stemmerviglemmer

Børn, der mister en forælder, skal inddrages og støttes i skolen

05.10.2016

Hver år mister omkring 2.000 danske børn en forælder, og i 98 pct. af tilfældene har de danske skoler implementeret et sorgberedskab. Men ifølge sorgramte danske børn, der har mistet sin far eller mor, er der stadig udfordringer og problematikker i skolernes sorgberedskaber. En ny ph.d.-afhandling fra Kræftens Bekæmpelse, støttet af Egmont Fonden viser, at børnene skal inddrages mere, og at sorgberedskaberne skal være langsigtede.

”Jeg tænker sådan lidt, at lærerne måske skulle prøve at se på det omvendt. At man måske nærmest bliver mere ked af det, hvis de ikke spørger: 'Hvordan vil du gerne have hjælp.'” (Pige, 15 år).

Sådan lyder det fra en af børnestemmerne i den nye ph.d.-afhandling 'Stemmer, vi glemmer’, som spørger i alt 39 sorgramte børn om, hvordan de oplever det at vende tilbage til skolen efter at have mistet mor eller far. 

- Det er misforstået hensyn, når lærere og kammerater i folkeskolen skåner de børn, der har mistet sin mor eller far. Børn, der mister, er nemlig unikke samarbejdspartnere med unikke oplevelser, der bør have indflydelse på, hvordan deres sorg skal håndteres, når de kommer tilbage til skolen. Alligevel bliver børnene ofte ikke taget med på råd af skolen og må tilpasse sig efter de standardiserede sorgberedskaber, forklarer postdoc Martin Lytje fra OmSorg, Kræftens Bekæmpelse, der står i spidsen for forskningen.

Vigtigt at høre børnene
39 børn i alderen 9-17 år kommer til orde i afhandlingen, som Egmont Fonden har støttet. Børnene fortæller for første gang, hvordan de vil støttes fra skolen i at bearbejde sorgen, og afhandlingen munder ud i en række anbefalinger, som bør indarbejdes i de danske folkeskolers sorgberedskaber.

- Børn i sorg er sårbare og har brug for at blive lyttet til, støttet og hjulpet af voksne. Det gælder ikke mindst i skolen. Vi mener, at det er afgørende, at vi lytter til disse børns erfaringer og gode råd. Denne ph.d.-afhandling får børnenes stemmer frem, og de bør være et vigtigt pejlemærke, når vi indretter skolens sorgberedskab, siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Sorgberedskaberne skal have langsigtet fokus
I afhandlingen fortæller sorgramte børn åbent om konsekvensen ved, at de ikke inddrages i den støtte, de modtager på skolerne. De peger især på, at det værste er, når sorgen bliver glemt. Derfor er der – udover inddragelse af børnene selv - brug for, at de danske skoler bliver bedre til at planlægge et langsigtet sorgberedskab:

- Mange tænker, at sorgramte børn skal tilbage til hverdagen hurtigst muligt. Men hverdagen er jo forandret for altid og bliver aldrig den samme igen for børn, der har mistet. Hvis skolerne ikke har det langsigtede fokus i sorgberedskabet, så bliver børnene ensomme, utilpassede og risikerer både skoleskift og fagligt efterslæb, siger Martin Lytje.

Ph.d.-afhandlingen - samt en bearbejdet udgave med hovedbudskaber - kan downloades her eller bestilles som trykt udgave ved henvendelse til eland@cancer.dk.