Mange unge viser tegn på mistrivsel
10 januar, 2011En ny undersøgelse finansieret af Egmont Fonden viser, at unges positive vurderinger af egen trivsel står i kontrast til deres adfærd.
Størstedelen af danske unge mener, at de har et godt ungdomsliv, og at deres selvtillid er høj. Men selv om unge giver udtryk for, at de trives, kan de sagtens have en adfærd, der rummer tegn på mistrivsel. De kan oftest føle sig stressede, være ensomme, have selvmordstanker, cutte sig og være utilfredse med deres krop.
Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende undersøgelse blandt unge mellem 15 og 24 år i Danmark. Rapporten Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal bygger på telefoninterviews med 3.481 unge, der udgør et repræsentativt udsnit af alle 15-24-årige unge i Danmark.
Undersøgelsen er udført af Center for Ungdomsforskning og indgår i det treårige forskningsprojekt Når det er svært at være ung i DK, som er finansieret af en bevilling fra Egmont Fonden. Formålet med projektet er at undersøge, hvad der forårsager mistrivsel blandt 15-24-årige unge, hvilke former denne mistrivsel tager, samt hvad den betyder for de unge på sigt. Projektet skal endvidere udvikle konkrete ideer til, hvordan der kan tages hånd om de unge, der mistrives, og hvad der kan modvirke og forebygge mistrivsel blandt unge.