Sorg er ikke noget man vokser fra
Egmont Fonden har støttet oprettelsen af norsk center der forsker i sorg. Målet er at finde ud af, hvordan man bedst hjælper børn, der har mistet et nært familiemedlem.
Artikel fra Egmonts medarbejdermagasin, august 2009
Ni-årige Peter så sin far falde sammen og dø i lufthavnen, da de skulle rejse hjem fra Lanzarote. Billedet har brændt sig fast for hans indre øje og plager ham i en sådan grad, at det er vanskeligt at koncentrere sig i skolen. Han er trist og savner sin far ubærligt meget.
I skolen føler han sig hverken set eller forstået, og han har lyst til at sprænge skolen i luften. Hans mor er slået ud af en depression, så han må klare sig selv. Peters historie står ikke alene. Hvert år oplever over 3.000 børn i Danmark, at en eller begge deres forældre dør, eller at de mister en bror eller en søster.
I Egmont Fondens rådgivning til børn og unge, Løvehjerte, har mange børn siden 1999 modtaget hjælp til at håndtere deres sorg.
”Igennem de sidste 10 år har vi hjulpet mere end 1.600 børn og familier med at komme videre efter sorgen, og vi oplever, at der er brug for vores rådgivning,” forklarer psykolog og projektleder i Løvehjerte Eva Helweg.
I Danmark er der ikke noget nævneværdigt hjælpeapparat i hverken social- eller sundhedsvæsenet for denne ganske store gruppe af hårdt ramte børn. Ifølge Eva Helweg skyldes det først og fremmest en manglende viden om, hvad der sker, når børn sørger.
Egmont Fonden i Norge
For at supplere det kliniske arbejde i Løvehjerte med forskning har Egmont Fonden med en bevilling på 8,8 mio. DKK finansieret oprettelsen af et nyt norsk forskningscenter hos Center for Krisepsykologi i Bergen. Centret kommer til at bære Egmonts navn, og tager titlen ”Sorgcenter – et forskningsprojekt støttet af Egmont Fonden”.
Heller ikke i Norge har staten haft den store fokus på sorg, sandsynligvis fordi sorg endnu ikke er en accepteret diagnose i den psykologiske verden. Indtil det diagnostiske system eventuelt bliver diagnosen ”forlænget sorg” rigere i 2011, er det derfor op til private fonde som Egmont Fonden at støtte sådanne forskningsprojekter.
”Det er naturligt, at Egmont Fonden støtter et projekt i Norge , da en meget stor del af Egmonts omsætning ligger her,” mener projektkoordinator i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Grethe Nymark.
Sorg er ikke en livstidsdom
Sorgcentret ledes af psykolog Atle Dyregrov og Kari Dyregrov.
”Gennem en eksplosiv forskning har vi de seneste 15 år fået en god forståelse for sorg hos voksne, men det kan undre hvor lidt forskning, der kommer på børneområdet,” mener Atle.
Når vi har så stor fokus på sorg hos børn, skyldes det de langsigtede konsekvenser:
”Hvis børn har fået kompliceret sorg, kan det påvirke dem livet ud. De kan få problemer med at relatere til og stole på andre mennesker. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er invaliderende at miste. Du er ikke dømt til et liv med problemer, hvis du mister nogen, men det er vigtigt, at både børn og voksne ved, hvordan de skal håndtere sorgen”, siger Atle, og understreger samtidig, at børn meget lettere end voksne kan lære strategier til at håndtere sine problemer.
Atle brænder fagligt og personligt for sorgarbejdet. Han mistede selv sin mor som 19-årig, men mener ikke at man som psykolog skal blande en faglig og en personlig drivkraft sammen.
”Jeg har, som alle andre forskere, et ønske om at forstå. Men vi skal ikke forstå for bare at forstå, men for at hjælpe”, siger han.
En vigtig del af Sorgcentrets arbejde ligger da også i det brede sundhedsperspektiv. Med mere oplysning vil forældre og pårørende bedre kunne tage sig af deres børn med sorg.
Et projekt med internationale dimensioner
Selv om projektet er norsk funderet, vil resultaterne være anvendelige langt ud over Skandinaviens grænser. Atle har på sine forelæsningsturneer rundt om i verden mødt mennesker, som har haft stor nytte af hans tidligere bøger. Gennem Center for Krisepsykologi har Atle eksempelvis arbejdet med at udarbejde manualer, som kan bruges i forbindelse med store katastrofer eller hos krigs- og katastroferamte familier, hvor mange på en gang mister meget pludseligt og traumatisk.
”Min erfaring er, at vi på tværs af landegrænser er mere lige end ulige, når det kommer til sorg,” mener Atle. Han ser samtidig oplagte muligheder for at samarbejde med Løvehjerte og drage nytte af den kliniske erfaring, som det danske projekt har oparbejdet igennem de seneste 10 år.
Sådan forsker sorgcenteret
Centret skal drive forskning omkring forskellige tabssituationer, som kan ramme både børn og familier, samt de behandlingsmetoder, der tilbydes. Det skal være et opfølgningscenter for børn og familier, som er ramt af sorg, og det skal uddanne fagpersoner såsom læger, sygeplejersker og pædagoger. Fagfolk skal have mere indsigt i børns normale sorgreaktioner og kunne viderehenvise dem, som har brug for særlig hjælp.
