Dialog giver langsigtede resultater
Egmont er anderledes organiseret end de fleste af sine konkurrenter, idet Egmont i form af sin konstruktion som fond udøver både erhvervsmæssige og almennyttige aktiviteter. Selv om Egmont Fonden er en af Skandinaviens største medievirksomheder, har organisationen ingen aktionærer, men uddeler til gengæld hvert år en del af sit overskud til almennyttige aktiviteter og projekter.
Artikel fra Egmonts medarbejdermagasin, juni 2008
Egmont Fonden uddelte i 2007 35 mio. DKK. Som en forholdsvis lille fond kan det være svært at gøre stor forskel, men med en ny uddelingsstrategi har Egmont Fondens almennyttige virksomhed skærpet sit fokus. Strategien centrerer sig omkring udsatte børn og unge.
”Udsathed kan være mange forskellige ting. Man kan eksempelvis være udsat med en etnisk minoritetsbaggrund, hvis man er sent udviklet, eller hvis man har diagnosen autisme, men også hvis ens forældre bare ikke har tid,” forklarer projektkoordinator i Støtte- og bevillingsadministrationen Jakob Roepstorff.
Med sit skærpede fokus ønsker Egmont Fondens almennyttige virksomhed at være mere præcis og transparent i forhold til tidligere.
Den svære ansøgningsproces
”De projekter, som kommer videre end første sortering, er nu primært projekter, som har med udsatte børn og unge at gøre men på mange forskellige måder,” forklarer Jakob. Som projektkoordinator ligger en af de vigtigste opgaver i at kvalificere og forme de enkelte ansøgninger til en standardiseret form, som bestyrelsen kan træffe endelige beslutninger på baggrund af. Det kræver en tæt dialog med ansøgeren og denne tætte dialog er unik for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.
”Vores ansøgere er glade for, at vi bruger så megen tid på hver ansøgning. Der er ikke mange andre fonde, som i samme grad går i dialog med ansøgerne under ansøgningsprocessen. Der er faktisk flere eksempler på, at ansøgere har modtaget vores afslag på en god måde, fordi de får at vide, hvordan de kan arbejde videre på at kvalificere projekterne, så de kan søge andre steder,” forklarer Jakob.
Omvendt kan rådgivningen også være udfordrende, idet der eksisterer et ulige magtforhold mellem ansøger og projektkoordinator. Som projektkoordinator skal man balancere på en knivsæg i forhold til, hvornår man sparrer med ansøgerne, og hvornår man presser ændringer igennem.
”Når vi kommer med input, følger projekterne som regel disse for at give os det, man tror, Egmont Fonden gerne vil have. Men det skal jo ikke være sådan, at der kommer en skabelon fra os med de fikse idéer, som vi nu måtte have omkring, hvad et godt projekt er. Vi skal huske at støtte diversiteten i de mange projekter og udnytte, at ansøgerne er eksperter på hvert deres område,” forklarer Jakob.
Mere end donationer
”Det, som er et særkende for de almennyttige aktiviteter under Egmont Fonden er, at vi er opmærksomme på alt det, der går ud over donationerne. Hvert år i oktober holder vi eksempelvis et netværksarrangement, hvor støttemodtagere har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Det har vi fået rigtig god respons på, fordi mange projekter normalt er meget isolerede”.
Uden en ordentlig og grundig ansøgningsproces får projekterne sjældent langsigtet effekt. ”Det er ikke svært at starte et projekt. Det er heller ikke altid svært at få penge til et projekt. Det, der er svært, det er, at når bevillingen er færdig, hvordan føres projekterne så videre. Mange projekter stopper efter bevillingen, fordi der ikke er nogen til at tage stafetten videre. Med et grundigt forarbejde kan man sikre sig, at der står nogen og tager imod i den anden ende”.
Den umulige måling
Ifølge Jakob er et projekt vellykket, når det har bidraget til samfundet med et nyt tiltag eller en ny tilgang, som tilgodeser en gruppe børn og unge, der har det svært. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selv mislykkede projekter kan indeholde vigtig læring for andre projekter.
Det er svært at måle effekten af projekter på det sociale område, da en lang række faktorer, som ligger ud over de enkelte projekters indsatsområde, også spiller ind på projekters succes. ”Man kan ikke sige, at Egmont Fonden har gjort det godt, fordi 2.995 unge har fået det bedre. De unge kan have fået et bedre af mange andre årsager. For os handler evaluering mere om at identificere, hvilke processer vi har været med til at sætte gang i,” forklarer Jakob.
