Luksus til unge rødder i Nordvest
Efter en totalrenovering af fabrikken er sjakket i Københavns Nordvest-kvarter den rene luksus, mener brugerne
Artikel fra årsskrift 2007
To kæmpe bunkers af mursten, glas og stål. Det er, hvad den nyrenoverede bygning på Skaffervej 4 ligner udefra. Indenfor bunkerne, bedre kendt som Sjakket, er der dog ikke klaustrofobisk, men lyst, rummeligt og minimalistisk. Her søger seks drenge tilflugt hver morgen. Ikke fordi der er farligt udenfor i
Københavns Nordvest kvarter, men fordi de af forskellige årsager ikke har kunnet fungere i deres tidligere folkeskoler. Drengene er, hvad nogle vil betegne som, utilpassede ressourcesvage drenge - hvis det kan gøre det. For Sjakkets leder Khosrow Bayat er de drenge, der mangler at opleve succes på skolebænken fremfor på gaden. Sjakket er, hvad nogle mennesker nok vil kalde for en specialskole. Yossef Zeaiter på 15 år kalder det dog noget helt andet: “Luksus. Total luksus. Fuldstændigt. Ren luksus.“
Arkitekten glemte vist noget
I det ene af klasselokalerne på første sal har fem af Yossef Zeaiters kammerater engelskundervisning. Arkitekten har sørget for at skabe et lyst lokale, men måske for lyst. Man glemte, at de fleste moderne skoleklasser i dag er udstyret med en projektor. Der kommer så meget lys ind i lokalet, at eleverne og læreren har svært ved at se, hvad der står på den elektroniske tavle. I mangel af persienner har lærerne på Sjakket fundet kreative måder at skærme af på: håndklæder og lagener.
I lokalet ved siden af sidder Yossef Zeaiter og bliver undervist alene: “Det går ikke så godt med engelsk,“ forklarer Yossef meget afklaret. “Det gør det bare ikke,“ konstaterer han igen; men der er ikke noget at skamme sig over: “For jeg er til gengæld god til matematik,“ smiler han stolt.
Et alternativ til gaden
Yossef Zeaiter blev for to år siden smidt ud af sin folkeskole på det indre Nørrebro. Det blev til otte måneder, hvor han ikke gik i skolen, og hvor han “ikke lavede særligt meget. Bare hang ud,“ før han for et år siden kom til Sjakket. “Det gik ikke på den anden skole,“ fortæller Yossef. Han tager en pause og tænker lidt over sin konstatering, men kommer ikke med en dybere forklaring: “Det gjorde det bare ikke.“
“Her er det anderledes. Jeg kan tale med de voksne, og så er huset fedt. Man kan jo altid bare smutte en tur ned i stuen og spille lidt fodbold eller bokse lidt,“ fortæller Yossef og refererer til de to store sportshaller i stueetagen, hvor unge fra lokalområdet hver eftermiddag spiller fodbold, badminton og kick-boksning. Også lokale idrætsforeninger kan gratis booke sig ind. Om formiddagene har Yossef og hans kammerater hallerne for sig selv, på denne dag er de dog ikke så aktive - her står den på computerspil i pausen.
Sjakket har kapacitet til at give specialundervisning til 20 unge ad gangen. Sidste skoleår modtog Sjakket dog kun 11 elever, og i år er der kun seks: “Socialcentrene skulle i år spare op til 50 millioner kroner, så der er ikke råd til at sende de unge herhen, selv om vores tilbud kunne være den bedste løsning for mange unge i området,“ forklarer Khosrow Bayat.
Sjakket er mere end et socialpædagogisk dagtilbud for udsatte unge i København. Huset er åbent for alle – alle ugens dage. Ambitionen er at skabe et aktivt og mangfoldigt idræts- og samlingshus for de unge i området, der ifølge Sjakkets leder Khosrow Bayat mangler fritidstilbud. “Sjakket er et sundt alternativ til gaden, hvor for mange af de unge i området hænger ud efter skolen, fordi der ikke er gode
fritidstilbud, som de kan eller har råd til at deltage i. Men det handler ikke bare om sport, det handler om at give de unge i området mulighed for voksenkontakt uden for skolen og hjemmet. Vi er her altid, hvis de unge har brug for nogle at tale med, om de problemer de nu måtte have,“ forklarer Khosrow Bayat.
Læs mere om Sjakket på www.sjakket.dk