Ni-årige Peter så sin far falde sammen og dø i lufthavnen, da de skulle rejse hjem fra Lanzarote. Billedet har brændt sig fast for hans indre øje og plager ham i en sådan grad, at det er vanskeligt at koncentrere sig i skolen. Han er trist og savner sin far ubærligt meget.
I skolen føler han sig hverken set eller forstået, og han har lyst til at sprænge skolen i luften. Hans mor er slået ud af en depression, så han må klare sig selv. Peters historie står ikke alene. Hvert år oplever over 3.000 børn i Danmark, at en eller begge deres forældre dør, eller at de mister en bror eller en søster.
I Egmont Fondens rådgivning til børn og unge, Løvehjerte, har mange børn siden 1999 modtaget hjælp til at håndtere deres sorg.
”Igennem de sidste 10 år har vi hjulpet mere end 1.600 børn og familier med at komme videre efter sorgen, og vi oplever, at der er brug for vores rådgivning,” forklarer psykolog og projektleder i Løvehjerte Eva Helweg.
I Danmark er der ikke noget nævneværdigt hjælpeapparat i hverken social- eller sundhedsvæsenet for denne ganske store gruppe af hårdt ramte børn. Ifølge Eva Helweg skyldes det først og fremmest en manglende viden om, hvad der sker, når børn sørger.
Egmont Fonden i Norge
For at supplere det kliniske arbejde i Løvehjerte med forskning har Egmont Fonden med en bevilling på 8,8 mio. DKK finansieret oprettelsen af et nyt norsk forskningscenter hos Center for Krisepsykologi i Bergen. Centret kommer til at bære Egmonts navn, og tager titlen ”Sorgcenter – et forskningsprojekt støttet af Egmont Fonden”.
Heller ikke i Norge har staten haft den store fokus på sorg, sandsynligvis fordi sorg endnu ikke er en accepteret diagnose i den psykologiske verden. Indtil det diagnostiske system eventuelt bliver diagnosen ”forlænget sorg” rigere i 2011, er det derfor op til private fonde som Egmont Fonden at støtte sådanne forskningsprojekter.
”Det er naturligt, at Egmont Fonden støtter et projekt i Norge , da en meget stor del af Egmonts omsætning ligger her,” mener projektkoordinator i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Grethe Nymark.
Sorg er ikke en livstidsdom
Sorgcentret ledes af psykolog Atle Dyregrov og Kari Dyregrov.
”Gennem en eksplosiv forskning har vi de seneste 15 år fået en god forståelse for sorg hos voksne, men det kan undre hvor lidt forskning, der kommer på børneområdet,” mener Atle.
Når vi har så stor fokus på sorg hos børn, skyldes det de langsigtede konsekvenser:
”Hvis børn har fået kompliceret sorg, kan det påvirke dem livet ud. De kan få problemer med at relatere til og stole på andre mennesker. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er invaliderende at miste. Du er ikke dømt til et liv med problemer, hvis du mister nogen, men det er vigtigt, at både børn og voksne ved, hvordan de skal håndtere sorgen”, siger Atle, og understreger samtidig, at børn meget lettere end voksne kan lære strategier til at håndtere sine problemer.
Atle brænder fagligt og personligt for sorgarbejdet. Han mistede selv sin mor som 19-årig, men mener ikke at man som psykolog skal blande en faglig og en personlig drivkraft sammen.
”Jeg har, som alle andre forskere, et ønske om at forstå. Men vi skal ikke forstå for bare at forstå, men for at hjælpe”, siger han.
En vigtig del af Sorgcentrets arbejde ligger da også i det brede sundhedsperspektiv. Med mere oplysning vil forældre og pårørende bedre kunne tage sig af deres børn med sorg.
Et projekt med internationale dimensioner
Selv om projektet er norsk funderet, vil resultaterne være anvendelige langt ud over Skandinaviens grænser. Atle har på sine forelæsningsturneer rundt om i verden mødt mennesker, som har haft stor nytte af hans tidligere bøger. Gennem Center for Krisepsykologi har Atle eksempelvis arbejdet med at udarbejde manualer, som kan bruges i forbindelse med store katastrofer eller hos krigs- og katastroferamte familier, hvor mange på en gang mister meget pludseligt og traumatisk.
”Min erfaring er, at vi på tværs af landegrænser er mere lige end ulige, når det kommer til sorg,” mener Atle. Han ser samtidig oplagte muligheder for at samarbejde med Løvehjerte og drage nytte af den kliniske erfaring, som det danske projekt har oparbejdet igennem de seneste 10 år.
Sådan forsker sorgcenteret
Centret skal drive forskning omkring forskellige tabssituationer, som kan ramme både børn og familier, samt de behandlingsmetoder, der tilbydes. Det skal være et opfølgningscenter for børn og familier, som er ramt af sorg, og det skal uddanne fagpersoner såsom læger, sygeplejersker og pædagoger. Fagfolk skal have mere indsigt i børns normale sorgreaktioner og kunne viderehenvise dem, som har brug for særlig hjælp.
