Egmont skaber mediehistorie
Over de seneste 100 år er medieudviklingen gået stærkere end på noget andet tidspunkt. Egmont har været med alle årene og med en bevilling fra Egmont Fonden til Danmarks Mediemuseum, er det nu museets opgave at indfange udviklingen fra blytryk til blogs.
Artikel fra Egmonts medarbejdermagasin, januar 2010
Museumssamlingen på mediemuseet i Odense er stadig præget af at være et tidligere grafisk museum med sættemaskiner og meget andet grafisk udstyr. Her er endda en video, som viser, hvordan medarbejdere i Egmont producerede ”Hjemmet” i 1916. Men scenen er sat for nye eventyr på mediemuseet i H.C. Andersens fødeby. I et stort industrilokale står en flot gammel rotationspresse fra 1914 og fortæller historien om en tung medieindustri fra det sidste århundrede. Pressen står der, for den vejer 23 ton og kan ikke uden videre flyttes. Der skal en særlig støtte til i gulvet, og en flytning af maskinen indebærer en væsentlig risiko for, at den brager tre etager ned i den fynske muld.
Museum 2.0
Den gamle presse får snart selskab af en moderne digitalt laboratorium. Egmont Fonden har med over 7 mio. kr. hjulpet museet til at kunne modernisere sig fra at være grafisk museum og pressemuseum til at blive et helstøbt mediemuseum for hele landet. Ervin Nielsen har som museumsdirektør hovedansvaret for at trække mediemuseet ind i den digitale tidsalder.
”Vi er gået fra at være et teknisk historisk museum til at fokusere på hvad, der rent faktisk kommer ud af maskinerne, og hvordan det påvirker os. I en digital verden bliver det vores opgave at beskrive et mere fragmenteret mediebillede, som stritter i alle retninger,” forklarer han, imens han viser rundt på museet.
Målet med centrets forskellige aktiviteter er at give museumsgæsterne, ikke mindst børn og unge, en indsigt i mediernes teknik og virkemidler og dermed også et kendskab til mediernes stærke og svage sider. Ervin forklarer, hvad Egmont Fondens bevilling gør for mediemuseet:
”Vores 300 kvadratmeter store industrilokale bliver omdannet til et levende mediecenter med særlig fokus på de elektroniske medier, og desuden færdiggør vi en helt ny udstilling om de danske medier og deres historie”. I mediecentret vil museets brugere blive præsenteret for aktuelle problemstillinger og dilemmaer for at erfare tv-mediets muligheder og begrænsninger. Samtidig inviteres publikum til selv at deltage. Eksempelvis på mediescenen, hvor man har mulighed for at komme i den varme stol hos en virtuel nyhedsjournalist.
Alle gæsternes egne medieproduktioner og oplevelser vil blive uploadet til deres specifikke online museumsprofil – for indholdet skal selvfølgelig kunne deles med omverden på Facebook efterfølgende. Konkret betyder medieudviklingen, at et begreb som ”permanent udstilling” er et fortidslevn på mediemuseet. Ervin vil derfor lave en udstillingsscene med plads til små hurtige aktuelle udstillinger. Det er museets eneste mulighed for at kunne portrættere et fragmenteret mediebillede.
Media litteracy
I det store industrilokale vil der blive plads til udstyr, som skal uddanne nye mediegenerationer i det, som forskerne kalder for media litteracy.
”Media litteracy indebærer, at mediebrugere har en evne til at stille sig kritisk i forhold til mediernes vinkling og dokumentation. De fleste af vores besøgende er vokset op med de digitale muligheder og er ikke bange for at kaste sig ud i at bruge teknologien. Derfor har vi et ansvar for, at de kan navigere i en stadig mere kompleks medieverden, hvor alle kan være journalister,” fortæller Christian Hviid Mortensen.