“Den offentlige sektor er så stor, at vores årlige uddelinger kun er en dråbe i havet. Derfor er ressourcerne bedst anvendt, hvis de støtter projekter, der kan være med til at påvirke og forbedre den offentlige sektor. I det store billede gør det ikke den store forskel at dele 1000 kroner ud til hvert enkelt barn, men Egmont Fonden kan gøre en forskel, hvis man samtidig kan effektivisere processer i det offentlige system,” mener Jakob.
Den altafgørende troværdighed
Hvis Egmont Fonden skal medvirke til at åbne døre for de projekter, den støtter, er det afgørende, at der er en aura af seriøsitet og troværdighed omkring fondens almennyttige aktiviteter. ”Udover de penge vi uddeler, så bidrager Egmont Fonden med troværdighed. Når vi går ind for at gøre samarbejdspartnere og journalister opmærksomme på bestemte problemstillinger, så hjælper troværdigheden til, at der bliver lyttet til, hvad vi siger,” forklarer Jakob.
”Når man driver almennyttig virksomhed, skal det gøres ud fra de rationaler, som tjener det almennyttige formål bedst, på samme måde som erhvervsmæssig virksomhed bedst drives på erhvervsmæssige principper. Da Egmont Fonden både udfører erhvervsmæssige og almennyttige aktiviteter, er det således nødvendigt at være opmærksom på, hvordan vi profilerer disse to forskellige aktiviteter.
Erhvervsmæssige aktiviteters omdømme har nødvendigvis effekt på almennyttige initiativer og omvendt,” mener Jakob. Der ligger samtidig en række i fordele i at være erhvervsdrivende fond.
”I forhold til andre virksomheder, der støtter velgørende formål har Egmont Fonden en stor troværdighedsfordel. Når virksomheder vælger at donere penge til projekter, vil offentligheden kunne sætte spørgsmålstegn ved virksomhedens motiver: Skal tiltaget gøre noget godt, eller bare få virksomheden til tage sig godt ud? Som en erhvervsdrivende fond er Egmont Fonden ude over dette, fordi pengene simpelthen skal deles ud på baggrund af fundatsen – Egmont Fondens ’grundlov’,” slutter Jakob.
Egmont Fonden uddelte i 2007 35 mio. DKK. Som en forholdsvis lille fond kan det være svært at gøre stor forskel, men med en ny uddelingsstrategi har Egmont Fondens almennyttige virksomhed skærpet sit fokus. Strategien centrerer sig omkring udsatte børn og unge.
”Udsathed kan være mange forskellige ting. Man kan eksempelvis være udsat med en etnisk minoritetsbaggrund, hvis man er sent udviklet, eller hvis man har diagnosen autisme, men også hvis ens forældre bare ikke har tid,” forklarer projektkoordinator i Støtte- og bevillingsadministrationen Jakob Roepstorff.
Med sit skærpede fokus ønsker Egmont Fondens almennyttige virksomhed at være mere præcis og transparent i forhold til tidligere.
Den svære ansøgningsproces
”De projekter, som kommer videre end første sortering, er nu primært projekter, som har med udsatte børn og unge at gøre men på mange forskellige måder,” forklarer Jakob. Som projektkoordinator ligger en af de vigtigste opgaver i at kvalificere og forme de enkelte ansøgninger til en standardiseret form, som bestyrelsen kan træffe endelige beslutninger på baggrund af. Det kræver en tæt dialog med ansøgeren og denne tætte dialog er unik for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.
”Vores ansøgere er glade for, at vi bruger så megen tid på hver ansøgning. Der er ikke mange andre fonde, som i samme grad går i dialog med ansøgerne under ansøgningsprocessen. Der er faktisk flere eksempler på, at ansøgere har modtaget vores afslag på en god måde, fordi de får at vide, hvordan de kan arbejde videre på at kvalificere projekterne, så de kan søge andre steder,” forklarer Jakob.
Omvendt kan rådgivningen også være udfordrende, idet der eksisterer et ulige magtforhold mellem ansøger og projektkoordinator. Som projektkoordinator skal man balancere på en knivsæg i forhold til, hvornår man sparrer med ansøgerne, og hvornår man presser ændringer igennem.
