Logo

 

Etablering af sorgcenter

 

Egmont Fonden har I 2009 udvidet sit engagement i sorgrådgivning. Med støtten til etablering af et sorgforskningscenter i Bergen støtter Egmont Fonden både klinisk rådgivning og forskning.

Der er ikke systematiske tilbud med opfølgning til de berørte, og der er ikke arbejdet med at målrette og effektivisere eksisterende tilbud og opfølgning. Derfor er der et behov for at oprette et sorgcenter ved Senter for Krisepsykologi, som retter sig mod børn og deres familier, og hvor der sættes fokus på hele familiens situation efter tab.

På sorgcentret søges afprøvet, udviklet, og samordnet gode kundskabsbaserede forebyggelses- og hjælpemetoder, som kan sikre god varetagelse af børn og unge, familier, lokalsamfundet og samfundet som helhed efter smertefulde tab. Herudover vil centret udvikle metoder og viden om, hvordan ressourcepersoner i barnet/den unge og familiernes netværk, institutioner og skoler, samt arbejdspladser kan støtte mennesker, der er ramt af sorg. Evnen til selv at mestre egne kriser og arbejde mod hjælp til selvhjælp vil have et klart fokus.

Der vil samles erfaring i målemetoder, erfaringsopsamling fra klinisk individuel såvel som gruppeterapeutisk arbejde samt forskning i børn i sorg samt relaterede emner og flader til børn i sorg samt børn og sorg.

Sorgcentret planlægger etablering af tre forskerstillinger, en klinisk medarbejder samt en kontormedarbejder. Atle Dyregrov og Kari Dyregrov, der begge har doktorgradskompetence vil indgå i forskergruppen som projektledere. Der er tale om et projekt, som forventes at ville nyde norsk, skandinavisk og international bevågenhed.
 
Fakta
Bevillingsmodtager:
Senter for krisepsykologi AS
Projekt:
Etablering af sorgcenter ved Senter for Krisepsykologi AS i Bergen
Bevilling i DKK:
8.479.074
Bevillingsår:
2009
 

Kontakt Egmont Fonden

Egmont Fonden
Støtte- og bevillingsadministrationen
Vognmagergade 9, 5. sal
1148 København K
Tlf +45 33 91 36 44