Christian er museumsinspektør med ansvar for elektroniske og digitale mediers historie. Han har netop valgt at opsige sit tvabonnement, fordi han bruger sin pc til at se fjernsyn. På mange måder eksemplificerer han den nye medieverden, som museet skal forholde sig til og portrættere. Han vil vælge, hvad han vil se frem for at koble sig på en broadcast, hvor andre vælger hvad og hvornår. Radio foregår som podcast, når han har tid og lyst. Han er på Facebook, hvor han deler nyhedshistorier med sine venner.
Museet arbejder både med e-books, computerspil, Facebook og blogs, men slipper heldigvis for at tage stilling til hvad, der er ”in” og ”out” blandt de nye medier. De skal til gengæld tegne de store linjer.
”Vi skal følge de lange tendenser som eksempelvis demokratiseringen af det frie ord. En bevægelse, som gik over avisens fremkomst, til at enhver nu kan have sin blog og broadcaste sine holdninger,” forklarer Christian.
Egmont på museum
I museets eksisterende udstilling om massemediernes gennembrud har Egmont en naturlig plads. Altså Egmont H. Petersen. Entreprenøren, som i 2009 nok kan virke lidt gammeldags, men som for sin tid var en af de mest fremsynede og visionære forretningsdrivende og som virkelig forstod at tage chancer og udnytte de moderne massemedier i slutningen af det 19. århundrede. Kravene til Egmont i dag er de samme, og forretningsmodellerne er heller ikke i dag givet på forhånd.
Christian ser grundlæggende tre tidsperioder, som udstillingen kommer til at rumme (se faktaboks). Fælles for alle perioder er, at forskellige former for magt har gjort sig gældende. Det kan være autoritativ magt, magt i form af viden eller pengemagt. ”Det er tydeligt, at fra tiden hvor Egmont indtræder i mediebilledet er pengene ved at være det dominerende sprog for mediedagsordenen. Fra 1890’erne indgår annonceindtægter en væsentlig del af mediernes indtægtsstrømme,” mener han.
Om Egmont kommer med i den nye del af udstillingen må afhænge af, om vi kan arbejde lige så innovativt og fremsynet, som dengang massemedierne brød igennem. På en måde kan man sige, at historien gentager sig. Mediecentret åbner i 2010 og udstillingen i 2012.
Januar 2010
Museumssamlingen på mediemuseet i Odense er stadig præget af at være et tidligere grafisk museum med sættemaskiner og meget andet grafisk udstyr. Her er endda en video, som viser, hvordan medarbejdere i Egmont producerede ”Hjemmet” i 1916. Men scenen er sat for nye eventyr på mediemuseet i H.C. Andersens fødeby. I et stort industrilokale står en flot gammel rotationspresse fra 1914 og fortæller historien om en tung medieindustri fra det sidste århundrede. Pressen står der, for den vejer 23 ton og kan ikke uden videre flyttes. Der skal en særlig støtte til i gulvet, og en flytning af maskinen indebærer en væsentlig risiko for, at den brager tre etager ned i den fynske muld.
Museum 2.0
Den gamle presse får snart selskab af en moderne digitalt laboratorium. Egmont Fonden har med over 7 mio. kr. hjulpet museet til at kunne modernisere sig fra at være grafisk museum og pressemuseum til at blive et helstøbt mediemuseum for hele landet. Ervin Nielsen har som museumsdirektør hovedansvaret for at trække mediemuseet ind i den digitale tidsalder.
”Vi er gået fra at være et teknisk historisk museum til at fokusere på hvad, der rent faktisk kommer ud af maskinerne, og hvordan det påvirker os. I en digital verden bliver det vores opgave at beskrive et mere fragmenteret mediebillede, som stritter i alle retninger,” forklarer han, imens han viser rundt på museet.