”Når vi kommer med input, følger projekterne som regel disse for at give os det, man tror, Egmont Fonden gerne vil have. Men det skal jo ikke være sådan, at der kommer en skabelon fra os med de fikse idéer, som vi nu måtte have omkring, hvad et godt projekt er. Vi skal huske at støtte diversiteten i de mange projekter og udnytte, at ansøgerne er eksperter på hvert deres område,” forklarer Jakob.
Mere end donationer
”Det, som er et særkende for de almennyttige aktiviteter under Egmont Fonden er, at vi er opmærksomme på alt det, der går ud over donationerne. Hvert år i oktober holder vi eksempelvis et netværksarrangement, hvor støttemodtagere har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Det har vi fået rigtig god respons på, fordi mange projekter normalt er meget isolerede”.
Uden en ordentlig og grundig ansøgningsproces får projekterne sjældent langsigtet effekt. ”Det er ikke svært at starte et projekt. Det er heller ikke altid svært at få penge til et projekt. Det, der er svært, det er, at når bevillingen er færdig, hvordan føres projekterne så videre. Mange projekter stopper efter bevillingen, fordi der ikke er nogen til at tage stafetten videre. Med et grundigt forarbejde kan man sikre sig, at der står nogen og tager imod i den anden ende”.
Den umulige måling
Ifølge Jakob er et projekt vellykket, når det har bidraget til samfundet med et nyt tiltag eller en ny tilgang, som tilgodeser en gruppe børn og unge, der har det svært. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selv mislykkede projekter kan indeholde vigtig læring for andre projekter.
Det er svært at måle effekten af projekter på det sociale område, da en lang række faktorer, som ligger ud over de enkelte projekters indsatsområde, også spiller ind på projekters succes. ”Man kan ikke sige, at Egmont Fonden har gjort det godt, fordi 2.995 unge har fået det bedre. De unge kan have fået et bedre af mange andre årsager. For os handler evaluering mere om at identificere, hvilke processer vi har været med til at sætte gang i,” forklarer Jakob.
“Den offentlige sektor er så stor, at vores årlige uddelinger kun er en dråbe i havet. Derfor er ressourcerne bedst anvendt, hvis de støtter projekter, der kan være med til at påvirke og forbedre den offentlige sektor. I det store billede gør det ikke den store forskel at dele 1000 kroner ud til hvert enkelt barn, men Egmont Fonden kan gøre en forskel, hvis man samtidig kan effektivisere processer i det offentlige system,” mener Jakob.
Den altafgørende troværdighed
Hvis Egmont Fonden skal medvirke til at åbne døre for de projekter, den støtter, er det afgørende, at der er en aura af seriøsitet og troværdighed omkring fondens almennyttige aktiviteter. ”Udover de penge vi uddeler, så bidrager Egmont Fonden med troværdighed. Når vi går ind for at gøre samarbejdspartnere og journalister opmærksomme på bestemte problemstillinger, så hjælper troværdigheden til, at der bliver lyttet til, hvad vi siger,” forklarer Jakob.
”Når man driver almennyttig virksomhed, skal det gøres ud fra de rationaler, som tjener det almennyttige formål bedst, på samme måde som erhvervsmæssig virksomhed bedst drives på erhvervsmæssige principper. Da Egmont Fonden både udfører erhvervsmæssige og almennyttige aktiviteter, er det således nødvendigt at være opmærksom på, hvordan vi profilerer disse to forskellige aktiviteter.
Erhvervsmæssige aktiviteters omdømme har nødvendigvis effekt på almennyttige initiativer og omvendt,” mener Jakob. Der ligger samtidig en række i fordele i at være erhvervsdrivende fond.
”I forhold til andre virksomheder, der støtter velgørende formål har Egmont Fonden en stor troværdighedsfordel. Når virksomheder vælger at donere penge til projekter, vil offentligheden kunne sætte spørgsmålstegn ved virksomhedens motiver: Skal tiltaget gøre noget godt, eller bare få virksomheden til tage sig godt ud? Som en erhvervsdrivende fond er Egmont Fonden ude over dette, fordi pengene simpelthen skal deles ud på baggrund af fundatsen – Egmont Fondens ’grundlov’,” slutter Jakob.
