Logo

RSS Print

Egmont Rapporten 2016: En bedre start

De første 1000 dage har afgørende betydning for et barns liv, og det er her, der skal sættes ind, hvis man vil bekæmpe den negative sociale arv. Det er konklusionen på Egmont Rapporten 2016. 

Egmont Rapporten 2016 stiller skarpt på læring og livsduelighed for de helt små. Rapporten er bygget på interviews med forskere, cases, data fra SFI samt en survey fra Epinion blandt 568 ledere af vuggestuer og dagplejere.

Rapporten viser, at de børn, som er sprogligt bagud i tre-årsalderen har adfærdsproblemer i 11-årsalderen og klarer sig dårligere end andre børn ved folkeskolens afgangsprøve. Det er med andre ord de første 1000 dage af et barns liv, der afgør, hvordan barnet klarer sig senere hen.

Direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen, forklarer: “Indtil barnet fylder tre år er der et window of opportunity, hvor man har stor mulighed for at påvirke barnets udvikling i en positiv retning. Hvis man ikke gør det, kan der være brug for både dyrere og mere langvarige indsatser, for at rette op på det udsatte barns utilstrækkelige læring og udvikling. Vi vil gerne som fond tage et medansvar for, at vi sætter tidligere ind overfor udsatte børn. Og vi vil gerne gøre det sammen med andre.” 

Mødres uddannelsesniveau er helt afgørende for små børns sproglige udvikling. Det er en af konklusionerne i årets Egmont Rapport, der stiller skarpt på, hvordan vi kan forbedre livsdueligheden hos de 0-3 årige. 

Du kan læse Egmont Rapporten 2016 her.