Målet med centrets forskellige aktiviteter er at give museumsgæsterne, ikke mindst børn og unge, en indsigt i mediernes teknik og virkemidler og dermed også et kendskab til mediernes stærke og svage sider. Ervin forklarer, hvad Egmont Fondens bevilling gør for mediemuseet:
”Vores 300 kvadratmeter store industrilokale bliver omdannet til et levende mediecenter med særlig fokus på de elektroniske medier, og desuden færdiggør vi en helt ny udstilling om de danske medier og deres historie”. I mediecentret vil museets brugere blive præsenteret for aktuelle problemstillinger og dilemmaer for at erfare tv-mediets muligheder og begrænsninger. Samtidig inviteres publikum til selv at deltage. Eksempelvis på mediescenen, hvor man har mulighed for at komme i den varme stol hos en virtuel nyhedsjournalist.
Alle gæsternes egne medieproduktioner og oplevelser vil blive uploadet til deres specifikke online museumsprofil – for indholdet skal selvfølgelig kunne deles med omverden på Facebook efterfølgende. Konkret betyder medieudviklingen, at et begreb som ”permanent udstilling” er et fortidslevn på mediemuseet. Ervin vil derfor lave en udstillingsscene med plads til små hurtige aktuelle udstillinger. Det er museets eneste mulighed for at kunne portrættere et fragmenteret mediebillede.
Media litteracy
I det store industrilokale vil der blive plads til udstyr, som skal uddanne nye mediegenerationer i det, som forskerne kalder for media litteracy.
”Media litteracy indebærer, at mediebrugere har en evne til at stille sig kritisk i forhold til mediernes vinkling og dokumentation. De fleste af vores besøgende er vokset op med de digitale muligheder og er ikke bange for at kaste sig ud i at bruge teknologien. Derfor har vi et ansvar for, at de kan navigere i en stadig mere kompleks medieverden, hvor alle kan være journalister,” fortæller Christian Hviid Mortensen.
Christian er museumsinspektør med ansvar for elektroniske og digitale mediers historie. Han har netop valgt at opsige sit tvabonnement, fordi han bruger sin pc til at se fjernsyn. På mange måder eksemplificerer han den nye medieverden, som museet skal forholde sig til og portrættere. Han vil vælge, hvad han vil se frem for at koble sig på en broadcast, hvor andre vælger hvad og hvornår. Radio foregår som podcast, når han har tid og lyst. Han er på Facebook, hvor han deler nyhedshistorier med sine venner.
Museet arbejder både med e-books, computerspil, Facebook og blogs, men slipper heldigvis for at tage stilling til hvad, der er ”in” og ”out” blandt de nye medier. De skal til gengæld tegne de store linjer.
”Vi skal følge de lange tendenser som eksempelvis demokratiseringen af det frie ord. En bevægelse, som gik over avisens fremkomst, til at enhver nu kan have sin blog og broadcaste sine holdninger,” forklarer Christian.
Egmont på museum
I museets eksisterende udstilling om massemediernes gennembrud har Egmont en naturlig plads. Altså Egmont H. Petersen. Entreprenøren, som i 2009 nok kan virke lidt gammeldags, men som for sin tid var en af de mest fremsynede og visionære forretningsdrivende og som virkelig forstod at tage chancer og udnytte de moderne massemedier i slutningen af det 19. århundrede. Kravene til Egmont i dag er de samme, og forretningsmodellerne er heller ikke i dag givet på forhånd.
Christian ser grundlæggende tre tidsperioder, som udstillingen kommer til at rumme (se faktaboks). Fælles for alle perioder er, at forskellige former for magt har gjort sig gældende. Det kan være autoritativ magt, magt i form af viden eller pengemagt. ”Det er tydeligt, at fra tiden hvor Egmont indtræder i mediebilledet er pengene ved at være det dominerende sprog for mediedagsordenen. Fra 1890’erne indgår annonceindtægter en væsentlig del af mediernes indtægtsstrømme,” mener han.
Om Egmont kommer med i den nye del af udstillingen må afhænge af, om vi kan arbejde lige så innovativt og fremsynet, som dengang massemedierne brød igennem. På en måde kan man sige, at historien gentager sig. Mediecentret åbner i 2010 og udstillingen i 2012.
Januar 2010
