Logo

RSS Print

Børn med sociale udfordringer trives dårligere ved skolestart

Hvert niende barn i børnehaveklasse og 1. klasse siger selv, at de trives dårligt i skolen. De børn, der har problemer i relationen til kammerater eller forældre, har langt oftere end andre lav skoletrivsel i den første skoletid. 

De fleste 6-7-årige børn er glade eller meget glade i skolen, men et mindretal på 11,6 pct. er det ikke. Det viser journaler fra over 6.000 børns samtaler med sundhedsplejersken, som forskere på Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU) har analyseret.

Ved den indskolingsundersøgelse, sundhedsplejersken laver med børn i børnehaveklassen eller 1. klasse, bliver de selv spurgt: ”Hvordan har du det for det meste i skolen?”: Meget glad, glad, midt i mellem eller ikke glad. Forskerne definerer ”lav skoletrivsel” som at svare ”ikke glad” eller ”midt imellem”. Det gør hver niende elev – svarende til tre elever i en børnehaveklasse med 26 elever. 

Undersøgelsen viser, at flere drenge end piger har lav skoletrivsel (13,4 pct. mod 9,8 pct.). 

Sociale udfordringer to-tredobler risiko for lav skoletrivsel
Projektleder Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU har sammen med sin forskerkollega Janni Ammitzbøll analyseret data fra indskolingsundersøgelsen til brug for Egmont Rapporten. Deres analyser viser blandt andet:

 

  • At forholdet til kammeraterne har stor betydning for nystartede skolebørns skoletrivsel. Børn, der har problemer i forholdet til jævnaldrende, har to-tre gange så høj risiko for lav skoletrivsel. 
  • At risikoen for lav skoletrivsel også er to-tre gange højere for børn, hvor sundhedsplejersken ved samtalen konstaterer, at der er problemer i relationen mellem barn og forældre, fx manglende kontakt/samspil i samtalen, problemer med fysisk eller psykisk omsorg eller andet.
  • At man hyppigere finder lav skoletrivsel hos børn, hvor sundhedsplejersken bemærker, at barnet har problemer med sprog eller motorik, eller hvor andre fagprofessionelle har haft bemærkninger til barnets skoleparathed.
  • At jo flere samtidige udfordringer, barnet har, jo større er risikoen for lav skoletrivsel i forbindelse med skolestarten.

"Det er værd at bemærke, at problemer i forholdet til de jævn- aldrende har så stor selvstændig betydning for skoletrivsel blandt børn i børnehaveklassen og første klasse. Det peger på, hvor vigtigt det er at have fokus på dette i forbindelse med skolestart", siger Trine Pagh Pedersen.

Derimod er der ingen signifikante forskelle på skoletrivsel, når man ser på forældrenes socioøkonomiske kendetegn, eller om barnet bor med begge forældre eller ej.

"Undersøgelsen tyder på, at lav skoletrivsel i skolestarten ikke er knyttet så tæt til bestemte sociale vilkår. Det er vigtigt for både lærere og pædagoger at vide, at trivselsproblemer i skolestarten er noget, der kan ramme børn fra alle sociale lag og alle slags familier", siger Trine Pagh Pedersen.

Sundhedsplejens viden kan udnyttes bedre 
Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke, betegner det som meget værdifuldt, at sundhedsplejen i indskolingen foretager en faglig vurdering af næsten alle børns trivsel. En viden, som sundhedsplejersken – med forældre- nes tilladelse – kan dele med andre fagprofessionelle omkring barnet.

Men hun vurderer også, at sundhedsplejerskens viden om sårbare børn og børn med udfordringer kan komme endnu mere i spil end i dag – lige fra fødslen over dagtilbud og frem til skolestarten. Især sundhedsplejens samarbejde med dagtilbud og skole kan med fordel udvikles og gøres mere ensartet:

"I dag foregår det meget forskelligt i kommunerne. Vi kunne godt ønske os nogle nationale retningslinjer og en undersøgelse af best practice, så vi kan bygge på dét i vores arbejde".