Logo

RSS Print

Egmont Fonden på Folkemødet 2019

Kom og deltag i Egmont Fondens to arrangementer på årets Folkemøde. Begge afholdes fredag den 14. juni i Egmont Teltet.

Igen i år kan du møde Egmont Fonden på Folkemødet, hvor vi i dagene den 13.-16. juni sætter den gode skolestart på dagsordenen og byder op til speeddating med øje for, hvordan vi bedst støtter ordblinde børn og unge fra udfordrede hjem.

Egmont Fonden inviterer i år til to arrangementer:

”Speed date om 10 mio. kr. til ordblindeløft”

Fredag den 14. juni kl. 08:30-09:30 i F11, Egmonts Telt ved Allinge Røgeri

Har du den gode idé til, hvordan man bedst mulig støtter ordblinde børn og unge med en svag social baggrund, så deres chancer for at tage en ungdomsuddannelse forbedres? Så kom og drøft din idé, når Egmont Fonden inviterer til speeddating på Folkemødet.

Vi har åbnet op for en ansøgningsrunde, hvor skoler, kommuner og andre kan søge om i alt 10 mio. kr. til nyskabende indsatser til gavn for ordblinde børn og unge med en svag social baggrund. Under en speed date er det muligt at drøfte din idé til en nyskabende indsats med medarbejdere fra Egmont Fonden og blive inspireret, når Thomas Mose, medstifter af Ordblindetræning, fortæller, hvordan de støtter denne gruppe af ordblinde børn og unge.

Deltagere:
Thomas Mose, medstifter af den socialøkonomiske virksomhed Ordblindetræning, der bl.a. har udviklet læringsforløb øremærket til ordblinde børn og unge fra udsatte familier
Henriette Christiansen, direktør, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration
Camilla Bjerre Damgaard, programchef, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration
Mads Espersen Lyager, programchef, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

Ordstyrer:
Marie Andergren, kommunikationschef, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

”Første skoledag – fest eller fiasko?”

Fredag den 14. juni kl. 10:30-11:30 i F11, Egmonts Telt ved Allinge Røgeri

Efter sommerferien begynder omkring 62.000 danske børn i skole. Størstedelen glæder sig, men for nogle børn er mødet med skolelivet præget af dårlig trivsel.

Det dokumenterer Egmont Rapporten 2019, der offentliggøres ifm. skolestart i august, men allerede på Folkemødet kan Egmont Fonden præsentere ny viden om børn og forældres oplevelse af skolestarten. Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet og Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, kommenterer på børnenes oplevelser og anbefalinger og giver deres bud på, hvordan starten på skolelivet kan blive en fest fremfor en fiasko.

Deltagere:
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet 
Lisbeth Zornig, stifter af Huset Zornig og tidl. Børnerådsformand

Ordstyrer:
Mette Hovmand, chefredaktør for Vores Børn

Foruden disse arrangementer vil det også være muligt at møde Egmont Fonden i arrangementer hos Tænketanken DEA, Selveje Danmark, Socialt Udviklingscenter SUS og Danmarks Lærerforening. 

Se hele Egmont Fondens program for Folkemødet 2019 og få overblik over, hvor du kan møde os her, samt program for debatter i Egmont Teltet her.

Følg med på Egmont Fondens sociale medier: FacebookLinkedIn og Twitter.

Se det fulde program og find et oversigtskort over Folkemødet 2019 her