjælp med deres it-redskaber, end deres lærere og forældre evner at give dem.

Ordblinde elever kan også komme til at vente længe på at få udleveret eller repareret deres it-rygsæk. Det bør kunne gøres bedre, mener Michael Wright, direktør i Nota, et nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Nota producerer lydbøger og e-bøger til tusindvis af ordblinde elever, og Notas materialer kan streames og downloades via en app, mens det er skolen, der skal lægge programmerne i en it-rygsæk:

"En softwarebaseret løsning vil formentlig være enklere, hurtigere, billigere og mere smidig for eleven. Den kan bedre løse udfordringen med opda- teringer og personalisering og vil for en stor dels vedkommende kunne organiseres i en fælles løsning", siger han.

Elsabeth Arnbak og Dorthe Klint har i deres undersøgelse også en række anbefalinger til, hvordan skoler kan sikre bedre gavn af it-støtte til ordblinde elever. Overordnet er der brug for en vejledning i at undervise ordblinde elever i brug af it i læsning og skrivning, for det findes ikke i dag.

"Der er i dag ingen vejledning til lærere i, hvordan de bør undervise ordblinde elever i at udnytte skriftsproglig viden i kombination med computerens muligheder. Lærerne skal vide, hvordan de bruger it, så det understøtter elevens fortsatte læse- og skriveudvikling og ikke bare kompenserer dem. Ellers svigtes de svage ordblinde elever", siger Elisabeth Arnbak.

En anden central anbefaling fra DPU-forskerne er, at skolen skal udpege en tovholder for ordblindeindsatsen, som også har indsigt i praktisk brug af it-redskaberne.

Tid en er kritisk faktor
Ifølge Elisabeth Arnbak er tid den mest oversete faktor i debatten om, hvordan ordblinde får gavn af it-redskaber.

"It-støtte til ordblinde kræver ekstra tid. Det er desværre helt usynligt i debatten, og ordblinde elever har ikke den fornødne tid til at lære at arbejde med it-redskaberne og samtidig indhente det faglige efterslæb, de fik, før deres ordblindhed blev opdaget.

Mange ordblinde elever skal i forvejen knokle for at følge med i skolens fag, og når de bruger it-rygsækken i klassen, skal de oveni præstere, hvad Elisabeth Arnbak kalder split brain activity: It-redskabet skal op af tasken og indstilles, teksten, der skal arbejdes med, skal være lagt ind af læreren og skal findes frem. Imens skal den ordblinde orientere sig og høre lærerens instruks. Og når den ordblinde derefter får læst teksten op, kræver det særlig opmærksomhed at lytte aktivt og fokuseret til informationerne, fordi de kun kommer via øret.

"It-redskaber kræver temmelig meget kognitiv opmærksomhed. Ordblinde har derfor brug for tid og en god arbejdsrutine, som skoler med fordel kan hjælpe ordblinde elever til. Vi giver i undersøgelsen et eksempel på en sådan arbejdsrutine, som kan hjælpe ordblinde, når de skriver tekster", fortæller Elisabeth Arnbak.

Behov for mere end it-krykker
Hun ser også et meget stort behov for, at der bliver udviklet nye it-redskaber til rygsækken. De eksiste- rende er fortrinsvis programmer, der læser tekst op for den ordblinde elev eller giver forslag til, hvordan et ord staves. Og forskningen viser, at det især er ordblinde elever, der i forvejen kan læse, stave og skrive rimeligt godt, som har mest gavn af it-redska- ber. Et oplæsnings- eller ordforslagsprogram hjælper primært de ordblinde elever til at forstå og skrive tekster, så de kan løse skoleopgaver på trods af deres ordblindhed.

"De bliver kompenseret for deres ordblindhed med den type it-programmer, der typisk ligger i en it- rygsæk, og det kan være udmærket for nogle. Men ordblinde skal også have intensiv læsetræning, så de lærer selv at læse, skrive og stave, og der bør derfor udvikles it-programmer, der understøtter ordblindes læsetræning", siger Elisabeth Arnbak.

I den nævnte Epinion-undersøgelse svarer de adspurgte ordblinde elever, at de især bruger programmet CD-Ord, der læser tekster op, IntoWords, der giver ordforslag og læser tekster op, samt AppWriter, der giver ordforslag. Den type programmer er en ”krykke” for den ordblinde, men udvikler stort set ikke den ordblindes evne til selv at ”gå” – det vil sige selv at stave, læse og skrive, forklarer Elisabeth Arnbak.

"Eksisterende it-redskaber til ordblinde elever er fortrinsvis kompenserende, ikke egentlige læringsredskaber. Samtidig viser Epinions undersøgelse, at halvdelen af de ordblinde elever ikke har modtaget nogen form for individuelt eller særligt tilbud. Det kan indikere, at kommuner og skoler har større fokus på at kompensere end på at videreudvikle ordblindes læse-, skrive- og stavefærdigheder", siger Elisabeth Arnbak.

Om it-redskaber, der læser op og giver ordforslag, gavner ordblinde elevers indlæring på den lange bane, er ikke belyst, og der er ikke forskning, som viser, at elevens skriftsproglige færdigheder udvikler sig som følge af, at eleven bruger den type kompen- serende it-redskaber.

Elsabeth Arnbak anbefaler, at der investeres i at udvikle programmer til læseudvikling, som er egentlige læringsredskaber, og at involvere ordblinde elever i udviklingen af dem.

Bedre it-støtte i kommunerne
Aarhus Kommune er en af de kommuner, der læg- ger stor energi i at uddanne lærere til at give ord- blinde elever relevant it-støtte i klassen, forklarer lederen af Aarhus Kommunes Kompetencecenter for Læsning, Visti Søvsø Hansen.

Han ser i mange kommuner en uheldig tendens til at tro at ved at bevilge it-rygsække, så er ordblindeproblemet løst.

"Det er helt forkert. At lære at bruge den kræver grundig indføring, løbende lærerunderstøttelse, og at nogen hurtigt løser it-udfordringer, når de opstår. Eleven skal ikke sidde med det selv, og det er heller ikke den enkelte lærers opgave. Det bør løses centralt", siger han.

Esbjerg Kommune har netop besluttet at udvikle og implementere en ny kommunal støttefunktion, som skal sikre, at alle ordblinde børn klarer sig bedst muligt i skolen og får den støtte, som de har behov for med personlig it-støtte som centralt element. Når en elev testes ordblind, får eleven fx tildelt sin egen kontaktperson, der kan hjælpe med it-redskaberne og løse tekniske problemer.