Logo

RSS Print

Børn om skolestarten: Det er spændende – og svært

Det er almindeligt at have sommerfugle i maven før første skoledag, men for en del børn er der mere på spil end positive forventninger. Det viser svar fra kommmende skolebørn og børn, som ser tilbage på deres første år i skolen. 

Langt de fleste børn i børnehaveklasse er glade for at gå i skole, men næsten en tredjedel synes, det var svært at starte i skole. Det billede tegner sig, når man spørger børnene selv, og det har Rambøll gjort i to forskellige undersøgelser for Egmont Fonden.

Cirka 700 børnehavebørn og børn i børnehaveklassen og deres forældre har i en spørgeskemaundersøgelse svaret på en række spørgsmål om skolestart.

Langt de fleste børnehavebørn (83 pct.) glæder sig til at starte i skole, og næsten lige så mange af børnene i børnehaveklassen (78 pct.) svarer, at de godt kan lide at gå i skole.

Men skolestarten opleves også som svær for en del børn. Når de tænker tilbage, oplever 30 pct. af børnene, at det var svært at starte i skole.Og selv om det ved afslutningen af børnehaveklassen kun er 2 pct. af børnene, der stadig synes, at det er svært at gå i skole, svarer hver tredje (31 pct.), at det nogle gange er svært. 

Blandede forventninger  
Før skolestarten har børnene høje forventninger til skolen, men for mange er de positive følelser blandet med en portion nervøsitet. Det viser svarene fra de børnehavebørn, der indgår i undersøgelsen. 

Størstedelen af børnehavebørnene (83 pct.) mener selv, at det bliver sjovt at lære nye ting. Men samtidig svarer fire ud af ti børn (41 pct.), at de er eller nogle gange er nervøse for at skulle starte i skole. Cirka lige så mange forventer, at det – i hvert fald nogle gange – bliver svært at gå i skole.  Mange af børnehavebørnene (43 pct.) ved ikke, hvad de skal lave i skolen – selv om næsten alle (95 pct.) har besøgt den skole, de skal gå på.

Venskaber er det vigtigste 
At få venner og nogen at lege med er klart det tema, som fylder mest i børnenes tan- ker om skolestarten. Børnehavebørnene er spændte på det, og eleverne i børnehave- klasse og 3. klasse husker det som meget vigtigt. Det fremgår af Rambølls interview- undersøgelse blandt børn på skoler og i dagtilbud.  

Børnene er via en række forskellige lege og aktiviteter blevet spurgt om deres forventninger, bekymringer og oplevelser af skolestarten, og børnene svarer entydigt, at venskaber og relationerne til andre børn i skolen er det vigtigste. Usikkerheden om at få venner og høre til i et fællesskab optager mange af de børn, Rambøll har talt med. De børn, der ikke er startet i skole endnu, er spændte på, hvem de andre børn i skolen mon er, og er nervøse for, om de vil få nye venner og nogen at lege med henne i skolen.

”Jeg er nervøs for at starte i børnehaveklassen, fordi så møder jeg en masse skolebørn. Og jeg har ikke mødt dem, så jeg kender dem ikke – og så er det svært at finde nogen at lege med,” fortæller et børnehavebarn. 

En pige i 2. klasse husker tilbage på sit skift fra børnehave til skole: “Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at min bedste veninde ikke skulle gå på den samme skole som mig. Det var lidt svært at sige farvel til hende.” 

Hun fortæller også om utrygheden i skiftet fra stor til lille: ”Jeg var én af de største på stuen, men da jeg kom over i skolen, var jeg en af de mindste. Det var en lidt underlig følelse. Jeg var bange for de store drenge. Jeg var ikke helt tryg ved det.”   

Den sociale usikkerhed fylder en del i den første tid i skolen, forklarer en række børn i børnehaveklassen og 3. klasse, som Rambøll har talt med. Flere af dem fortæller, at de i skolestarten var nervøse, generte og bange for at spørge andre børn, om de måtte være med i deres leg, eller om de ville være venner. Og at det krævede mod og handling.

Et barn i børnehaveklassen fortæller: ”Det kræver, at man spørger: ’Skal vi være venner?’. Men jeg ænkte: ’Hvad hvis nu, de ikke kan lide mig?’. Men man skal bare sige: ’Nu gør jeg det’.”  De interviewede børn fortæller, at det er en stor fordel at kende nogle af de andre børn så godt, at man kan bede dem om hjælp. De udtrykker, at det er lettere at lære i et børnefællesskab, hvor man kender hinanden godt, blandt andet fordi man så ”hygger sig bedre sammen” og er mindre nervøse for at svare noget forkert i klassen.

Det svære frikvarter 
Uden venskaber og legekammerater kan især frikvarterernes mindre strukturerede rammer være en udfordring. 

”Nogle gange, da jeg startede, var jeg lidt ked af det. Det var i frikvartererne, det var udenfor. Der var det lidt svært at finde på noget at lave,” fortæller et barn i børnehaveklassen. 

Flere af de interviewede børn – og deres forældre – giver udtryk for, at det kan være en hjælp, når de voksne i skole eller fritidstilbud strukturerer aktiviteter i frikvarterne, hjælper med at lave legeaftaler både i og uden for skolen samt sammensætter legegrupper og makkerpar, så børnene ved, hvor og hvem de kan orientere sig mod uden for undervisningen. 

I surveyundersøgelsen er børnehavebørnene blandt andet blevet spurgt, om de forventer, at det bliver let for dem at få nye venner i skolen. Det tror 72 pct., mens hver niende (11 pct.) svarer nej, og resten (17 pct.) er usikre på det. Heldigvis viser undersøgelsen, at det i slutningen af børnehaveklassen er lykkedes næsten alle børn (97 pct.) at få gode venner i klassen. 

Børn og voksne har forskellige bekymringer
Mens børnehavebørnene er mest optagede af, om de får nye venner, er deres forældre ifølge Rambølls survey mere bekymrede over, om deres barn vil kunne sidde stille, høre efter og koncentrere sig. Hver fjerde børnehaveforælder er bekymret for, om deres barn vil kunne koncentrere sig i skolen (25 pct.), og om barnet kan sidde stille og høre efter, når læreren taler (23 pct.). 

I flere kvalitative interview giver forældre til nystartede elever dog udtryk for, at venskaber og relationer både ligger dem og deres barn meget på sinde: 

”Han havde fået tre meget gode venner i børnehaven, og de skulle ikke på samme skole. Han startede i skolen og kendte ikke nogen. Det bekymrede ham. Også at alle andre ville have venner, og han ville være ekskluderet,” fortæller en mor til en dreng i børnehaveklassen.

Også for en forælder til en pige i børnehaven er det sociale den største kilde til bekymring:

”Jeg vil sige, jeg er en anelse bekymret for den pige, som hun er. Hun kan godt være lidt indadvendt, og hun kan have svært ved at fortælle, hvad hun tænker og føler, især overfor fremmede. Så jeg har en forventning om, at det bliver problematisk, men også at børnehaven og skolen nok vil gøre, hvad de kan.”