Logo

 

Ud af Voldens Skygge

 

Fleksibel og ambulant behandling til kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet.

Ud af Voldens Skygge
 

Omkring 28.000 kvinder og 19.000 børn i Danmark udsættes hvert år for eller er vidne til vold i nære relationer. De menneskelige og samfundsøkonomiske følger af denne vold er meget store. For at mindske de ofte langvarige følger af volden, er det afgørende, at der på et tidligt tidspunkt sættes ind med den rigtige støtte til disse kvinder og børn. Mødrehjælpen har derfor fået støtte til over tre år at udvikle, afprøve og evaluere en fleksibel, ambulant behandlingsmodel for voldsudsatte kvinder og børn.

For mange vil et ophold på et krisecenter imidlertid være en voldsom indgriben i familielivet, idet både kvinder og børn fjernes fra deres hverdag. Ofte vil de i en periode miste kontakten til arbejde, skole, venner og fritidsaktiviteter. Et ambulant behandlingstilbud vil derfor for mange være en bedre løsning. Desværre er udbuddet af gratis og kvalificerede ambulante behandlingstilbud meget begrænset.

Behandlingstilbuddet afprøves ved Mødrehjælpens rådgivninger i København og Århus. Det er målet, at behandlingsmodellen kan danne forbillede for et landsdækkende tilbud.

Projektet har yderligere fået støtte fra TrygFonden og via Satspuljen.
 
Fakta
Bevillingsmodtager:
Mødrehjælpen

Projekt:
Ud af Voldens Skygge II

Bevilling i DKK:
6.000.000

Bevillingsår:
2011
 

Kontakt Egmont Fonden

Egmont Fonden
Støtte- og bevillingsadministrationen
Vognmagergade 9, 5. sal
1148 København K
Tlf +45 33 91 36 44